#tænkselv.
Sådan stod der på de bannere, som Ateistisk Selskab i 2015 og 2016 brugte i deres meget omdiskuterede kampagne, hvor de ville have folk til at ”tænke mere over religion” ved blandt andet at stille spørgsmål som: ”Hvorfor tro på en gud?”.
Kampagnen har været medvirkende årsag til, at et rekordstort antal danskere i samme periode meldte sig ud af folkekirken. Men den fik også som konsekvens, at en ung teologistuderende fra Menighedsfakultetet i Aarhus rent faktisk satte sig ned og svarede på ateisternes spørgsmål. For to månder siden udkom Kristoffer Hjorth Kruses bog med titlen ”#Troselv”, og her udfolder han sine argumenter for, hvorfor det ifølge ham giver bedre mening at tro på en Gud end at lade være. Men også hvorfor det så netop er den kristne Gud, der ifølge Kristoffer Hjorth Kruse er ikke bare mest meningsfuld, men også rummer sandheden.
Hvorfor blev du så provokeret af kampagnen, at du måtte skrive en bog?
Jeg oplevede, at det rationelle forsvar for kristendommen var fraværende. Mange teologer og teologistuderende var selvfølgelig ret pikerede over kampagnen, fordi den nærmest sagde, at man var uintelligent, hvis man tror på Gud. Men i stedet for at gå i dialog med ateisterne og forsvare troens rationale, så blev det i højere grad til et spørgsmål for eller imod folkekirken. Jeg inviterede derfor formanden for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm, til debat, og efterfølgende fik jeg mange opfordringer til at samle mine argumenter i en bog.
Hvorfor var det vigtigt for dig personligt at tage debatten med ateisterne?
Jeg synes, de rejser nogle væsentlige spørgsmål, som vi har godt af at forholde os til. Vi skal da ikke bare være troende, hvis det kun sker pr. refleks eller på grund af vores forældres tro. Jeg oplevede selv at være i tvivl om kristendommens sandhed, da jeg gik på HF, og det var en stor lettelse for mig, da jeg opdagede apologetikken, der er en forsvarslære om netop kristendommens rationelle sandhed. For hvis det virkelig ikke kan sandsynliggøres, at Jesus genopstod, eller at Gud skabte universet, så vil jeg heller ikke selv være troende. Men det mener jeg, at det kan – og dén debat vil jeg derfor meget gerne gå ind i.
Du taler om kristendommen som ”sandhed”. Hvad er det for en form for sandhed?
Jeg er god gammeldags modernist og har aldrig været tilhænger af den postmoderne idé om, at sandheden med stort S var en illusion. Jeg oplever også ateisterne som nogle, der mener, at enten er noget sandt eller falsk, og det er en opfattelse, jeg deler. Hvis kristendommen derfor er sand, så er den universelt sand og ikke kun en teori, som jeg personligt har det godt med eller finder mening i. Hvis den derimod ikke er objektivt sand, så har jeg ikke lyst til at beskæftige mig med den.
Et af dine argumenter i bogen går på, at universets skabelse må have en årsag, for det har al begyndelse. Men du stopper så ved Gud som den begyndelse, der ikke selv kræver en årsag. Det kræver vel tro at tænke sådan og kan være svært at se det som rationel bevisførelse?
For mig er det ikke en reel indvending. Gud bliver kaldt både begyndelsen og enden og skal ses som en ”ubevæget bevæger”, som også mange filosoffer har talt om. Han er på den måde den metafysiske forudsætning for det fysiske. Selv moderne fysikere taler om, at naturlovene måske er mere fundamentale end universet. Og for mig er det bedste svar på hvorfor, at Gud må være lovgiveren bag naturlovene.
Men det er vel en trossag, at det er Gud?
Man kan sandsynliggøre Guds eksistens ved hjælp af rationelle argumenter, men selvfølgelig aldrig bevise den fuldstændigt. Der er et sted, hvor man må tage et trosspring. Men for mig er troens spring kun muligt, fordi der er så mange videnskabelige spor, der peger i retning af Gud. Både inden for moderne fysik og inden for arkæologi og historie, hvor evangeliernes beretninger i høj grad bliver verificeret.
Har du så fået den debat om kristendommen, som du ønskede med bogen?
Nej, desværre har ateisterne ikke reageret på bogen, og det er jeg ærgerlig over. Jeg var jo faktisk glad for deres kampagne, fordi den gjorde debatten mulig. Men jeg håber, at de tager den op, for det ville være rart at få en ateistisk kritik, hvor de vil gå efter hullerne og manglerne i min argumentation, og det vil bare gøre mig mere skarp.