Prøv avisen
Før søndagen

Psykolog: Nærdødsoplevelser gør, at vi måske en dag kan sige, hvad der sker efter døden

Jens Grundahl ønskegudstjeneste ville indebære, at man fastede et døgn i forvejen. – Foto: Carsten Bundgaard

Kan man forestille sig, at man med sine bønner kan sætte himlen i bevægelse? Ja, siger psykolog Jens Grundahl

En vinterdag for lidt over otte år siden stod Jens Grundahl i det kendte munkekloster på den græske ø Patmos og kyssede et kranium, som ifølge traditionen stammer fra disciplen Thomas. Munkene havde inviteret den psykologuddannede dansker indenfor, og han havde fortalt dem, at han sammen med sin imaginære rejsekammerat Thomas Tvivleren var på en rejse ind i nutidig kristen mystik og spiritualitet. Rejsen, som foregik på en foldecykel, var begyndt i København i september 2010 og havde påskefejringen i Jerusalem i 2011 som endemål. Munkene åbnede deres skatkammer, som blandt andet rummede Thomas’ kranium, og som den ortodokse tradition foreskriver, kyssede han relikviet.

”Det var et særligt øjeblik, da jeg kyssede Thomas midt i panden,” siger han med et smil.

”Thomas er den af disciplene, jeg føler mig mest beslægtet med. For mig repræsenterer han den kritiske eftertanke, som er grundlæggende for al videnskabelig tænkning. Thomas vil have syn for sagen, og når det kommer til religiøse oplevelser, er det meget fornuftigt. I min tilgang til det religiøse felt og til videnskaben er der ikke plads til skråsikkerhed. En moden spiritualitet og en fordomsfri videnskabelighed kan mødes der – i en almenmenneskelig undren over, at noget overhovedet er.”

Søndagens tekst handler for Jens Grundahl at se blandt andet om, hvad der sker – eller kan ske – under bøn. Det har han ikke noget fast svar på, men med afsæt i videnskabelige data anser han det for meget muligt, at den menneskelige bevidsthed kan modtage indtryk fra andre dimensioner, og at disse indtryk kan give sig udslag i markante mentale og fysiologiske forandringer.

”Når Jesus i søndagens tekst siger ’Bed, og I skal få’, kan det virke provokerende, for vil det sige, at man med sine bønner så at sige kan sætte himlen i bevægelse? Men videnskabelige data fra forskning i nærdødsoplevelser og Maria-åbenbaringer i Medjugorje peger på, at spørgsmålet om bønnens potentialer videnskabeligt set giver mening. Disse data gør det endda muligt at forestille sig, at vi en dag kan sige noget om, hvad der sker efter døden,” siger han.

Jens Grundahls interesse for nærdødsoplevelser og Maria-åbenbaringer blev vakt, da han som speciale-studerende på psykologstudiet ville undersøge, i hvor høj grad mentale forestillinger og hypnose kan påvirke kroppens regenererende processer. I den forbindelse søgte han efter overraskende spontane helbredelsesberetninger. En del af de spontane helbredelser, han læste om, var rapporteret i forbindelse med religiøs bøn, og den opdagelse førte Jens Grundahl dybere ind i et univers af mystiske erfaringer.

”Det viste sig, at nærdødsoplevelserne og Mariaåbenbaringerne i Medjugorje i Bosnien-Hercegovina havde overraskende fællestræk. For begge typer oplevelser gjaldt det, at i en tilstand, hvor det normale sanseapparat syntes at være sat ud af kraft, oplevedes samtidig en kontakt med et andet virkelighedslag, mødet med et stærk lys og i lyset afdøde slægtninge og religiøse figurer,” siger han.

”Mit verdensbillede blev grundigt rystet, dataene kunne ikke meningsfuldt forklares inden for rammerne af fremherskende psykologiske teorier. Men set i sammenhæng med forskningsresultater fra parapsykologien, den transpersonlige psykologi, kristen mystik i bred forstand og forskningen i børns erindringer om tidligere liv kunne den samlede mængde data indvarsle et nybrud både videnskabeligt og teologisk,” uddyber han.

Jens Grundahl er vokset op i en familie, hvor centrale begivenheder i livet blev markeret med kirkelige ritualer, men ud over juleaften var kirkegang ikke en del af familiens liv. Først som psykologistuderende blev han – qua sin interesse for hypnose – ”trukket ved næsen ind i den kristne mystiks univers”.

De mange overbevisende data fik ham til at genoverveje, hvordan fortællingen om Jesus og de mange beretninger om kristne mystikere skal forstås.

”Jeg er ikke kommet til nogen afklaring med det absolutte eller med begrebet Gud. En munk, som jeg mødte ved Jomfru Marias Hus uden for Efesos i Tyrkiet, spurgte mig, hvad jeg så troede på. Jeg svarede, at min egen lille tro på det ene eller andet egentlig ikke interesserede mig så meget. De videnskabelige data interesserer mig. Jeg mener, at de mange eksempler på transcendente erfaringer bør inddrages i en bredere videnskabelig diskussion,” siger han og peger på, at han især finder diskussionen relevant for den psykologiske og psykiatriske praksis.

”Selvom det kan virke foruroligende på mange fagfolk, mener jeg, at vi må tage data alvorligt og overveje, om de religiøse erfaringer, som eksempelvis en del psykiatriske patienter fortæller om, kan være reelle sansninger af noget andet. Om himlen reelt kan åbne sig, sådan som søndagens tekst siger.”

Hvad ville du sige, hvis du skulle prædike på søndag?

"Jeg ville fortælle om de indre bevægelser, som sker, når psykoterapi er virkningsfuld. Og jeg ville tale om, hvad bøn er. Potentielt kan eksempelvis Fadervor igangsætte samme indre bevægelser, som er virkningsfulde ved psykoterapi."

Hvad er det vigtigste for dig af De Ti Bud?

"Jeg har ikke rigtig noget forhold til Det Gamle Testamente. Det, der giver mening for mig, er det dobbelte kærlighedsbud. Jeg opfatter Gud som allestedsnærværende, og derfor bliver første del af buddet noget med at favne alt, som er. Anden del af buddet forstår jeg sådan, at vi er forpligtet på vores indlevelsesevne."

Hvordan er din ønskegudstjeneste?

"Jeg holder meget af den folkekirkelige gudstjeneste, som jeg oplever som både forstandig og poetisk. Men kunne jeg ønske helt frit, skulle det være en gudstjeneste, hvor man havde fastet et døgn i forvejen. Faste skærper typisk sanserne og fremmer følelsen af taknemmelighed, når den brydes. Ved ankomsten til gudstjenesten ville man få serveret en kop stærk te eller kaffe.

Så skulle præsten gå direkte til prædikenen, som skulle vare mindst en time og sætte teksten ind i dens historiske sammenhæng, gennemgå, hvordan den er blevet forstået gennem traditionen, og hvordan den kan sige os noget i dag. Så skulle der serveres et godt måltid. Og når man havde spist og talt om det, man havde hørt, skulle der spilles op til dans af et bedre kopiorkester, som kunne de bedste salmer af Bruce Springsteen, U2, Bob Dylan, Emmylou Harris og John Hiatt. Som afslutning skulle man sammen synge John Lennons ”Imagine”."

Hvordan er dit gudsbillede?

"Det mest meningsfulde billede for mig er, at det dobbelte kærlighedsbud er pejlemærket, Fadervor er vandrestaven, og nadveren er det styrkende måltid undervejs."