Jeg håber, noget af det, min far stod for, ligger gemt i mig

Han har meldt sig ind i folkekirken igen, men ved stadig ikke, hvad han tror på. I dag fylder Uffe Østergaard 75 år, og i den anledning har Kristeligt Dagblad bedt den pensionerede historieprofessor svare på en række af livets store spørgsmål

Skal Uffe Østergaard tænke tilbage på en scene fra sin barndom, falder valget på den tidlige læsning af historiske romaner. Bøgrnes tiltrækningskraft har varet ved siden, som hjemmet i Hobro viser. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
Skal Uffe Østergaard tænke tilbage på en scene fra sin barndom, falder valget på den tidlige læsning af historiske romaner. Bøgrnes tiltrækningskraft har varet ved siden, som hjemmet i Hobro viser. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Hvad er det vigtigste, der er sket i dit liv de seneste år?

At jeg er blevet gift igen med en klog og beslutsom kvinde, der både elsker sit museumsarbejde og tager sig godt af mig. Vi har egentlig været sammen i godt 20 år, og det var på grund af hende, at jeg i sin tid flyttede til Hobro, selvom jeg havde fået arbejde i København. Men efter at jeg for nogle år siden var igennem flere hospitalsindlæggelser, besluttede vi os for at blive gift. Det var vel også i en erkendelse af, at det kræver rigtig meget papirarbejde at leve papirløst.

Hvad er den fase i dit liv, du ser tilbage på med størst glæde og varme?

Min tid på Aarhus Universitet i 1980’erne, hvor jeg var vejleder for en snes meget dygtige historiestuderende. Vi lavede et fagtidsskrift, der hed Den Jyske Historiker, der udkom i 130 numre og havde et højt niveau. Mange af dem, jeg var vejleder for, sidder i dag som professorer. Det er ikke noget, man normalt har tradition for at sige i Danmark, men jeg har bemærket, at flere af dem i dag fremhæver, at de var elever af mig. Det var en både sjov og vellykket tid i mit professionelle arbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvilke personer – udover din livsledsager – har betydet mest for at forme dig til den, du er blevet?

Flere af mine lærere på Tønder Statsskole, for eksempel min tysklærer. Jeg var den eneste, der havde valgt tysk, og han talte konsekvent kun tysk til mig lige fra den første time. Så sad jeg der og så mig lidt hjælpeløst rundt i lokalet, hvor der ikke var andre elever end mig, men der var ikke andet for end bare at klø på. Han var en klassisk uddannet humanist, der lærte mig at sætte barren højt.

Hvilket råd vil du give til andre, der gerne vil ind i samme profession som dig?

Sørg for at lære mange sprog. Det er ikke nok bare at være god til engelsk. Jeg kan holde foredrag på seks sprog og stave mig igennem flere andre. Det har været et af de vigtigste værktøjer for mig i mit fag.

Hvad er det vigtigste, du har gjort for at få den tilværelse, du gerne ville have?

Man kan måske indvende, at det bare er et udslag af held, men noget af det vigtigste er at være blevet født på det rigtige tidspunkt. Jeg blev født i 1945 som en del af de store årgange. Det betød, at jeg kom til at nyde godt af både ekspansionen i samfundet og den frihed, der kom i årene efter 1960’erne. De gode tider gav mig mange muligheder, og jeg kunne få arbejde allerede som 24-årig. Derudover har jeg sørget for at følge mine egne idéer og arbejde hårdt. Det har kostet mig et ægteskab, men det har givet mig viden og overblik.

Hvilken sorg eller hvilket tab i dit liv vil du nævne her?

Min skilsmisse for 38 år siden.

Hvor ser du dine forældre i dig selv?

Jeg håber, at noget af det, min far stod for, ligger gemt i mig i dag. Han var selvlært officer, modstandsmand og socialdemokrat. Da Danmark blev befriet 5. maj 1945, ledte han en gruppe, der greb ind over for dem, der klippede håret af de kvinder, der havde haft et forhold til tyskerne. Jeg tør dårligt selv sige, at jeg har den samme ordentlighed, som han stod for. Men han er i hvert fald et godt forbillede for mig.

Hvad ville du gerne have gjort anderledes?

Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig. Nogle gange ville jeg ønske, jeg havde taget et kørekort, men det er da lykkedes mig at komme rundt endda, selv de par år jeg boede i USA. Til tider har jeg også drømt om at være blevet født i et større land end Danmark.

Hvad tror du på?

Det ved jeg ganske enkelt ikke. Jeg meldte mig ind i folkekirken for en håndfuld år siden, efter at jeg lige som så mange andre havde meldt mig ud i 1960’erne. Men om jeg er troende, og hvad jeg i så fald tror på, er jeg stadig ikke afklaret om.

Beskriv en scene fra din barndom.

De scener, jeg husker bedst fra min barndom, er, hvor jeg sidder med næsen begravet i store bøger, ofte historiske romaner. Det sjove er, at jeg med alderen begynder at kunne huske, hvilke bøger det var, og hvad der stod i dem.