Prøv avisen

"Jeg er bange for flere angreb"

Den dansk-egyptiske Michael Bestawrous er med i Den koptiske kirke i Danmark og er chokeret over terrorangrebet i Egypten, som kostede 21 koptere livet nytårsnat. Foto: Leif Tuxen.

Michael Bestawrous er opvokset i Egypten og er med i Den koptiske kirke i Danmark. Terror-angrebet mod kristne koptere i Egypten nytårsnat har gjort stort indtryk på ham og andre koptere i Danmark

Lyset falder ind ad de farverige mosaikruder i den lille trækirke og kaster skarpe stråler rundt på de mange ikoner, som pryder væggene fra gulv til loft. Her i Danmarks eneste koptiske kirke møder Kristeligt Dagblad dansk-egyptiske Michael Bestawrous. Selvom alt ånder fred herinde i den rigt udsmykkede kirke, er Michael Bestawrous påvirket af terrorangrebet i Egypten nytårsnat, som kostede 21 koptere livet.

"Den her episode har været den hidtil værste, og det kom som et stort chok for os." Sådan lyder meldingen fra 63-årige Michael Bestawrous, afdelingschef i Københavns Energi.

Han er menighedsrådsmedlem ved Den koptiske kirke i Danmark og har boet her siden 1969. Han er gift med en dansk kvinde, men hans to søstre bor stadig i Egypten sammen med deres mænd og børn, og båndene til hjemlandet er stærke. Det påvirker ham derfor meget, når kristne forfølges og udsættes for vold i Egypten.

"Vi er blevet meget forskrækkede. Angsten og bekymringen fylder efter sådan et angreb. Vi ved, at risikoen for angreb er til stede, især omkring højtider som jul og påske. Det ligger i baghovedet på os hele tiden," siger han.

I september sidste år var han i Egypten på ferie. Han var ikke bange for, at der skulle ske terroraktioner, men han oplevede, at mange koptere er blevet påvirket af terroren:

"Kopterne er blevet utilfredse med tilværelsen, som den er i Egypten, og mange er blevet mere angste for overgreb," siger han.

Mange af hans egyptiske bekendte tager forholdsregler for at undgå overfald. De er for eksempel nødt til at komme hjem, inden det bliver mørkt, og kvinderne sørger altid for at gå to og to sammen, fordi de er mere udsatte, når de bærer kors i stedet for tørklæder, siger han.

Julia Thordal, sygeplejerske og medlem af menighedsrådet i Den koptiske kirke, er meget berørt af terrorangrebet. Hun kommer selv fra Egypten, hvor hendes familie stadig bor.

"Det er forfærdeligt, men det er ikke første gang, det sker. Det er blevet hverdagsliv, men efterhånden accellererer det, og de kristne står magtesløse. Man taler hele tiden om, at alle egyptere er ens, men sådan er realiteten ikke. Egypten er slet ikke til at kende. Min familie, som bor dernede, er meget ked af det og græder hele tiden," fortæller hun over telefonen.

I Egypten frygter kristne koptere flere terrorangreb, men Michael Bestawrous mener ikke, at koptere skal lade angsten styre dem.

"Jeg er bange for, at der vil komme flere angreb, for Egypten er et oplagt sted at praktisere sharia-lovgivning. Det virker voldsomt på os, når der sker angreb, men vi skal lære at leve et normalt liv og ikke lade os påvirke for meget af det. Vi er nødt til at leve videre, og Den koptiske kirke har indtil nu overlevet mange episoder," siger han.

Herhjemme har kirken ikke valgt at tage særlige forholdsregler imod terrorangreb på herboende koptere.

"Nogle i kirken ønsker at tage forholdsregler, men jeg mener ikke, at der er grund til det, når vi ikke har noget fjendtligt forhold til nogen. Vi er nødt til at leve som normalt," understreger han.

FAKTA: Den koptisk-ortodokse kirke

Den koptisk-ortodokse kirke er Egyptens største kirke. Cirka syv millioner egyptere er koptiske kristne, hvilket svarer til lidt under hver tiende egypter. "Kopter" betyder, direkte oversat "egypter". På verdensplan har kirken mere end 30 millioner medlemmer, og den vokser stødt i Amerika, Europa og Australien.

Den koptisk-ortodokse kirke er en af verdens ældste kirker med rødder helt tilbage til 100-tallet. Kirken selv hævder at være grundlagt af evangelisten Markus, som bragte kristendommen til Alexandria i det første årti efter Jesu død og opstandelse.

Kopterne er især kendt for at have grundlagt klostervæsenet, en idé, der har spredt sig til mange andre kristne kirkesamfund. Gudstjenestesproget er koptisk (gammel-egyptisk) og arabisk.

Historisk set har den koptiske kirke på mange måder udskilt sig fra resten af det kristne samfund på grund af teologiske uenigheder om, hvordan man skal definere Guds søn, Jesus.

Ved et internationalt kirkemøde i Kalkedon i 451 modsatte den koptiske kirke sig den dominerende opfattelse af, hvem Jesus er. Mens resten af kirkerne lagde stor vægt på, at Jesus var både 100 procent guddommelig og 100 procent menneskelig, mente kopterne, at det guddommelige og det menneskelige er smeltet sammen til én natur i Jesus. En opfattelse, der kaldes monofysitisme. Den uoverensstemmelse førte til, at den koptiske kirke fik egen ledelse og gudstjenesteform, mens resten af verdens kristne i det store hele indordnede sig under den romerske kirke.

Endnu mere isoleret blev kirken, da islam bredte sig til Egypten i 638. Forfølgelser og frafald til islam reducerede den koptiske kirke stærkt, og omkring år 800 var der flere muslimer end kristne i Egypten. Siden er antallet kun faldet – helt ned til de knap 10 procent, som de udgør i dag.

Siden 1954 har den koptiske kirke deltaget i møderne i det internationale økumeniske fællesskab Kirkernes Verdensråd.

I Danmark er der en enkelt koptisk kirke, som ligger i Taastrup ved København.

Kilder: religion.dk, koptisk.dk og kristendom.dk.