Prøv avisen
Tro&tvivl

Jeg kalder mig selv gudstjenestekristen

Når man som tidligere orlogsprovst Claus Harms kommer op i årene, er det svært at finde nulevende forbilleder. Han nævner sin konfirmationspræst og forgænger i orlogsprovsteembedet Michael Neiiendam (1895-1962) som eksempel. - Foto: Bjarne Lüthcke/Scanpix

Tidligere orlogsprovst i Holmens Kirke Claus Harms siger, at hans tro i høj grad er bygget på mennesker, han har kendt

Hvordan vil du beskrive din tro?

Jeg vil beskrive det, som det ultimative holdepunkt i min tilværelse. Jeg kalder mig selv gudstjenestekristen, og det gør jeg, fordi jeg så ikke glemmer troen på Gud. Og min tro er meget baseret på de mennesker, jeg har kendt. Det har været mennesker, i hvis nærhed det ikke er svært at tro på Gud.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

I mit barndomshjem gik vi jævnligt i kirke, især min mor. Man gik i kirke, men deltog ikke i de andre kirkelige arrangementer. Da jeg var barn, gik jeg i Holmens Kirke i København.

Hvad har udfordret din tro?

Jeg synes egentlig ikke, at min tro er blevet udfordret. Den er nærmere blevet kvalificeret i omgangen med den unge gymnasiastbevægelse.

Jeg har ikke været trosanfægtet, men jeg kender til tvivl.

Hvad har formet den tro, du har i dag?

Der er selvfølgelig personer, der har påvirket min tro. En af dem var min konfirmationspræst Michael Neiiendam (1895-1962). Jeg har desuden læst hos professor i kirkehistorie Hal Koch (1904-1963) og var også hans universitetsassistent.

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

Det er nok svært at sige, men jeg har mange mennesker i min bevidsthed, som jeg husker og tager mig af, så længe evner og kræfter rækker.

Og så er jeg jo blevet ”jubelolding”. På Grundtvigs tid var en præst, der havde virket i 50 år, en jubelolding, og sådan betegnede Aarhusbiskoppen Herluf Eriksen da også sig selv.

Jeg har heller ikke adskilt den private, den præstelige, og den provstelige funktion. Mine prædikener har været lige så meget til mig selv som til menigheden.

Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

De er døde, dem der var det. Min far var en retskaffen officer, og min svigerfar var storforpagter, og så har de præster - igen Neiiendam - spillet en stor rolle. Han var Holmens provst før mig, og når man pludselig står i hans sko, kan man ikke andet end tro, at man bringer noget videre.

Hvad er det bedste åndelige råd, du har fået?

Den dag, jeg blev konfirmeret i Holmens Kirke, sagde Michael Neiiendam til hele konfirmand-flokken:

”Stol på Gud, omend det ser broget ud, vi kan klare alle klipper, når Vor Herre selv er skipper, og vi troligt holder ud.”