Marie Høgh: Jeg mindes min far gennem mit konfirmandord

Sognepræst og folketingskandidat Marie Høgh (K) blev konfirmeret af sin egen far. Året efter døde han, men siden har det konfirmandord, han gav sin datter, fulgt hende

Marie Høgh bruger sit konfirmations-skriftsted til at erkende, at hun kun kan forklare sit eget liv i lyset af kærligheden fra andre. Konfirmandordet fik hun af sin far, Børge Vognstoft. –
Marie Høgh bruger sit konfirmations-skriftsted til at erkende, at hun kun kan forklare sit eget liv i lyset af kærligheden fra andre. Konfirmandordet fik hun af sin far, Børge Vognstoft. – . Foto: Søren Bidstrup/ Reuters/ Ritzau Scanpix.

Hvilken værdi havde konfirmationen, hvor du voksede op?

Jeg er præstebarn, så for mig var det en fuldstændig selvfølgelighed, at jeg skulle konfirmeres. Min præst var min far, og han var grundtvigianer helt ind til benet. Han ville hellere have, at konfirmander kom i kirke to gange frivilligt, end 10 gange af tvang.

Hvilket skriftsted valgte din præst til dig?

Første Korintherbrev, kapitel 13, vers 13: ”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.”

Hvorfor tror du, at han valgte dette skriftsted?

Det gjorde han med genklangen af hele Korintherbrev-profetien. Det gådefulde ved menneskelivet og det gådefulde i kærligheden. Kærligheden er grundlaget i alle menneskers liv, som ikke må eller kan forklares eller udgrundes. Hver gang man møder kærlighed fra andre mennesker, som er båret af Guds kærlighed, bliver man forklaret en lille smule mere som menneske. Det gælder både den kærlighed, vi kender i kort tid eller lang tid, den kærlighed, vi måtte leve foruden, og den kærlighed, der ser os hver dag. Denne kærlighed er med til at skabe os, fordi vi bliver til under hinandens kærlige blik. Jeg tror, at det var det, som min far havde i tankerne, da han valgte de ord til mig. Min far ville give mig en forståelse af min egen eksistens.

Hvordan har du brugt dit konfirmandord?

Til at erkende, at jeg ikke kan forklare mit eget liv i lyset af mig selv, men kun i lyset af kærlighed fra andre. Der er forhold i mit liv, som jeg har affundet mig med og fundet fred med at se i det gådefulde spejl og ikke søgt at forklare – hvorfor det er gået mig, som det er – hvorfor livet har villet lige dét med mig.

Hvorfor tror du, at du stadig husker din præsts skriftsted til dig i dag?

Min far døde, året efter han konfirmerede mig. Han klistrede en seddel med mit skriftsted ind i min konfirmationsbibel, og den har jeg haft med mig gennem hele livet. Den er fuldstændig gennemslidt, mangler ryggen, har overstregninger og æselører. Når andre konfirmander har ønsket det samme skriftsted, altså tro, håb og kærlighed, har jeg, med udgangspunkt i min egen historie, kunnet give dem et indblik i, hvad de ord faktisk betyder. De ord klinger i mig med en særlig tung malm.