Prøv avisen

Jeg har en angst som aldrig før

Jeg har en angst som aldrig før 1. Jeg har en angst som aldrig før, som stod jeg foran dødens dør og måtte ind og styrte ned i mørke og i ensomhed. Jeg drives frem med stormens hast. O Herre, Herre hold mig fast! 2. Alt ondt i mig, det kom fra mig, hvad godt jeg gjorde, kom fra dig; de andres skyld jeg nok opskrev, men ej mit eget skyldnerbrev; hvor har jeg for mig selv hver dag besmykket godt min egen sag! 3. Jeg trædes skal af dødens hæl, først da sig løfte kan min sjæl. Læg Fadervor som duens blad mig på min tunge, gør mig glad! Har jeg ej Gud, hvad har jeg da, når hele verden falder fra! H.C. Andersen 1864 Vores verdenskendte eventyrdigter, H.C. Andersen, skrev en lille håndfuld salmer, bl.a. »Jeg har en angst som aldrig før« fra 1864 om anfægtelse, som Salmebogskommissionen foreslår optaget i en ny salmebog. Et poetisk tilskud, mener tidligere kulturminister Grethe Rostbøll, mens sognepræst Henning Nielsen kalder det et ulogisk valg Folkelig og åben En god og åben folkelig salme, som kan bruges ved mange af de lejligheder, hvor f.eks. en tung Kingo-salme med mange vers ikke passer ind. Tidligere kulturminister, mag.art. og medlem af Salmebogskommissionen, Grethe Rostbøll, står gerne bag salmen af den verdenskendte danske digter H.C. Andersen. Hun har afprøvet »Jeg har en angst som aldrig før« i forskellige sammenhænge, og den er blevet taget godt imod. Salmen beskæftiger sig med et eksistentielt emne lidt mere åbent, end andre salmer af mere litterær art gør det, mener hun. - Vi havde den fornøjelse, at der samtidig blev skrevet tre forskellige nye melodier til teksten, hvilket har vakt stor interesse rundt om i menighederne. Salmen fungerer godt, fordi den korte tekst er til at overskue, og fordi den beskæftiger sig med et emne - livsangst - som mange kan identificere sig med. Salmen passer fint ind i det arbejde vi har gjort for et finde frem til salmer, der tager emner op som angst og fremmedgørelse, uden at være direkte bøn, anråbelse eller have forbindelse til de kirkelige højtider, siger Grethe Rostbøll, der medgiver, at H.C. Andersen ikke er specielt kendt som salmedigter. - Men de litterære tekster, vi er blevet præsenteret for, har vi selvfølgelig også vurderet ud fra litterære synsvinkler. Og her synes vi, at det er godt at få god poesi med i salmebogen, og det lille digt synes jeg holder udmærket, siger Grethe Rostbøll. Hun vil gerne have både nye tekster og ny musik med i den kommende udgave af salmebogen. - Når jeg har været ude i de folkelige forsamlinger med eksempler på nye ting i salmebogen, har jeg bl.a. haft H.C. Andersens salme med, fordi den er ny og har fået ny musik. Det har været spændende at se, om melodierne kunne synges, og om folk kunne lide teksten. Og resultatet blev, at den godt kunne komme igennem det nåleøje, der gør en salme egnet til at blive optaget i salmebogen, siger Grethe Rostbøll. Hun kan godt forestille sig, at man i nogle kredse vil spørge, hvor det teologiske budskab er i salmen. - Men i forskellige sammenhænge har vi jo også brug for tekster, hvor det teologiske vokabularium ikke er helt fremme i forreste række. Vores salmebog er selvfølgelig først og fremmest beregnet på gudstjenesten, men den skal jo også bruges til f.eks. aftenmøder og morgenandagt, hvor man er mere tilbøjelig til at vælge nogle lettere salmer, frem for de helt tunge, teologiske, siger Grethe Rostbøll, som godt kan finde kvaliteter som anråbelse og fromhed i digterens lille salme. Bleg romantik Hvorfor forny salmebogen med nye blege afarter af 1800-tallets romantik? Sognepræst i Ebeltoft og sekretær i de grundtvigskes salmeudvalg, Henning Nielsen, er ikke begejstret for H.C. Andersens salme »Jeg har en angst som aldrig før« og har svært ved at forstå, at den skal ind, når andre af samme type er indstillet til at skulle ud. Hvad er argumentet for at tage salmen med i den nye salmebog, når kommissionen ikke længere ønsker tilsvarende romantiske salmer som Birkedals »Jeg så ham som barn med det solrige øje«, Oehlenschlägers »Lær mig, o skov, at visne glad« og »Nærmere Gud til dig«, og andre af samme type, spørger Henning Nielsen. De grundtvigskes salmeudvalg har sendt deres forslag til nye salmer i den kommende salmebog, og nu forbereder udvalget et høringssvar på betænkningen. Kommissionen har åbenbart gjort en del for at gøde jorden for Andersen-salmen, bl.a. ved at have bestilt hele tre nye, moderne melodier til den lille salme, hvilket kun overgår få andre salmer. Men dette forsøg på »ny-renæssance« gør ikke indtryk på Henning Nielsen. - Skal man have H.C. Andersen med i den nye salmebog, så lad ham, som det også er foreslået, komme ind med »Barn Jesus i en krybbe lå«, og lade det blive ved det, siger Henning Nielsen. Han finder kun salmeteksten »tålelig« indtil vers tre, hvor han synes, at det går helt galt. - Man bliver ikke trådt af dødens hæl. Hvis man skal noget, så skal man knuses. Og verset fortsætter med to linjer med en meget søgt ordstilling, som placerer salmen meget langt nede på karakterskalaen, siger Henning Nielsen, som kun kan finde én formildende omstændighed ved salmen, nemlig at den har været offentliggjort første gang i de grundtvigskes blad Dansk Kirketidende i 1864. Hvilket også kan undre ham. - Når man med den ene hånd fjerner nogle bestemte salmer, men samtidig lader H.C. Andersen slippe ind med så dårlig en salme, så gør man både digteren og hele fornyelsessagen en bjørnetjeneste. Den er mere en personlig bøn i anfægtelse, end en salme, og kommissionens statusrapport gør da også opmærksom på, at netop denne type er en væsentlig del af hans sparsomme salmedigtning. For mig er en salme i salmebogen en menighedssalme. Den kan godt have bønnens karakter, men som bøn betragtet er den foreliggende salme næsten for personlig, siger Henning Nielsen, som mener, at man næsten trækker H.C. Andersen lidt ned som digter, ved at tage salmen med. - Jeg er ikke lyriker, men salmebruger, og jeg tror ikke, at salmen vil blive særlig brugt, siger han. I kølvandet på Salmebogskommissionens forslag til ny salmebog sætter Kristeligt Dagblad salmer, der foreslåes optaget, til debat. I serien er tidligere bragt artikel den 15. maj. Serien fortsætter.