Robert Bladt er ikke et det store bedemenneske. Det med bøn falder ham med andre ord ikke naturligt, og når han alligevel beder, er det, fordi han ved, at det er godt for ham, og fordi han er klar over, at han har brug for det.
Selv ikke i magtesløsheden opleves bønnen let for ham. For forstanderen på den indremissionske Børkop Højskole mellem Vejle og Fredericia synes ikke, at han kan tillade sig at bede om hvad som helst.
På den måde føler Robert Bladt sig også lidt som modsætningen til den kvinde, man møder i den bibeltekst, der prædikes over i landets kirker i morgen. Kvinden er ikke-jøde og vil have Jesus til at bede for sin datter, som er besat af en dæmon. Og selvom han først siger nej, fortsætter hun med at spørge.
”Kvinden udfordrer min religiøse grundindstilling, og på den måde er hun et forbillede for mig. For hvor jeg nok nemt kan blive lidt for pæn i min måde at være sammen med Gud på, så tillader hun sig at sige Jesus imod. Hun mangler al form for ærbødighed og bliver belønnet for det,” siger han med henvisning til, at kvindens barn netop bliver helbredt.
”Kvinden, som opsøger Jesus, har jo ikke ret meget grund til at forvente at blive bønhørt. Hun har ikke stamtræet i orden, og hendes bøn drejer sig om en datter plaget af en dæmon, hvilket måske kan ses som udtryk for, at hun har været i kontakt med den okkulte verden og ikke er et af Guds bedste børn. Alt taler faktisk imod, at hun skulle blive bønhørt. Men hun har sin stædighed og påtrængenhed, og så må resten ligge hos Jesus,” siger han.
På den måde er der ifølge Robert Bladt noget håbefuldt over søndagens tekst.
”Det er en fantastisk pointe at tage med – at bønnen ikke hviler på mig. For mig handler teksten om at finde en frimodighed til at bede, selvom man ikke føler sig værdig til det eller kan forvente at blive hørt,” siger han.
Håbet i teksten og dens pointe om at blive hørt kan måske også være særligt relevant for mennesker i denne coronatid, hvor store dele af samfundet er lukket. For her kan alle føle sig lidt hjælpeløse, siger Robert Bladt, som selv føler, at troen giver ham styrke i coronakrisen.
”Jeg synes, jeg er blevet mindet om, hvor stor betydning troen har i min hverdag. Jeg har for eksempel lært, hvor meget det kristne fællesskab betyder for mit åndelige liv, og hvor meget jeg sætter pris på det. Jeg længes efter at genoptage mit trosliv, og jeg tror, at den længsel er vigtig i coronatiden. Og så føler jeg, at min tro minder mig om ikke at miste håbet,” siger han.
Den delvise nedlukning af samfundet – herunder også Børkop Højskole – har dog også betydet, at Robert Bladt ikke har følt sig motiveret til at deltage i den igangværende kristne faste, som startede i sidste uge og varer frem til påske.
”Jeg har før fastet fra bestemte ting op til påske, men i år synes jeg, at jeg har fastet nok. Det har været et år med færre rejser og fester og masser af tid til at være stille og reflektere. Så jeg tror, jeg springer fastetiden over i år,” siger han.