Prøv avisen

- Jeg ser frem til, at kirken bliver fattig

- Selvom den etablerede kristendom nærmest er ophørt med at eksistere her i Stockholm, findes der en meget stærk åndelig interesse, og kirken bør blive mødested for denne åndelige åbenhed og vitalitet, siger sognepræst Olle Carlsson. - Foto: Magnus Laupa/Kontinent.

Den åndelige vækkelse begynder først, når den svenske kirke helt løsriver sig fra statens trygge favn, mener sognepræst Olle Carlsson, der står bag en af Sveriges mest besøgte folkekirkelige gudstjenester, allehelgenmessen

Hvordan klarer den svenske kirke sig 10 år efter adskillelsen fra staten?

- Kirken er blevet vitaliseret, efter at den ikke længere i samme grad hviler i staten. Jo mere adskilt, jo bedre bliver kirkens arbejde. Men der er stadig et stykke vej endnu til fuldkommen adskillelse. Kirkeafgiften opkræves stadig over skattebilletten. Sammenlignet med andre trossamfund har den svenske kirke en meget solid økonomi, og det er også en del af vores problem. Som alle organisationer, der har penge, bliver kirken passiv, fordi der ikke stilles krav om, at man tænker nyt. Der er gudstjenester med den samme liturgi over hele landet, men der kommer ingen mennesker. Så længe staten stadig pumper penge ind i kirken, er der ikke nogen, der tvinges til at forandre den. Derfor ønsker jeg mig en fattig kirke. Kirken bør i sagens natur ikke være rig.

- Som kirke har vi også stadig det problem, at vi ikke ved, om vi er et trossamfund eller en myndighed. Vi præster fungerer som tjenestemænd, og administrationen i kirken er unødigt stor. Det var et kulturchok for mig at blive præst i Katarina Sogn, for den ene kirke, Allehelgenkirken, har en lille administration, bruger ni procent af sognets budget og har 90 procent af sognets kirkegængere, mens Katarinakirken har en kæmpestor administration, men næsten ingen folk i kirken.

Hvad er den svenske kirkes største udfordring i dag?

- Selvom den etablerede kristendom nærmest er ophørt med at eksistere her i Stockholm og i store dele af Sverige, findes der en meget stærk åndelig interesse. Mennesker mediterer, går til yoga og læser selvhjælpslitteratur. Kirken bør blive mødested for denne åndelige åbenhed og vitalitet. Men der er en kløft mellem kirken og almindelige mennesker. Mange føler sig hjemme i kristendommen, men den højttravende form signalerer, at kirken ikke er interesseret i mennesker. Den svenske kirke har gjort meget op med Bibelen, og om Gud eksisterer er ikke så vigtigt, men formen er hellig!

Skal kirken smide hele sin traditionelle liturgi over bord?

- Der skal være frihed til at finde det liturgiske udtryk, der bedst møder de mennesker, der er omkring kirken. Så længe kirken formidler det samme gudsbillede - at Gud er en uendeligt elskende Gud, der har vist sig i Jesus Kristus - bør der være plads til lige så mange forskellige liturgier, som der er mennesker.

Du er selv ansat af den svenske kirke. Ser du nogen fordele ved kirken?

- Jeg elsker den svenske kirkes åbenhed. Det, der er sket i Allehelgenkirken, hvor folk kan være, uanset hvad de mener og tror, kunne aldrig være sket i en almindelig frikirke. Den svenske kirke har en åbenhed over for mennesker uanset deres tro eller seksuelle orientering. Det er en styrke ved kirken, som ligger dybt i den svenske folkesjæl.

kirke@kristeligt-dagblad.dk