Prøv avisen
Troens øjeblik

Forfatter: Jomfru Maria forsikrede mig om, at jeg var på rette vej i mit liv

Forfatter og kursusleder Tove Ahlmark havde ikke forventet, at Jomfru Maria ville tale til hende i byen Perugia i Italien, hvor hun nød de verdslige glæder efter en lang periode med fordybelse i Assisi. – Foto: Leif Tuxen

En midtvejskrise førte forfatter og foredragsholder Tove Ahlmark til Italien, hvor en ny, spirituel verden åbnede sig

Som så mange andre på vej mod de 40 år havde jeg sidst i 1980’erne indrettet mig med bolig, job og ægteskab. Men så ramte midtvejskrisen, og jeg blev skilt og måtte spørge mig selv, om min tilværelse var indrettet sådan, som jeg ønskede det. Alt kom i spil, og jeg gik på meditationskursus og søgte orlov, for jeg ville lære mig selv at kende.

Nogle markante og stærke drømme havde også meldt sig, og jeg besluttede at lytte til dem, så jeg tog på et længere ophold i Assisi i Italien, hvor jeg opsøgte byens kirker og tog mig god tid til at fordybe mig. Jeg besøgte de steder, hvor Frans af Assisi havde været, og langsomt begyndte jeg at trænge ind i den franciskanske mystik, og en ny, spirituel verden åbnede sig.

En sommerdag tog jeg sammen med en ven bussen til Perugia, hvor vi skulle have en dag i den mere fysiske nydelses tegn. Vi gik rundt i gaderne, nød sommervarmen, spiste en god frokost, og på kirkepladsen hørte vi jazz. Kort inden vi skulle tilbage til Assisi, kom vi forbi byens domkirke, hvor vi gik ind.

Derinde hang der et stort maleri af en meget ung Jomfru Maria, Madonna delle Grazie, og foran stod der bedeskamler, hvor folk lå på knæ, fordybet i bøn. Jeg tænkte, at det ville jeg også prøve, så jeg lagde mig ned på mine knæ og var åben og tillidsfuld.

Og så pludselig som ud af det blå talte Jomfru Maria til mig. De andre mennesker omkring mig mærkede ingenting, men jeg hørte tydeligt en stemme i mit indre, som jeg instinktivt opfattede som Jomfru Marias. Stemmen, altså Jomfru Maria, forsikrede mig om, at jeg var på rette vej i mit liv, at jeg bare skulle fortsætte, og at hun altid ville beskytte mig og min vandring.

Det var en overvældende oplevelse, som satte gang i en lang søgen for at forstå dette usædvanlige fænomen. For hvor kom denne stemme fra? Jeg ledte i østens visdom og hos de kristne mystikere, for både Paulus og Jesus – og ikke mindst Frans af Assisi – havde livet igennem den slags oplevelser, så jeg lærte, at der er tale om et bevidsthedsfænomen, hvor der bliver lukket op til noget højere.

For nok var jeg hverken i dyb bøn eller meditation, da jeg hørte Jomfru Marias stemme i domkirken i Perugia, jeg var i stedet åben, afslappet og overgiven. Men netop derfor skete det også, for sådanne oplevelser kommer fuldstændig uventet som et lyn fra en klar himmel, og når man mindst venter det. Vælger man tværtimod ihærdigt og målrettet at søge sådanne oplevelser, risikerer man i stedet at blokere for dem.

Det er derfor også vigtigt ikke at lade sig forføre af disse øjeblikke med visioner og stemmer og heller ikke at lade dem blive et mål i sig selv.

De øjeblikke er snarere – i hvert fald for mig – en slags prikken på skulderen, en reminder om, at der er kontakt til noget højere, og at det handler om at gå den indre vej, som er en vej, hvor erfaringer er afgørende, fordi man begynder at mærke og opleve, hvem man selv er, og hvad det højere er.