Kirkeordfører: Jeg kunne godt tænke mig, at folkekirken fik mere selvstyre

SF’s kirkeordfører Trine Torp er ikke et af de mest aktive medlemmer af folkekirken. Men hun sætter stor pris på kirken, fordi den rummer så mange engagerede mennesker, som yder en social indsats

”Det, jeg værdsætter allermest, er den tryghed og det fællesskab, som folkekirken tilbyder mennesker i vores samfund i dag,” siger Trine Torp.
”Det, jeg værdsætter allermest, er den tryghed og det fællesskab, som folkekirken tilbyder mennesker i vores samfund i dag,” siger Trine Torp. . Foto: Keld Navntoft/Scanpix.

Hvad er det bedste ved kristendommen?

"Det er, når den giver en etisk fordring, fokuserer på medmenneskelighed og sætter os fri til at være dem, vi er. Med de styrker, fejl og mangler, vi alle har som mennesker. Det giver mod og frihed til at leve og gøre vores bedste over for os selv og over for hinanden. Jeg er døbt og konfirmeret, men er i dag ikke et af de mest kirkeligt aktive medlemmer. Jeg har heller ikke selv de store kirkelige forventninger til mine omgivelser. Begge mine børn er døbt, men ingen af dem har valgt at lade sig konfirmere. Det er deres eget valg, som de kan træffe, fordi tro er et personligt anliggende, og der vil dermed også være forskel på, hvor meget man vil engagere sig i folkekirken. Jeg er heller ikke selv gift i kirken, fordi jeg ikke finder det afgørende med kirkens velsignelse over mit parforhold."

Hvad er det værste ved kristendommen?

"Ligesom andre religioner bliver kristendommen også bevidst og ubevidst misforstået. Det værste er, når den bruges formynderisk, og når den anvendes til at sætte skel mellem mennesker. Og når der sker fejlfortolkninger og misbrug af religion for at være dømmende og ekskluderende over for andre. Jeg synes, at debatten om vielse af homoseksuelle par i kirken var et skræmmende eksempel. Her benyttede nogen kristendommen til at fortolke, hvilke budskaber og normer man selv mener den indeholder. Det er ikke sådan, jeg ser kvaliteten i kristendommen, man skal ikke bruge den til at dømme, om folk lever rigtigt eller forkert. Det er et individuelt anliggende, og øverst i kristendommen ligger buddet om næstekærligheden, og jeg mener, at der er store friheder inden for den ramme."

Hvad er det bedste ved folkekirken?

"Det allerbedste er, at den rummer så mange engagerede mennesker, både præster og lægfolk, som gør en kæmpe indsats for kirken, men som også yder en stor social indsats. Det, jeg værdsætter allermest, er den tryghed og det fællesskab, som folkekirken tilbyder mennesker i vores samfund i dag. Man kan diskutere, om man kan gøre noget for at gøre den endnu mere til folkets kirke, også for en som mig, der ikke kommer fast i kirken. Men mister jeg nogle af mine kære, så er det det sted, jeg vil komme for at mærke fællesskabet og trygheden, som hele folkekirkeinstitutionen tilbyder os. Den er folkets kirke på grund af den måde, den er en del af verden på, som en institution med respekt for både dens flertal og for dens mindretal, og det passer godt ind i vores samfund og vores demokratiforståelse."

Hvad er det værste ved folkekirken?

"Det er ingen hemmelighed, at jeg politisk set mener, at det værste er, at den er så tæt knyttet til staten. Det er ikke altid tydeligt, hvad der er kirke, og hvad der er stat i den måde, folkekirken i dag styres på. På grund af den centraliserede styring kan kirken ikke stå alene, og det forhold gør, at stat og kirke må tilpasse sig hinanden. Jeg kunne godt tænke mig, at folkekirken havde mere selvstyre, for der er rigtig mange engagerede frivillige og medarbejdere, både gejstlige og lægfolk, som er i stand til sammen at løse folkekirkens udfordringer gennem beslutninger og prioriteringer løsrevet fra Kirkeministeriet. Større selvstændighed og beslutninger, som decentraliseres, er udtryk for respekt og giver større engagement og ejerskab. Ligesom vi tænker sådan, når det handler om for eksempel det kommunale selvstyre. "

"Derfor ærgrer det mig, at forarbejderne til en reform af folkekirkens styreform er lagt i skuffen. Det hænger sammen med, at det også ærgrer mig, at folkekirken af og til har et lidt støvet image. Hvis man lagde mere indflydelse ud lokalt, ville der være en større mulighed for, at folk involverede sig i folkekirkens udvikling. I civilsamfundet er der mange lokale kræfter, som kan være med til at skabe en udvikling i menighedsrådene. Men måske holder folk sig tilbage, fordi de ikke ser muligheder for forandring og indflydelse."

Hvad er det bedste ved gudstjenesten?

"Det er den eftertænksomhed, refleksion og fordybelse, som den giver mulighed for. Det er selvfølgelig afhængigt af, hvilken form for gudstjeneste man oplever. Somme tider får man ikke ret meget med hjem, mens den gode prædiken for mig til andre tider sætter nogle frugtbare refleksioner i gang etisk og filosofisk. Jeg går selv typisk til gudstjeneste i forbindelse med livets begivenheder, sådan som de fleste danskere gør det, og ikke så meget til søndagsgudstjenester. Der er salmer, jeg holder af hver eneste gang, jeg synger dem, mens andre sætter mig i en dyster stemning."

Hvad er det værste ved gudstjenesten?

"Hvis præsten ikke siger noget, der er relevant, men måske snarere tværtimod er intetsigende, eller hvis jeg oplever en form for kirkeligt formynderi og moraliseren. De bedste prædikener giver mig mulighed for at tænke mig om. Jeg kan bedst lide, når der er tale om åbne prædikener, som rejser flere spørgsmål, end de producerer svar."

Hvad er det bedste ved det multireligiøse samfund?

"Jeg ser mange gode ting, for eksempel at det er farverigt. Jeg sætter pris på mangfoldighed og frihed til tro, og at vi kan fortælle hinanden om vores tro og livssyn og hvilke værdier vi bygger vores liv på. Vi er forskellige, og vi prioriterer forskelligt, men vi skal tale med hinanden om det og udfordre vores eget syn på tro og kultur. Mødet med andre mennesker med en anden baggrund end mig selv er et spejl, som bliver holdt op for mig og giver mig en fornemmelse af, hvorfor jeg tænker, som jeg gør. Hvis vi kun færdes blandt dem, vi er vant til at omgås, så stiller vi ikke os selv spørgsmål om, hvorfor vi har de traditioner og værdier, vi har."

Hvad er det værste ved det multireligiøse samfund?

"Da jeg sætter stor pris på det multireligiøse samfund, har jeg lidt svært ved at svare på det. Men der er en risiko for konflikter, hvis folk i de enkelte trossamfund lukker sig om sig selv og lader sig fange af deres egne holdninger frem for at møde mangfoldigheden med nysgerrighed. Udfordringen kunne også være, at vi i et multireligiøst samfund kommer til at mangle en følelse af fælles historie eller identitet, men jeg ved ikke lige, hvor farligt det skulle være. Og hvem skulle afgøre, hvor fællesskabets grænser går i forhold til tro?"

"Jeg er meget imod at kalde Danmark et kristent land, hvilket der står i regeringsgrundlaget. Vores land bygger på kristne traditioner, men et land kan ikke være kristent, det kan kun mennesker være. Sognekirkerne i folkekirken er et fællesskab, vi kan deltage i og finde tryghed i, hvis vi oplever et tilhørsforhold der."