Prøv avisen

Litteraturlektor om nye salmer: Jeg er optimistisk, tørstig og sulten efter mere

Erik Skyum-Nielsen har været vant til at synge salmer lige fra barndommen. Og hans appetit bliver ikke mindre, når han ser på teksterne i den nye udgivelse ”100 salmer – et tillæg”, der udkommer på lørdag. Foto: Søren Staal

Litteraturlektor Erik Skyum-Nielsen ser generelt positivt på nyere dansk salmedigtning

Hvad er en god salme? Når en af Danmarks førende litteraturkendere, Erik Skyum-Nielsen, skal svare på spørgsmålet, ser han på tre aspekter: Er salmen ordentlig poesi? Er den luthersk funderet teologi? Og er den folkelig nok til at gøre indtryk og være til at synge sammen ved gudstjenesten?

Kristeligt Dagblad har vist lektor i litteratur Erik Skyum-Nielsen fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet nogle af salmerne fra ”100 salmer – et tillæg”, der udkommer på lørdag. Erik Skyum-Nielsen har været vant til at synge salmer lige fra barndommen. Og hans appetit bliver ikke mindre, når han ser på teksterne i den nye udgivelse:

”Jeg er helt klart optimistisk, tørstig og sulten efter mere.”

Om de forelagte salmer siger han:

”De er utroligt forskellige, men der er ganske meget poetisk kvalitet i dem alle sammen.”

Simon Grotrians salme ”Herren svinger tryllestaven” er umiddelbart den salme, han er mindst begejstret for af dem, Kristeligt Dagblad har vist ham. Det skal ikke forstås som en kritik af Grotrians arbejde som sådan, understreger han, da Grotrian er en af de ”helt uundgåelige” salmedigtere i en kommende ny salmebog. Simon Grotrian er da også repræsenteret med otte salmer i det nye tillæg.

”Grotrians salmeproduktion er spændende og uundværlig, men i denne salme skyder han med spredehagl. Det ser nærmest ud som one-liners hobet sammen til et digt. Stroferne kan ikke huske hinanden, og det hele går hen og bliver fortænkt. Det er ikke en teologisk, men en poetisk og folkelig kritik. Det er godt med hemmeligheder i en salme. Men når det forskruede kommer til at dominere over klarheden, bliver det bare dunkelt og mærkeligt og ikke til at forstå. Det går ikke i en salme,” siger Erik Skyum-Nielsen.

Sognepræst ved Lindevangskirken i København Christiane Gammeltoft-Hansen har også en enkelt dåbssalme med i tillægget. Den hedder ”Med favnen fuld af kærlighed vi mødes.”

”Det er en god dåbssalme, som funderer sig på erkendelsen af, at vi alle har været børn, men også er Guds børn og næres af hans nåde. Salmen har en klart komponeret billedbrug med en sommerstemning, som langsomt bygges op. Tekstens brug af bydemåde svarer ganske fint til bønnens modus, som gør det muligt at slutte med den fælles tiltale, at vi skal lade vore børn blive båret til dåben. Med en god melodi kan jeg sagtens forestille mig, at salmen kan gyldiggøre en dåbsgudstjeneste,” siger Erik Skyum-Nielsen.

Sten Kaalø er allerede repræsenteret med to salmer i den autoriserede salmebog og har fire med i tillægget. Erik Skyum-Nielsen ser gerne flere fra salmedigterens og frimenighedspræstens hånd i Den Danske Salmebog, for eksempel hans bidrag til tillægget, ”Du tar mig, som jeg er”.

”Salmen beskæftiger sig grundlæggende med troens anliggende, talende og syngende om Gud og Kristus. Jeg funderer på, om den ville passe godt efter prædikenen og lige inden altergangen. Det er kirkepoesi med en ligedannethed mellem poetisk ekspansion og hengivelsen til nadveren. Poetisk, trosmæssigt og folkeligt er det en gyldig salme. Kaalø tog et skridt ind i salmebogen i 2003, og han hævder sig stadig flot i brug,” siger Erik Skyum-Nielsen.

Religionsforsker og forfatter Iben Krogsdal hører til dem, der har kastet sig 100 procent over salmedigtningen. Hun har ikke færre end 11 salmer med i tillægget, blandt andet ”Du virker i det stille”.

”Hun udmærker sig ved en fin balance mellem poetisk kunstfærdighed og udtryksmæssig enkelhed. Hun tør også noget med skæve, overraskende rim. De fleste ord og udtryk er originale og godt fundet. Der er dog et par steder, hvor jeg ikke kan forstå udtryk som ’vi er alle blevet meget mindre høje’. Her tænker man, om det mon drejer sig om noget euforiserende. Tilsvarende når hun taler om at Gud ’lyser bjergart stille’. Mig bekendt er en bjergart et mineral. Her kunne digteren med fordel vende tilbage og arbejde med, hvad det egentlig var, hun mente,” siger Erik Skyum-Nielsen.