Politiker: Jeg svigtede en gammel ven ved at vente for længe med at hjælpe

Da en kammerat fra gymnasiet for nylig døde, blev det latinske memento mori, husk, at du skal dø, en ekstra smertelig påmindelse for politiker Peter Duetoft (A), der ellers prøver at være der for sine medmennesker

Frimurerlogens fokus på tavshed, forsigtighed, mådehold og barmhjertighed betyder meget for Peter Duetoft, der også er med i landsledelsen i Den Danske Frimurerorden.
Frimurerlogens fokus på tavshed, forsigtighed, mådehold og barmhjertighed betyder meget for Peter Duetoft, der også er med i landsledelsen i Den Danske Frimurerorden. . Foto: Leif Tuxen.

Hvordan vil du beskrive din tro?

"Jeg er lidt af en præsterædsel, for jeg har stadig min barnetro i behold. Gud er for mig en skabende Gud, der står for de store linjer i livet, men han er ikke en dukkefører, der blander sig i alt. Han giver derimod mennesket frihed og valgmuligheder, så jeg går ofte og småsnakker lidt med Gud, og beder til ham – eller hende – når jeg har brug for hjælp. For nej, jeg ved ikke, hvad køn Gud er, om noget, men jeg tror heller ikke, at det betyder noget. Det essentielle er, hvordan jeg opfører mig over for næsten, og her stiller Gud krav til mig."

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

"Jeg er vokset op i et blandingshjem, hvor min far kom fra Haslev og Indre Mission, mens min mor var ud af grundtvigiansk slægt på Holbæk-egnen, hvor jeg også voksede op, selvom der mange steder om mig står, at jeg kommer fra Nykøbing Falster. Men det var kun den første tid, jeg tilbragte der, fordi jeg blev født halvanden måned før tid og lå i kuvøse på sygehuset i Nykøbing Falster. Det erindrer jeg selvsagt ikke. Jeg husker til gengæld, at vi jævnligt gik i kirke i min barndom, og at der hver jul kom en missionær forbi med ungdomsbøger i kufferten, som jeg altid fik nogle stykker af. Der blev også talt religion i mit hjem, men i fuld tolerance og rummelighed. Det bliver jeg mindet om, når jeg ser på det bronze-krucifiks, som hang over mine forældres seng, og som nu hænger i min stue."

Hvad har udfordret din tro?

"Som historiker med speciale i mellemkrigstiden og folkestyre har jeg en faglig interesse i holocaust, men fænomenet har også udfordret min tro; både at det kunne ske, men især forløbet op til. For hvordan har dybt kristne lande som Tyskland, Østrig og Polen kunnet skubbe medmenneskeligheden til side til fordel for noget så umenneskeligt som holocaust? Det kan jeg ikke forstå, og jeg er derfor heller ikke enig med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, der sagde, at der var for meget religion i det offentlige rum. I min forståelse gælder tværtimod det modsatte, for noget så uhyrligt som holocaust kan efter min mening kun finde sted i et samfund, hvor den etisk-moralske ramme er væk. Og det kan godt gøre mig bange, når jeg ser på samfundsudviklingen i dag, hvor værdierne i den grad er i skred, så almindelig anstændighed og pli er noget, som man skal forklare, hvorfor man går ind for."

Hvad har formet den tro, du har i dag?

"Udover min almindelige opdragelse og erfaringer samt kultur og dannelse oplevede jeg engang i det lille land Bhutan, som ligger ved Himalaya, noget meget fascinerende. Jeg havde rejst flere gange i Bhutan,og har altid syntes godt om landet, men her mødtes jeg med en af de ledende lamaer, som jeg talte længe med. Og selvfølgelig fortalte jeg ham, hvor glad jeg var for hans land, og hvor meget jeg havde rejst i det, og så sagde han: Ja, men Peter, det er jo, fordi du har levet her før i et tidligere liv. Ellers ville du ikke kunne være så glad for Bhutan. Hvis du bliver ved med at rejse rundt her i landet, vil du også lige pludselig opleve, at du kommer til et sted, hvor du kender både husene, omgivelserne og alt det andet, fordi du så krydser det spor, som du satte i en tidligere tilværelse."

"Jeg har stadig til gode at få en sådan oplevelse, men at mødes med denne vise mand og høre om hans opfattelse af verden og livet gav mig et ekstra input. For rundt om i verden er der mange, der tror på reinkarnation, og det tilfører altid dybder og nuancer til ens egen tro, når man møder andres religion."

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

"Indimellem er det godt at gøre status over det, jeg foretager mig, og her er min tro det bedste måleinstrument. Jeg vil gerne måles på, om jeg kan stå ved siden af det menneske, der har brug for min hjælp, og være der for det menneske i dag, ikke vente til i morgen. Men indimellem begår vi fejl, og jeg lavede for ikke så lang tid siden et svigt, som stadig smerter mig dybt."

"En af mine gamle gymnasiekammerater ringede til mig. Han havde fået sklerose og ville gerne have, at jeg kom forbi til en snak om gamle dage og måske et spil skak ligesom dengang."

"Det kunne også sagtens lade sig gøre, for han boede på Sjælland, og da jeg mindst en gang om ugen kører fra Sindal til København og tilbage igen, så kunne jeg jo bare køre forbi på vejen, men ugerne gik, og jeg havde hver gang travlt med at nå mit møde i København, og så ville jeg gerne hurtigt hjem til Sindal igen, og så blev det ikke denne gang heller. Men tiden gik, og da der var gået tre måneder, var han død, og det var for altid for sent. Det har jeg det stadig dårligt med, for jeg burde være stoppet op og brugt et par timer på at genopfriske gamle minder. Så nu prøver jeg endnu mere end før at være vedholdende i at huske at gøre tingene i dag, for vi ved ikke, om vi har i morgen. Derfor er jeg også glad for mit gamle maleri af et kranie, for det minder mig om, at jeg er dødelig, 'memento mori', som romerne sagde det."

Hvem er forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

"Jeg ved godt, at Erasmus af Rotterdam er meget oppe i tiden, men det er ikke derfor, at jeg vil nævne ham. Jeg har kunnet lide ham i mange år, fordi han forener det kristne med humaniteten, og fordi han vil bygge på det, som man er fælles om. For nok havde han en skepsis over for paven, men han var ikke kamplysten som Luther, der slog modstanderen oven i hovedet. Erasmus derimod havde respekt for andre, og så var han en fredsmager. I modsætning til Luther troede han også på den frie vilje og ikke på en trælbunden, fri vilje. Det kan jeg godt lide, for nok er jeg ikke tilhænger af gerningsfrelse, men hvis ikke vi har et frit valg, så er det jo fatalisme, og det tror jeg heller ikke på. Det er i hvert fald ikke Vor Herres skyld, når vi gør noget forkert, men vores eget valg."

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

"Det er de fire frimurerdyder: tavshed, forsigtighed, mådehold og barmhjertighed. Tavshed, så du kan høre de mennesker, der har brug for dig, som for eksempel mennesker, der har mistet en kær eller er ensomme. Det er nemlig sjældent dem, som råber højest. Forsigtighed, for vi skal være varsomme med at dømme andre. Mådehold i egen selvvurdering, da min dagsorden ikke altid er den vigtigste. Så lidt mere 'vi'og lidt mindre 'jeg'. Barmhjertighed, fordi det handler om at leve for andre og måles i relation til andre."

"Jeg er selv frimurer, og holdt i 2017 mange foredrag om frimurerordenen, fordi det var 300-året for oprettelsen i London i 1717, og her oplevede jeg, hvor positivt folk tog imod at høre om ordenen og vores arbejde, for det handlede ikke om at hverve medlemmer. Det var ren oplysning om myterne og historien, men ikke om ritualerne, for de er som det eneste hemmelige."