Jeg finder guld på mine pilgrimsvandringer

Forfatteren Ann Bjerre definerer rammerne for sit liv som Fadervor og bibelcitatet ”I er verdens lys og jordens salt”

"Min tro har sammen med glæden været et fast fundament i mit liv. At bede Fadervor har jeg derfor gjort hver aften, siden jeg var en lille pige, så den bøn er min daglige livslinje," fortæller forfatteren om sit daglige trosliv. Foto: Britt Lindemann

Hvordan vil du beskrive din tro?

Min tro har sammen med glæden været et fast fundament i mit liv. At bede Fadervor har jeg derfor gjort hver aften, siden jeg var en lille pige, så den bøn er min daglige livslinje. Her kan jeg mærke Gud og sende god energi til de mennesker, som jeg elsker.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

Jeg talte om alt med min rummelige mor - også tro, selvom ingen i min familie var religiøse, om end vi var medlemmer af folkekirken. Men der var også faste rammer, som kom sig af, at min far arbejdede sammen med min mors tre brødre på min morfars virksomhed. Det skabte en gammeldags familiestruktur, som gjorde, at vi - uden at det blev kaldt kristent - alligevel levede efter nogle værdier om hensyn og familiesammenhold, som man ofte finder i netop jødiske og kristne arbejdsfællesskaber. Værdier, som også gav mig både tryghed og mod på at finde og følge min egen vej i livet.

Hvad har udfordret din tro?

Det har min skolegang på en katolsk skole i Næstved, hvor der blandt andet var tre nonner ansat. Den ene var nærmest en lysets engel, altid blid og mild, den anden var en blanding af det hele, mens den tredje var mørk i betydningen, at hun ikke behandlede alle børn lige godt. For eksempel var der en pige, som ikke kunne synge. Men når vi havde den ”mørke” nonne, så skulle den stakkels pige synge alene foran hele klassen igen og igen. Dét gjorde hver gang ondt inde i mig - og det udfordrede min tro på den måde, som de kristne budskaber blevet formidlet og forvaltet gennem tiderne på. En udfordring, som jeg stadig lever med, og som gør, at jeg i dag altid søger at komme ind til kernen.

Hvad har formet den tro du har i dag?

Min katolske skolegang, men mest mine pilgrimsvandringer, hvor jeg som en anden Klods Hans finder guld mange steder, både på de klassiske pilgrimsmål, men også på mere oversete perler. Guld i form af mennesker og oplevelser, der beriger ligesom ordene i Johannesevangeliet gør det. For lige siden min første pilgrimsrejse har Johannesevangeliet været manuskriptet til mit liv. Alligevel ved jeg ingenting om teologi, men det gør heller ikke noget. Min plads her i livet er ikke at være skolet. Jeg skal være fri, åben og søgende - og inspirere og inspireres på vejen, når jeg rejser rundt i hele verden med andre pilgrimme. Man kan sige, at rammerne for mit liv i dag er meget vide. Men de er der stadig, om ikke andet så i form af Fadervor og ordene ”I er verdens lys og jordens salt”.

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

Den vigtigste forskel er nok, at jeg bevidst vælger det lyse og prøver at sprede gode energier overalt, men især i den nære verden. Det er altid nemt at være god på afstand. Men vi gør tit mest nytte ved at hjælpe dem, der er tæt på os som naboer, venner og familie. Det er så ofte også det sværeste.

Hvem er forbilledet for dig i eksistentielle spørgsmål?

Nummer et er søster Angela fra Assisi i Italien. Hun er en Clarissa-nonne, der stik mod ordenens normale praksis godt må tale og missionere. Jeg har mødt hende flere gange, og det er altid det samme. Stille og roligt tager hun imod, mens hun taler rene ord fra hjertet. Ord, der altid er vedkommende for mig i mit liv på lige det tidspunkt. Men også den amerikanske missionær Jennifer, som jeg ikke kender efternavnet på, men har mødt flere gange i Migdal i Israel, er en stor inspiration, når det drejer sig om at turde følge den vej, som jeg føler er den rigtige. Endelig vil jeg nævne birgittinersøsteren Aloisia fra Maribo, som gør troen nærværende, varm og hjertelig.

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

Det kommer fra Frans af Assisi, som ligesom mig heller ikke var lærd, men som mente, at det drejede sig om at handle ud fra det gode hjerte. Solsangen, hvor han taler om Broder Sol, Søster Måne, Bror Vind, Søster Vand, Broder Ild og Moder Jord, er for mig det bedste råd om, hvad der er vigtigt på livets vandring.