Prøv avisen
Troens øjeblik

Rasmus Botoft: Jeg glemte mit penalhus og forstod, at Gud aldrig ville slippe mig

Jeg kan også stadig føle både forbundetheden og taknemmeligheden, når jeg er i en kirke – eller ude i naturen, hvor det er let for mig at finde ro, føle mig ydmyg og som en del af noget større, siger Rasmus Botoft. Foto: da Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

Som ung var skuespiller Rasmus Botoft i Grækenland, hvor han i en lille forladt kirke erfarede Guds omsorg på en sælsom måde

Som 21-årig tilbragte jeg seks uger i Grækenland, tre uger sammen med en god ven og tre uger alene, hvor jeg boede på et lille ungdomsherberg nede på den sydøstlige del af Kreta langt væk fra masseturismen, men omgivet af bjerge, hav og kløfter.

Så det var en tid, hvor jeg ikke talte med ret mange, men i stedet gik lange ture sammen med min notesbog, som jeg brugte til at skrive oplevelser og tanker ned i, sådan så jeg kunne holde fast i dem og i den udviklings- og erkendelsesproces, som de tre uger også blev. Dog med en religiøs tilføjelse, som jeg ikke havde regnet med.