En aften i sommers sad 86-årige Ester Marie Mikkelsen i sin stue. Foran hende lå et stykke lagen, som hun havde dækket med gamle nodeark, og oven på det havde hun klistret fotokopierede billeder af engle. Øverst var et billede af Jesus, og for neden var der et julekrybbemotiv. Et engleophæng kalder hun det.
”Jeg var glad for engleophængene, og selv om jeg er næsten blind, gik det fint med at lave dem. Jeg har øvet mig i at se med hænderne, så jeg mærkede mig frem,” siger kvinden, der har lavet 86 engleophæng.
”Min tanke var, at det ville været godt at sprede noget engletro her i byen, så Aars, som er en rigtig handelsby, også kan blive en engleby. Man kan jo købe alt muligt julestads, og der er nisser over det hele, men det er næsten ikke til at opdrive en engel til jul,” siger Ester Marie Mikkelsen og virrer lidt med hovedet, så englevedhængene i hendes øreringe vipper frem og tilbage.
Ester Marie Mikkelsen smiler. Bag hende står en skulptur af jomfru Maria og bag skulpturen hænger ikoner, rosenkranse og krucifikser. Øverst på bogreolen i den anden side af stuen står en kopi af Thorvaldsens Kristus-statue fra Vor Frue Kirke i København – flankereret af en lang række englefigurer, og rundt om i stuen står julekrybber af mange slags. Ester Marie Mikkelsen har tændt et stearinlys foran Maria-figuren, og over stuebordet lyser en lysekrone med englefigurer op.
Ester Marie Mikkelsen er lidt af en lokal berømt i Aars og omegn, kendt for sine ”klisterværker” og sine julekrybber. Da hun fyldte 80 år, blev der lavet en udstilling med hendes collager med religiøse motiver, og for tre år siden tog hun initiativ til at få udstillet sine julekrybber i et butikslokale, der havde stået tomt, siden en slagterforretning var lukket.
”Jeg syntes, at det var trist med de tomme forretninger og ville gerne fylde noget godt ind i tomheden. Jeg får mange af den slags idéer. De kommer til mig fra oven, og jeg prøver at gøre, som jomfru Maria sagde til tjenerne ved brylluppet i Kana: ”Gør hvad som helst, han siger til jer”.
Ester Marie Mikkelsen fik idéen til engleophængene, da corona-pandemien lukkede Danmark ned. Hun kiggede på sine hylder og fandt nogle bøger om engle frem, hun ikke havde læst i længe. Hun læste lidt rundt omkring i dem, og med ét vidste hun, hvad hun skulle bruge tiden i isolation på: Hun ville skabe noget, der kunne præge bybilledet i Aars i advents- og juletiden. Hun gik i gang med det samme. Samlede lagner, der blev revet i stykker og klistret fast på en bordplade, hvorefter hun fandt nogle metalbeslag fra gamle klokkestrenge og satte på. Så klistrede hun nodeark og engle på. Mens hun arbejdede, bad hun.
”Jeg kom hurtigt til at mangle klokkestrengsbeslag. Så da genbrugsbutikkerne igen blev åbnet, kørte Anker og jeg rundt og tømte Vesthimmerland for klokkestrengsbeslag og gik på jagt efter nodeark, for englenes sprog er musik, så de skulle selvfølgelig have noder som baggrund,” siger hun og nikker i retning af sin mand, der er gået ud i køkkenet for at lave kaffe.
”Han går ikke i kirke og forstår ikke, hvad jeg oplever med engle. Men når jeg er på pilgrimsvandring til kirkerne i området, ringer jeg til ham, så kommer han med kaffekurven, og så får vi en dejlig dag ud af det.”
Ester Marie Mikkelsen og hendes mand mødte hinanden, da hun var kommet hjem fra Grønland efter 14 år som børnehavepædagog og -leder i Christianshåb og Nuuk. Hun var på det tidspunkt enlig mor til to grønlandske børn, hun havde adopteret. Han var landmand i Himmerland, men havde været på et længere ophold i Grønland, så den interesse havde de til fælles. De blev gift og flyttede ind på Ankers slægtsgård, hvor han drev landbrug, mens Ester arbejdede som børnehaveklasselærer og drev hundekennel med slædehunde. Sammen fik de to børn.
Efter 24 år som børnehaveklasselærer i en landsbyskole nær Nibe var Ester Marie Mikkelsen udbrændt og fik bevilget et års studieorlov. Hun læste så filosofi og historie på VUC og blev meget optaget af kvinders forhold i middelalderen,” fortæller hun.
En medkursist forærede hende en bog af Kirsten Kjærulff, ”Den ildfyldte kraft. Middelalderens mystik hos Hildegard af Bingen”.
”Jeg blev suget ind i bogen og læste den to gange. Første gang var jeg især optaget af Hildegards skæbne. Hun var nummer ti barn ud af en stor søskendeflok og blev givet som tiende til et kloster, og det var meget spændende og fremmedartet, men der var også noget genkendeligt, fordi jeg selv er nummer ni ud af ti søskende,” fortæller Ester Marie Mikkelsen.
Hun er vokset op i landsbyen Vellev nær Langå, hvor hendes far var skrædder.
”Mit hjem var trygt og kærligt, men i skolen blev jeg drillet, fordi min far var socialdemokrat og missionsk. Vi måtte ikke danse, selv om der indimellem blev gjort en undtagelse, når der var dansemusik i radioen,” husker hun.
Siden begyndte hun at kalde sig kulturkristen, men da hun læste bogen om Hildegard af Bingen anden gang, blev hun imidlertid ramt af ramt af den måde, middelaldermystikeren havde hele skaberværket og naturen med i sin tro, og hun blev betaget af hendes forhold til musik og hendes visioner. Efter at have hørt et foredrag med Kirsten Kjærulff om Hildegard og hendes mystik tog hun sammen med sin mand på en tur til Hildegard af Bingens kloster i Rüdesheim i det sydlige Tyskland med Kirsten Kjærulff som rejseleder.
”En eftermiddag var vi inde og se klosterkirken, og da vi skulle til at gå, begyndte nonnerne at synge. Det var så smukt, og jeg sad bare med tårer løbende ud af øjnene. Da vi bagefter gik ned mod byen, havde jeg mistet mit almindelige syn. Mit synsfelt var indsnævret, og alting var tåget,” siger Ester Marie Mikkelsen.
I dag, over 20 år senere, kan Ester Marie Mikkelsen kun se svagt. Hun har lært at ”se med fingrene”, hører lydbøger og benytter sig af en række hjælpemidler til svagtseende og blinde.
”Da det gik op for mig, at jeg aldrig fik mit gamle syn igen, sad jeg en hel eftermiddag og græd. Men så forstod jeg, at jeg havde fået noget andet til gengæld for det, jeg havde mistet. Troen var blevet levende. Indimellem ser jeg jomfru Maria eller Jesus ved min seng, og jeg ser engle, for eksempel som små gnister, der samles i én stor flamme, går op gennem loftet og forsvinder.”
Ester Marie Mikkelsen tilføjer, at hun inden mødet med Hildegard af Bingens mystik intet vidste om skytsengle eller jomfru Maria. I dag er de for hende en levende realitet, og hun er overbevist om, at der findes mange slags engle.
”Jeg er sikker på, at vi alle har en skytsengel, som følger os hele livet og hjælper os tilbage til Gud, når vi dør. Der findes sikkert også klisterengle, som hjælper mig med mine ophæng,” smiler hun.
De fleste af ophængene har hun foræret til den lokale handelsstandsforening, som har fordelt dem til butikker i byen, hvor de kan pynte i adventstiden.