Jeg har fået så mange hug af livet, at jeg har svært ved at se en dybere mening med det

Kristendommen er ikke feel good, men den giver håb. Sådan lød det, da der var musikgudstjeneste for pårørende til selvmordsramte i Odense

Den 53-årige Torben Johnsen fra Odense har støttet op om Nefos-arrangementer, siden han selv fik hjælp af en støttegruppe efter datterens selvmordsforsøg for otte år siden.
Den 53-årige Torben Johnsen fra Odense har støttet op om Nefos-arrangementer, siden han selv fik hjælp af en støttegruppe efter datterens selvmordsforsøg for otte år siden. . Foto: Johnny Anton Wichmann/Scanpix.

Torben Johnsen var ni år, da han mistede sin far. Fem år senere fandt han ud af, at faderen havde taget sit eget liv og ikke var død af ryglidelser, som han ellers var blevet fortalt.

”Det satte da nogle tanker i gang om, hvorfor han havde gjort det. Det var meget uventet for os alle,” siger han.

Mange år senere forsøgte hans datter at begå selvmord.

Torben Johnsen er en af de 30-40 personer, der denne lørdag eftermiddag er taget til musikgudstjeneste i domkirken Sankt Knuds Kirke i Odense. Den bliver holdt i anledning af WHO’s verdensdag for selvmordsforebyggelse og er arrangeret af netværket for selvmordsramte, Nefos, og Landsforeningen for Efterladte efter Selvmord.

Alle syv år har sangerinden Aya Krogh Jørgensen stået for solosang. Det gør hun også denne gang, hvor gudstjenesten begynder med, at hun synger sangen ”Du løfter mig”. De fleste til gudstjenesten sidder næsten helt oppe ved alteret på stole over for hinanden. Også Torben Johnsen, som er med til denne gudstjeneste for fjerde eller femte gang i træk, gætter han på.

Efter datterens selvmordsforsøg for otte år siden begyndte han i en støttegruppe, og har været tilknyttet Nefos lige siden. I dag hjælper han med at udbrede kendskabet til foreningen gennem sit job som taxachauffør. Han deler materiale ud og taler med kunderne, hvis emnet kommer op.

Torben Johnsen foran domkirken Sankt Knuds Kirke i Odense.
Torben Johnsen foran domkirken Sankt Knuds Kirke i Odense. Foto: Johnny Anthon Wichmann

For han vil gerne støtte Nefos og foreningens arrangementer. Derfor sidder han også i kirken i dag, selvom han ikke er troende.

”Jeg kender mange troende, og jeg misunder dem, at de kan finde trøst i troen. Men jeg selv har fået så mange hug i livet, at jeg har svært ved at se en dybere mening med det hele,” siger han.

Efter nogle salmer prædiker præst Linda Brøndgaard Jensen. Hun fortæller, at da hun skrev sin prædiken, havde hun tre personer i tankerne: Den første var hendes ven, som blev lam fra halsen og ned, da han hængte sig i et træ, men overlevede. Den anden var en kvinde, der også forsøgte selvmord uden held, og den tredje var en pige, for hvem det lykkedes.

”Jeg kunne høre dem råbe i kor, at de ikke ville have nogen feel good-kristendom,” sagde hun.

Lidelse er ikke Guds pædagogiske værktøj til at gøre os stærkere, fortsatte hun og nævnte, hvordan Jesus havde taget del i lidelsen og selv havde oplevet det dybeste mørke:

”’Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?’ råbte han på korset og tog del i vores lidelse. Hvilken solidaritet er det ikke udtryk for? Kristendommen er ikke feel good, men den kan fortælle os, at lidelsen ikke har det sidste ord”.

Lidelse er ikke Guds pædagogiske værktøj til at gøre os stærkere, fortsatte præst Linda Brøndgaard Jensen og nævnte, hvordan Jesus havde taget del i lidelsen og selv havde oplevet det dybeste mørke
Lidelse er ikke Guds pædagogiske værktøj til at gøre os stærkere, fortsatte præst Linda Brøndgaard Jensen og nævnte, hvordan Jesus havde taget del i lidelsen og selv havde oplevet det dybeste mørke Foto: Johnny Anthon Wichmann

Efter prædikenen kunne kirkegængerne tænde lys for de personer, de tænkte på, og skrive bønner, der senere blev læst op.

”Herre, pas godt på min lille dreng. Støt og hjælp ham, som jeg gjorde, da han stadig var her,” lød en af dem.

En anden:

”Tilgiv mig, at jeg ikke var der for dig.”

Op til denne gudstjeneste mindedes Torben Johnsen, hvordan hans datter lå i koma efter sit selvmordsforsøg for otte år siden.

”Jeg sad uden for sygehuset og røg en cigaret og vidste ikke, om hun ville vågne. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg nok aldrig ville blive morfar. Nu har hun det godt og har beriget mig med to dejlige børnebørn. Så det skrev jeg til hende her den anden dag, at hun skulle have tak for. Og at det var godt kæmpet,” siger han.

Gudstjenesten sluttede med salmen ”Se, nu stiger solen af havets skød”.