Prøv avisen

Danmission til debat: Jeg frygter, at vi er blevet et firma fremfor en missionsbevægelse

Danmissions genbrugsbutik i Svenstrup er en af organisationens mest travle.

Der er en kløft mellem Danmissions hovedkontor i Hellerup og de engagerede ude i landet, lød flere bekymrede indlæg i går på organisationens repræsentantskabsmøde. Stigende professionalisering må ikke gå ud over organisationens græsrods-identitet, svarede generalsekretæren

Når Danmission bliver større, rigere og mere professionel, risikerer organisationen at miste sin identitet som græsrodsbevægelse. Det budskab lød flere gange, da organisationen i går sluttede sit repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand med at give ordet frit til kritiske spørgsmål.

Blandt andre fra Karen Baggesgaard, der er tidligere udsendt til Tanzania. Hun var fortvivlet efter at have hørt en nyhed på mødet lørdag.

”Jeg hørte, at de ansatte skal på et kursus i frivillighed, og det fik mig virkelig til at undre mig. For hvad er det for en missionsorganisation, der har brug for at uddanne sine medarbejdere i frivillighed? Burde det ikke ligge i vores dna? Det vidner om en kløft, der bliver større mellem kontoret og de engagerede, og det gør mig trist. Jeg frygter, at vi er blevet et firma fremfor en missionsbevægelse,” sagde hun.

Else Højvang, som har været missionær i 27 år i Tanzania, var også bange for, at der er kommet en kløft mellem de professionelle og de frivillige i missionsorganisationen. Hun sagde til forsamlingen, at mange i baglandet slet ikke kender mange af medarbejderne på hovedkontoret i Hellerup.

”Mission er noget, vi skal være sammen om i Danmission. Det skal vi alle være bedre til at forstå. Vi skal være en enhed, og derfor foreslår jeg, at alle i Hellerup mindst én gang om året skal ud og holde møder i landet og møde de engagerede,” sagde hun.

På repræsentantskabsmødet viste regnskabet i øvrigt, at der igen sidste år var et fald i indtægter fra gaver og arv. Det har været tilfældet flere år i træk, og ifølge flere på mødet et resultat af en manglende evne til at skaffe nye og yngre engagerede.

For eksempel sagde Benedikte Kühle, som sidste år blev kåret til ”Årets Ildsjæl” af Danmission for et mangeårigt engagement i missionsarbejdet.

”Vi er ved at save den gren over, som vi sidder på. Vores bagland og netværk forsvinder. Det mærker vi i høj grad, og regnskabet taler sit tydelige sprog i form af faldet i gaver gennem flere år. I baglandet er der mange gamle, og når de dør, kommer der ikke nye til,” sagde hun og foreslog at forpligte bestyrelsen på en konkret plan for at skabe engagement og udvide organisationens netværk. Den blev vedtaget som resolution.

”Det er fint, at vi får medieomtale. Det er fint, at vi får offentlige midler, og det er fint, at vi får centralt udarbejdede kampagneidéer. Men alt dette vil kun undtagelsesvis skabe en følelse af medejerskab hos folk og dermed et større netværk. Engagement skal tændes mellem mennesker og ikke bare fra hovedkontoret,” sagde hun uddybende.

Til sidst tog generalsekretær Jørgen Skov Sørensen ordet for at kommentere bekymringerne om kløft mellem kontor og frivillige i Danmission.

”Når jeg træder ind ad døren på hovedkontoret i Hellerup, tænker jeg, at jeg er en del af 200 års missionshistorie. Det fortæller jeg også samtlige nye medarbejdere, at de er, og jeg tror, at det også betyder noget for dem. Vi arbejder på denne kombination af at være en græsrodsbevægelse og en professionel organisation på én og samme tid. Uden græsrodselementet mister vi en masse engagement. Og vi kan ikke indsamle penge uden at være en professionel organisation. Det er ikke et enten-eller, men et både-og. Det er en kæmpe opgave, der uden tvivl skaber uro. Men resultatet skulle gerne være, at vi kan være fælles om at lave endnu mere arbejde ude i verden,” sagde han.