Prøv avisen

Jødisk fest med lys og gaver

Hver dag under den jødiske lysfest -- Hanukka -- tændes der et lys på den særlige niarmede lysestage, som her ses i baggrunden hos familien Bentow i København. -- Foto: Scanpix.

HANUKKA: For Mette og Claus Bentow har den jødiske lysfest fået større betydning på grund af børnene

"Jeg er jøde, og derfor holder jeg Hanukka", lyder det bestemt fra tre-årige Hannah.

Hun tager imod allerede i døren, bærende på de småkager, hun har bagt i Carolineskolens børnehave i København.

De er en Hanukka-gave til forældrene. Ellers går gaverne mest den anden vej. Otte dage i træk under den jødiske lysfest, Hanukka, får Hannah og storebror Jens Jacob på næsten fem år gaver fra forældrene og fra bedsteforældre samt tre hold onkler og tanter.

Mette Bentow på 31 er ungdomskoordinator i Mosaisk Troessamfund.

– Jeg er en jysk jøde fra Thisted, siger hun med et stort smil.

Moderen var jødisk, men faderen ikke. Familien holdt både jul og Hanukka. Og det var den eneste jødiske skik, der var i hjemmet.

– Dengang var det mest en gaveting. Og da jeg flyttede til Israel blev Hanukka en erstatning for julen. I dag betyder Hanukka noget andet. Ikke mindst fordi jeg har fået børn. Så handler det om at give traditionerne videre til dem. I forhold til mine tre søskende har Hanukka også en stor betydning. Det er den eneste jødiske skik, de fejrer, så det er noget, vi er fælles om, siger hun.

Da Mette Bentow mødte sin mand, Claus Bentow på 35, var han allerede i gang med at konvertere til jødedom. Han arbejder i Kastrup Lufthavn, men søger arbejde med baggrund i sin "gummiuddannelse", som han kalder den: hebræisk, religionsvidenskab og kognitiv semiotik.

Claus Bentow meldte sig ud af folkekirken som 22-årig. Konverteringen, som til jødedom tager flere år, betød, at familien i en periode levede meget ortodokst. Det gør den ikke mere.

– Vi er simpelthen for moderne. Og jeg mener ikke, at forholdet til Gud ligger i, om mit hår er dækket, eller om jeg har bukser eller lang nederdel på, siger Mette Bentow.

Det har været en rejse i kompromisser for det unge par at finde frem til, hvordan de ville leve som jøder. Julen er valgt fra, og det er derfor familie-julegaverne spredes hen over de otte Hanukka-dage.

Til gengæld er det svært at efterleve jødiske spiseregler meget strikt, hvis man plejer middags-omgang med andre end ortodokse jøder.

For Claus betyder Hanukka den meget enkle tilgang til Gud.

– Når det er Pesach (festen for jødernes udvandring fra Egypten) skal hele huset gøres rent og alt renses til den specielle mad, der skal laves. Hanukka er et spørgsmål om at stille lysene, så de kan ses. Ved lystændingen læser vi to eller tre velsignelser og skaber en simpel forbindelse mellem vores lys og Guds lys. Jeg synes, det er en tiltalende tanke, at man ubesværet kan nå det hellige ved med lysene at markere Guds tilstedeværelse, siger han.

Omend børnene begge ved, hvorfor der holdes Hanukka og ikke jul, har de meget til fælles med de mange andre danske børn, som lige har flået gaver op den 24. december.

At det bedste er gaverne, også for Hannah og Jens Jacob, ses tydeligt, da morbror og tante dukker op med et eftertragtet sværd og en ikke mindre eftertragtet lang blå Askepotkjole. Gaverne er ligesom julegaver en skik, der har sneget sig ind i den ellers fortrinsvist religiøse fest.

– Det er en lettelse, at Hanukka i år falder i en periode, hvor de fleste andre har ferie. Det er en fordel som minoritet, at man skal gøre noget selv for at markere højtiden. Men det er en ulempe, når de jødiske højtider falder på dage, hvor hele samfundet arbejder, og man skal have fest i otte dage og have arbejdslivet til at hænge sammen, siger Claus Bentow.

Lysene tændes, mens Hannah og Jens Jacob sammen med forældrene siger tre velsignelser på hebræisk.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk

Hanukka

Jødernes "jul" er oftest den nemmeste måde at beskrive den jødiske Lysets Fest – Hanukka. Det hyppige tidssammenfald mellem jul og Hanukka samt gaverne til begge fester gør det også til en oplagt sammenligning. Men der er ingen sammenhæng. Hanukka markerer genindvielsen af det jødiske tempel i Jerusalem i år 164 før Kristus. Ifølge jødisk tradition brændte et lys her ved et mirakel i otte dage frem for den ene dag, der var olie til. Derfor er der i en Hanukka-stage otte lys, samt et niende, som kun bruges til at tænde de andre med.

Hanukka begyndte i år den 25. december, hvor det første lys blev tændt.