Jødisk-kristen dialog baner vejen for mission

Ifølge overhovedet for den anglikanske kirke, ærkebiskoppen af Canterbury, dr. George Carey, bør kristne ikke vige tilbage for tanken om at missionere blandt jøder. Udtalelsen faldt i en tale, som George Carey holdt for nylig i National Cathedral i Washington D.C. i anledning af hans ti års jubilæum som ærkebiskop af Canterbury, rapporterer Daily Telegraph. - For at sige det rent ud, er det så overhovedet tilladeligt for en kristen at opfordre en jøde til at se Jesus Kristus som Israels Messias? spurgte ærkebiskoppen sine tilhørere og svarede selv: - Når jeg mødes med mine jødiske venner, så ser jeg dem ikke som mennesker, jeg skal omvende. Jeg ser dem som mennesker, der allerede er kendt og elsket af Gud, og som jeg derfor respekterer og sætter pris på. Men jeg opgiver ikke ønsket om at gøre dem bekendt med min tro og den måde, jeg opfatter den på. George Carey, der tidligere er blevet kritiseret for sin manglende dristighed som kirkeoverhoved, understregede i sin tale, at kristne og jøder burde dele deres tro med hinanden og overgive resultaterne til Gud. Dette resultat vil måske eller måske ikke medføre en omvendelse, men Carey fremhævede, at et egentligt vidnesbyrd fra kristen side kun burde komme efter invitation. - Spørgsmålet om kristen mission blandt jøder er et af de mest følsomme i den kristen-jødiske dialog siden Anden Verdenskrig. Kristne må ikke undervurdere de lidelser, som kristendommen gennem historien har påført jøderne, og bør bede om tilgivelse herfor, sagde Carey. Men denne erkendelse bør ifølge ærkebiskoppen ikke afholde kristne og jøder fra at benytte dette »enestående øjeblik« i deres historie til at få klarhed over, hvad de tror på. I de seneste år har der været en dramatisk og overraskende udvikling til det bedre i forbindelserne mellem kristne og jøder. Fra både katolsk og protestantisk side har en række kirkelige instanser offentligt beklaget kristnes forfølgelser af jøderne og understreget behovet for i den kristne forkyndelse at anerkende Guds stedseværende pagt med det jødiske folk og fremhæve kristendommens gæld til jødedom-men. Jødisk dokument Fra jødisk side har et af de mere opsigtsvækkende tiltag været et dokument kaldet »Dabru Emet - En Jødisk Erklæring om Kristne og Kristendom«, der er underskrevet af 170 amerikanske rabbinere, og som ærkebiskop Carey henviste til i sin tale. Dokumentet, hvis navn betyder »at tale sandhed«, blev offentliggjort i september sidste år. Det tager naturligvis spørgsmålet om jødeforfølgelser og holocaust op, men fastslår samtidig, at nazismen ikke i sig selv var et kristent fænomen, og opfordrer til et nyt tillidsforhold mellem jøder og kristne. Selvom erklæringen understreger, at kristendom og jødedom på afgørende punkter er religiøst uforenelige, så anviser Dabru Emet også en række områder, hvor jøder og kristne kan gøre fælles sag, netop fordi de tror på den samme Gud og begge anerkender Toraens moralske principper. Om de fundamentale religiøse forskelle på jødedom og kristendom skriver rabbinerne i Dabru Emet, at »disse ikke vil blive afgjort, før Gud forløser hele verden, sådan som det er lovet i den hellige skrift«. I sin tale tog ærkebiskop Carey denne tråd op og fastslog, at netop ærlig snak om de konfessionelle forskelle, der ikke udelukker kristen mission, er det bedste udgangspunkt for en meningsfuld dialog mellem jøder og kristne. - Religiøs relativisme er ikke vejen frem, sagde han, og for at være helt sikker på ikke at blive misforstået citerede Carey direkte en af ophavsmændene til Dabru Emet, rabbiner David Novak, for at sige, at den højeste form for tilbedelse af Israels Gud enten sker gennem Toraen og det jødiske folks traditioner eller gennem Kristus og kirkens traditioner. - Hvis en jødisk teolog kan fremsætte sin opfattelse af sandheden så kategorisk, så kan kristne selvfølgelig gøre det samme, fastslog ærkebiskoppen af Canterbury.