Hvad er det bedste ved kristendommen?
"Kristendommen er for mig nærmest noget medfødt som en beskyttende hud mod de angreb af angst, sorger og smerter, som livet også består af. For troen fylder mest mit indre rum med glæde og taknemlighed - og med den vished, at jeg aldrig er alene. At Gud er indforstået og selv, når man tror sig mest ensom, siger: Menneske, du opdager nu, at verden er meget større. Den vished gør mig så modig. Jeg møder den også i salmen: 'Altid frejdig, når du går', hvor jeg sætter stor pris på sætningerne: 'Aldrig ræd for mørkets magt'. Samt: 'Dø om så det gælder, da er livet ej så svært, døden ikke heller.' Det var også den salme, der inspirerede mig til at skabe billederne og farvesætningen til prædikestolen i Langelund Kirke. En prædikestol, hvor mørket er dominerende, hvad det ellers sjældent er, da vi foretrækker lyset."
"Men mørket er også inde i os og omkring os, og vi skal ikke frygte det. For er man stærk i sin tro, så er man ikke bange for mørket, så ved man, at man hviler i Guds hånd. Ja, i kristendommen lærer vi netop at tro. Tro på kærligheden til sin Gud og sin næste - og mødes i kirken, i det fælles hus, hvor vi får indsigt i Guds ord via prædikenen og de ord, der nok blev skrevet for mange år siden, men som er så livskraftige, at de kan fortolkes ind i nutiden. Kristendommen er derfor også en vigtig del af vores kultur.Men allermest handler kristendommen om at være ydmyg og sige tak. Tak til Gud, fordi han skabte os i sit billede, og fordi vi får lov til at være en lille del af naturens store under."
Hvad er det værste ved kristendommen?
"Udtrykket kristendom passer godt til spørgsmålet. For ordet dom lyder negativt, fordømmende og som et forhør med spørgsmål som: Kan jeg nu Bibelen korrekt, og efterlever jeg kristendommens regler? Ordet dom giver derfor i mine øjne skyldsfølelse, fordømmelse og afmagt. Men Jesus gik i døden for vores skyld - og det giver et andet perspektiv, ligesom ordet kristentro gør. Kristentro gør os nemlig bevidste om, at det at være kristen også er en forpligtelse og et ansvar over for næsten og det fællesskab, som vi alle tilhører. At det handler om tilgivelse og om respekt - og om at åbne op. For det kan være svært at være kristen med vor tids forhold til mennesker og natur, og med krige, flygtninge og mennesker, der lider og sulter samtidig med, at der er magthavere, som udpiner og misbruger mennesker og natur. Alt dette er vi vidner til og ofte i afmagt over for, og stillet over for en sådan overmagt er det let at stivne i fordomme og fordømmelse."
Hvad er det bedste ved folkekirken?
"Det er, at folkekirken findes som et levende, fælles og naturligt samlingssted for os og vores kultur, som vi altid kan komme til, både på landet og byen. Og som jeg håber, at mange vil finde vej til og bruge - uanset hvilken tro, nationalitet og baggrund de har. Det er også dejligt, at der er flere former for gudstjenester, selvom jeg ikke lige bryder mig om ordet spaghettigudstjenester. En gudstjeneste har ikke noget med mad at gøre. Den er noget i sig selv. Men det er fint med forskellige kulturelle arrangementer. For så bliver folkekirken endnu mere levende."
Hvad er det værste ved folkekirken?
"Det er, at kirkedørene ofte er lukkede og låste. Vi er mange, der har brug for at kunne sætte os ind i kirkerummets stilhed. Jeg savner også muligheden for at kunne udtrykke følelser såsom stor glæde i kirken. Men stilheden og højtiden skal samtidig også være der. Det er godt, at man - også som barn - lærer kirken at kende og vigtigheden af at kunne være stille i kirken."
Hvad er det bedste ved gudstjenesten?
"Det er den åbenhed, som gudstjenesten har sammen med den meditative gentagelse, som den også er. Der falder en egen ro over en, når man sidder i kirken. Ja, jeg kender nogen, der får sig en blund under gudstjenesten, hvilket for mig er et smukt tegn på indre fred. I vores digitale og stressede tid er en gudstjeneste derfor en gave - også på grund af salmerne, som det er vidunderligt at synge med på, især når de spilles i et toneleje, hvor alle kan være med. Men jeg holder også meget af en prædiken, der giver stof til eftertanke eller bare glæde og energi."
Hvad er det værste ved gudstjenesten?
"Der er, når præsten bliver mekanisk og japper af sted. Men også, når en kirke ikke åbner op for kulturen og inviterer en digter eller andre med noget på hjerte til at komme med søndagens indslag. Og så er det, når kirke og menighed går skævt af hinanden, som jeg oplevede det til en barnedåb. Stille sad vi i kirken med stemt sind. Så gik kirkedøren op med et kæmpebrag, orglet larmede, dåbsbarnet gav et skrig af forskrækkelse og hylede konstant under dåben, hvor præsten nærmest tabte vandet i hovedet på dåbsbarnet. Derudover var salmerne ukendte. En uskøn oplevelse, som ydermere formentlig ikke gav nogen af de ikke-kirkevante i dåbsfølget lyst til at komme igen lige med det samme."
Hvad er det bedste ved det multireligiøse samfund?
"Det er, at mangfoldigheden er en berigelse, som gør, at vi ud over en større viden og forståelse af andre også kan få øjnene op for vores egne kvaliteter og mangler. For der er så mange måder at tro på. Så når vi opnår denne større indsigt, kan vi også sætte spørgsmålstegn ved vores vestlige livsstil og kristendomsbaserede kultur. Spørgsmål som: Passer vi på kulturen, som vi skal? Har vi lært vores børn en omgangsform, så de kan begå sig? Har vi forældre bevidst givet vores børn lov til at drikke sig fulde hver uge? Har vi ubevidst lært at leve som ufrie forbrugere, der har stiftet alt for stor gæld? Har vi glemt de værdier, der hedder nærhed, omsorg og fællesskab? Også fokus på respekt og almindelig høflighed er noget af det bedste ved at leve i et multireligiøst samfund."
Hvad er det værste ved det multireligiøse samfund?
"Det er fundamentalismen i alle dens former, og uanset hvor den kommer fra. Det multireligiøse samfund er også et demokrati, og det udfordrer både spillereglerne og respekten for hinandens religioner, der skal eksistere side om side, selvom de er meget forskellige - og af og til konflikter. Men hvem kan afgøre, hvilke regler der skal gælde? Det er svært, når vi mennesker tror, at det kun er vores normer, der er de rigtige. For så lytter vi ikke til og sætter os ind i andres tanker og tro."