"Jeg har altid været meget bange for at dø"

Forsker og forsanger i rockbandet Magtens Korridorer Johan Gotthardt Olsen afviste som ung al religion. I dag er han nået frem til erkendelsen af, at naturvidenskab ikke kan forklare alt

Der var ikke anstrøg af religion i musiker Johan Olsens barndomshjem. Alligevel har forsangeren i rockbandet Magtens Korridorer læst Bibelen. – Foto: .

Hvordan vil du beskrive din tro?

Jeg har ikke kunnet finde en tro på en intelligent skaber, men jeg har i perioder af mit liv savnet det. Når jeg har følt mig afmægtig, har jeg haft lyst til at kunne bede og til at have en tro og et sted at placere den afmagt. Som biolog og forsker har jeg arbejdet med naturvidenskaben og forsøgt at afdække modeller for, hvordan tingene er skruet sammen. Når de har vist sig utilstrækkelige, må man konstruere nye modeller for det, man tror, er virkeligheden. I naturvidenskaben skal modeller kunne forklare alle tidligere eksperimenter samt forudsige noget om systemet. Alligevel viser de aldrig den virkelige verden, for den har vi ikke adgang til, selv ikke gennem naturvidenskaben.

LÆS OGSÅ: Kirkedebat er blevet en dans om signalord

Min tro på, hvordan verden ser ud, har tidligt i livet formet sig efter naturvidenskaben, men den har ændret sig radikalt, i takt med at jeg er blevet ældre. Vi kan ikke beskrive verden, men bare give nødtørftige modeller. Der er altså ikke præcedens for, at hvis bare vi forsker længe nok, får vi et endeligt svar om, hvad virkeligheden er. Min tidligere tro på naturvidenskaben som noget ægte og endeligt er smuldret, men i stedet for at det er noget negativt, åbner det min verden.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

Der var intet anstrøg af religion eller tro. I mit barndomshjem blev vi præget af naturvidenskaben, som både min far og mor troede på. Min far var læge, og min mor var folkeskolelærer i matematik og fysik. Jeg husker en aften, hvor min mor sagde til mig, at vi skulle se en udsendelse i fjernsynet om Charles Darwin, selvom den blev vist efter vores sengetid. Min mor var ellers bestemt ikke typen, der bare sådan fraveg principperne, så det var vigtigt. Mine forældre har altid præget os med naturvidenskaben, og jeg vidste allerede som otteårig, at jeg ville være biolog, når jeg blev stor.

Mor var mest af alt mistænksom over for religioner, for hun kendte missionsfolk fra Indre Mission og kunne ikke snuppe dem.

Jeg er hverken døbt eller konfirmeret, og vi gik kun i kirke, når der var højtider. Jeg er heller aldrig senere hen kommet i kirken og har prøvet at undgå at komme der. Jeg har ikke lyst til at være der og lytte til en prædiken, for jeg føler ikke, den er til mig. Jeg holder mig væk af hensyn til dem, der kommer der af religiøse årsager. Det er en privat sag, som fortjener respekt og fred. Derfor holder jeg mig væk.

Hvad har udfordret din tro?

Den største udfordring har været, at jeg har troet på, at verden kunne blive bedre. Jeg synes, vi har en aggressiv og destruktiv måde at opføre os på. Den evige krigsførelse og nedslagtning desillusionerer mig, og jeg har altid tænkt, det måtte få en ende, for ingen har vel lyst til vold og krig. Men det ser ikke sådan ud. Dét har udfordret mit verdenssyn fundamentalt, og det skærer i mig at være kommet til den erkendelse. Krig er ufatteligt dumt, og vi har et ansvar som mennesker for at gøre det gode også selvom man er desillusioneret. Man skal altid kæmpe mod vold i enhver afskygning. Man må aldrig lade stå til eller give op.

Hvad har formet den tro, du har i dag?

Som ung syntes jeg, at religion var tåbeligt og underligt, og jeg forstod ikke, hvorfor nogle mennesker satte deres lid til noget, der er uvirkeligt. Men nu har jeg erkendt, at religion er lige så virkeligt som det ikke-religiøse verdenssyn, og man kan ikke argumentere for, at det religiøse verdenssyn er uvirkeligt. Har man et problem med religion som naturvidenskabsmand, synes jeg, man har et fattigt menneskesyn, men jeg forstår også godt de naturvidenskabsfolk, som opponerer imod, at man bruger religion som naturvidenskab. Og religiøse mennesker, der tordner mod det naturvidenskabelige verdenssyn, har efter min mening også misset pointen. Big Bang-teorien er ikke uforenelig med tro.

Noget andet, der har formet mig, er Bibelen. Jeg læste den som 21-årig, fordi der er så mange referencer i vores kultur, som er dybt forankret i kristendommen. En kort reference til Jobs Bog siger meget mere end mange siders ord. Jeg læste også Bibelen, fordi jeg synes, der er mange gode historier i den, og de er underholdende.

Særligt Prædikerens Bog har gjort indtryk på mig, fordi den på fantastisk vis handler om den desillusionerede fornemmelse af, at vi ikke kan gøre det bedre. Når vi kigger tilbage i historien, tænker vi, at vi er kommet videre og længere, men når man læser Bibelen, oplever man, at der ikke er sket noget. Vi har selvfølgelig gennemgået en teknologisk udvikling, men vi er stadig præcis de samme mennesker som dengang. Sjælen og tankerne er de samme hos os, og vi kan se i Bibelen, at det er en eviggyldig sandhed.

På den måde står der nogle store og vigtige ting, som har været inspirerende for mig at læse.

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

Min naturvidenskabelige tilgang til verden gør, at jeg gerne vil forklare alt, og det giver en tryghed. Jeg ved for eksempel godt, at solsorten med sin sang prøver at skræmme de andre hanner væk og at lokke hunner til. En bølle, der lægger an på tøserne. Alligevel får jeg tårer i øjnene, når jeg hører solsorten den første forårsmorgen. De to måder at se verden på udelukker ikke hinanden.

Eksistentielle spørgsmål tænker jeg meget over i min hverdag. Når man får børn, opstår der pludselig en forpligtelse i ens liv. Inden jeg fik børn, var meningen med mit liv meget æstetisk, og jeg forsøgte at opnå at have det virkelig fedt og være et ordentligt menneske. Det giver mig meget at se folk omkring mig være glade, og jeg ville gerne opleve fede ting og udfordres, men når man får børn, kommer tvivlen. Gør jeg det nu rigtigt, og er der noget afkast af det, jeg har gjort i mit liv?

Min far døde i oktober, og siden da har jeg tænkt meget over, hvad han har givet mig. Nu er jeg den næste i rækken, der skal dø, og alle de ting, jeg har af billeder, bøger og knapper, som jeg har samlet på, bliver kørt på forbrænding den dag, jeg dør. Så er alt det, jeg i min hverdag har syntes, der gav livet mening, væk. Jeg har altså ikke efterladt mig noget som helst, som kan bruges til noget. Jeg er bare et fnug, der er væk, og det er en skræmmende, tom tanke. Derfor vil jeg gerne efterlade mig en varm plet i de mennesker, jeg har mødt. Det er meningen med livet for mig.

Jeg kan ikke udholde tanken om, at jeg skal undvære min hustru, når jeg dør, eller hvis hun dør før mig. Jeg har altid været meget bange for at dø, men med alderen er jeg blevet mere bange for at miste end selv at dø.

Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

Den amerikanske kunstner Jack Kerouac er absolut kongen for mig, og jeg tænker særligt på hans roman Visions of Cody. En anden forfatter, som har betydet meget for mig, er norske Knut Hamsun og hans værk Mysterier.

Hvad er det bedste åndelige råd, du har fået?

Min mormor kommer hermed ind i billedet med to ordsprog eller talemåder, som supplerer hinanden rigtig godt: For meget og for lidt fordærver alt og Hellere for meget end for lidt. Jeg tror, hun sagde begge dele lige ofte uden nogensinde at bekymre sig om den tilsyneladende mangel på konsistens. Men det er jo også sådan med ordsprog, at der er et til enhver lejlighed.