Allerede de fyldte busser fra stationen og reklameskiltene i gaderne viser, at der er noget stort på færde. Souvenirbutikkerne og de små tehuse har travlt fra morgenstunden med at gøre klar. Menneskemylderet tager til. Flere ældre er klædt på i pilgrimsuniform med hvide dragter, bambushat og stok. Andre er mest turister på spirituel vandring, nogle i grupper fra lokale menigheder. Ved indgangen til den første store port står to buddhist-præster med bambushat, sorte gevandter og hvide tabi-strømper. For mønten, de putter i skålen, får forbipasserende en velsignelse, healende kropsberøringer med en lille klokke og et smil.
På tempelpladsen bag hovedindgangen er handelen i boderne med amuletter, rosenkranse, røgelsespinde og alskens religiøst kitsch i fuldt sving. Et sted kan man nedskrive sine bønner om lykke, sundhed eller rigdom på »ønskelister«, som præster til senere ceremonier vil velsigne og sende det rette sted hen. Der kommer flere og flere hen og berører den høje træsøjle i midten med de hellige ord. Røgelseskarret bagved oser ud på ivrige hænder, der »smører« røgen på kroppen. Enkelte rækker hatten ind for derefter at tage den nu rensede og lykkebringende beklædning tilbage på hovedet. Fotograferne har travlt og gyldne dage. Den ene gruppe efter den anden skal have foreviget denne store dag.
Ældste buddha-figur
Zenkoji-templet ligger i byen Nagano i det centrale Japan. Templet er stort og kendt, og til daglig kommer mange hertil for at se og opleve det. Men hvert sjette år kulminerer det hele. I knap to måneder - i år fra den 6. april til den 31. maj - vil op mod seks millioner japanere komme til templet for at opleve den store begivenhed, hvor en kopi af den antagelig ældste japanske buddha-figur vises frem fra sin gemmer til fri beskuelse.
Den trefoldige Amida-buddha-figur kom, som beskrevet i Japans gamle krøniker, fra Koreas konge i det sjette århundrede som gave til det japanske folk. Stridigheder mellem klaner om, hvorvidt buddhismen skulle få fodfæste eller ej, gjorde, at figuren først blev kastet i floden for derefter mirakuløst at komme op igen som symbol på den nye religions magiske kraft. Selve figuren er ikke noget specielt særsyn. Det er endda kun en kopi af originalen, der altid er gemt væk. Desuden findes der tusinder i Japan af langt større æstetisk kvalitet. Men selve det at »lufte« det hellige er en sikker vinder i det religiøse landskab, hvor en sådan begivenhed også giver mulighed for at møde den anden verden og få del af dens saft og kraft.
Pilgrimsfærd er en stor institution i Japan med mange templer og pilgrimsruter. Hver sommer nyder millioner af japanere den skønsomme blanding af »gudstjeneste« og turisme, der især ved hellige bjerge og på øen Shikoku pryder landskabet med vandrende pilgrimme. Pilgrimsfærd er underholdende motion og sightseeing, en anledning til festlig komsammen med venner, naboer eller religiøse menigheder. Men det er også en seriøs praksis, der kan give renselse og god fortjeneste i dette eller kommende liv, for en selv eller sine forfædre. Til større ceremonier i løbet af denne festival beder man endog for verdensfred.
Ved indgangen i hovedhallen, hondo, sidder en statue af Binzuru, en »falden« munk, der som straf for sin brug af magi må gøre bod ved at hjælpe mennesker til helse. De fleste går hen og rører ved denne healende mester og berører derefter de samme steder på egen krop for at få fysisk lindring eller for at forebygge sygdomme. Ved siden af sidder en præst på et podium foran en stadig voksende kø. Mens han mumler nogle magiske sætninger, berører han issen på hver enkelt med en slags hat indeholdende Amida-bud- dhas velsignende segl. Foran hovedalteret med den trefoldige Amida-figur sidder den nu tætklinede menneskemængde kortvarigt, mens præster reciterer buddhistiske skrifter. Mødet med Buddha er på plads.
I overordentlig høflige vendinger dirigerer vagter i uniform de langsomt bevægende menneskekøer videre, rundt om hovedtemplet og tilbage til endnu en vigtig praksis. En mørk tunnel fører under gulvet frem til en nøgle. Når man rører ved denne »nøgle til Amida-buddhas paradis«, skulle frelsen være sikret. Mange ser lettede ud, da de går videre ned ad trappen og tilbage ud i tempelgården.
Ingen statsstøtte
Zenkoji-templet er stolt over ikke at tilhøre en sekt, som langt de fleste andre religiøse institutioner i Japan. Derfor er der heller intet præsteskab. Det er overladt til to andre templer fra hver sin sekt, Det Rene Lands Skole (Jodo-shu) og Tendai-sekten. De samarbejder om det praktiske, og deres forskellige trosindhold og rituelle praksis er blandet på Zenkoji. Man anråber Amida-buddha om frelse og nådegave, og bruger Tendai-bud- dhismens magiske univers i andre ritualer.
Men det betyder også, at der ikke er nogle fast tilknyttede danka, menighedsmedlemmer. Det er dem og deres donationer for religiøse ydelser, der normalt er buddhist-præsters og -templers økonomiske grundlag. Der gives ikke statsstøtte til religionsudøvelse i Japan, så aktiv menighedsbearbejdelse og kreativitet er et must. Zenkoji overlever på grund af donationer fra besøgende på pilgrimsfærd. Og en festival som denne giver helt pænt i sækken. Foruden indgangsbillet fra de seks millioner er der mange, der køber amuletter og religiøse genstande eller ydelser. Det er en god dag for pilgrimsfolket. Men det er også en helt god periode for templet og byens turismeindustri.
Fakta
Festivalen på Zenkoji-templet
Festivalen afholdes hvert sjette år, næste gang i 2009. Den kan følges live på internet: www.gokaicho.com.
Pilgrimsfærd er en yndet aktivitet om sommeren for mange japanere. Turister må gerne følge med, og der er rigeligt med ruter at følge.
Japan-specialisten Net-Travel Service er eneforhandler i Norden af japanske tog-pas (JR-pas) og arrangerer ture dertil med to hotel-ophold fra 6635 kroner. Albatros Travel har pakke-tur dertil med dansk rejseleder for 20.950 kr.
Blå bog
Jørn Borup er religionshistoriker og forfatter til den næste »Turen går til Japan« fra Politikens Forlag.