Jesuiterpræst: ”Jeg taler for at række en hånd ud til folk, der befinder sig på samfundets yderkant”

Jesuiterpræsten James Martin er for mange amerikanere et moralsk fyrtårn i en politisk og religiøst polariseret tid. Behovet for det kristne budskab er enormt i USA lige nu, siger James Martin, der senest er blevet en førende fortaler for en ny tilgang til seksuelle minoriteter i den katolske kirke

James Martin taler under en konference med titlen ”Familiernes verdensmøde” i Dublin. Han har ofte fået kritik for at være for liberal i netop de familieetiske og seksualetiske spørgsmål. – Foto: Paul Faith/AFP/Ritzau Scanpix.
James Martin taler under en konference med titlen ”Familiernes verdensmøde” i Dublin. Han har ofte fået kritik for at være for liberal i netop de familieetiske og seksualetiske spørgsmål. – Foto: Paul Faith/AFP/Ritzau Scanpix.

Jesuiterpræsten James Martin er en ”katolsk rockstjerne”, som New York Times-kommentatoren Frank Bruni udtrykker det. Hans bøger om religiøse og åndelige emner har solgt i millioner af eksemplarer, og han har med sin populære Twitter-profil en digital prædikestol, der når ud til over en kvart million følgere. Hollywood-ikoner som stjerneinstruktøren Martin Scorsese bruger ham som konsulent på spillefilm med religiøse temaer, og han dukker ofte op på amerikanernes tv-skærme i den bedste sendetid for at kommentere aktuelle moralske og religiøse emner. Den førende demokratiske præsidentkandidat Pete Buttigieg betegner ham som en af de religiøse tænkere, der har været med til at forme hans egne ideer om religionens rolle i det politiske liv.

Og i de seneste tre år har James Martin brugt sin indflydelse som moralsk leder og sin synlighed i medierne til at fremme en dialog mellem den katolske kirke og den del af de ikke-heteroseksuelle katolikker, der ikke føler sig velkomne i den.

Denne mission har også gjort James Martin til en helt for mange liberale kristne, men ugleset i nogle konservative katolske kredse. Da han i 2017 udkom med bogen ”Building a Bridge” (Brobygning), der opfordrer den katolske kirke til at bygge bro til seksuelle mindretal, blev han af nogle kritikere kaldt ”en ulv i fåreklæder”, ”en kætter” og ”ansvarlig for at lede unge mænd i fortabelse”. Flere katolske institutioner valgte at aflyse allerede programsatte taler af James Martin af frygt for den ballade, dette kunne udløse.

Selv kalder han reaktionen på bogen og dens budskab for ”vanvittig”:

”Jeg taler for at række en hånd ud til folk, der befinder sig på samfundets yderkant. Den stærke reaktion på denne opfordring fortæller os, at vi katolikker har meget at lære. Hvis vi ikke engang kan begynde en dialog uden anklager om kætteri, så bør vi kaste et grundigt blik på, hvordan vi forstår evangelierne,” siger James Martin.

Det var masseskyderiet på en natklub i Orlando i delstaten Florida i juni 2012, der inspirerede ham til at gå ind i arbejdet for de seksuelle minoriteter. Skyderiet kostede 49 fortrinsvist homoseksuelle natklubgængere livet, men ifølge James Martin forblev katolske ledere i vid udstrækning tavse og undlod at udstede den slags sympatitilkendegivelser, som masseskyderier i USA almindeligvis ansporer.

”Det forekom mig, at homoseksuelle var usynlige og unævnelige for den katolske kirke selv i døden. Det skuffede mig og gjorde mig vred,” siger han.

Den 58-årige jesuiterpræst, der også er chefredaktør for det ugentlige katolske kulturmagasin America Magazine, siger, at han blot opfordrer til dialog og forståelse og ikke sætter spørgsmålstegn ved katolsk lære, hvad angår eksempelvis homoseksuelle relationer eller ægteskaber mellem personer af det samme køn. Hans egne jesuitiske overordnede godkendte ”Building a Bridge” inden udgivelsen, og han har siden fået opbakning fra adskillige katolske ærkebiskopper, biskopper og kardinaler.

I september i år fik James Martin et skulderklap af en anden jesuit, selveste pave Frans, der inviterede ham til en privat audiens i Vatikanet. Mødet med paven var opmuntrende og opløftende, siger James Martin:

”Det betød alt for mig og for min mission. Vatikanet offentliggjorde mødet i pavens dagsprogram, hvilket klart indikerede, at pave Frans ønskede, at vores møde blev offentligt kendt. Jeg kan ikke tale om mødets indhold, men jeg kan sige, at jeg kom fuldstændigt opløftet fra det. Det, som jeg blev mest glad over, er det signal, som det sendte. Vores kirke taler ofte, som Jesus også gjorde, i signaler. Og det var et klart signal på pavens dybe omsorg og bekymring for de seksuelle mindretal i hans kirke.”

Den katolske kirkes holdning til homoseksualitet er ikke det eneste værdipolitiske område, der optager James Martin. Selvom han erklærer sig apolitisk, er han også aktiv i den debat om USA’s tilgang til migranter og flygtninge, som er taget til i styrke i takt med præsident Donald Trumps stramninger af USA’s indvandringspolitik. Eksempelvis har James Martin betegnet tvangsadskillelsen af migrantforældre og deres børn ved den amerikansk-mexikanske grænse sidste sommer som ”forsætligt grusomt” og ”den rene ondskab”.

”Jeg forsøger altid at holde mig fra politiske erklæringer, fordi jeg mener, at præster og religiøse ledere bør forblive politisk neutrale. Ikke desto mindre har det nogle gange politiske implikationer, når man prædiker evangeliet. Hvis man eksempelvis minder folk om, at Jesus gentagne gange bad os tage os af den ’fremmede’, så er der uvægerligt en politisk forbindelse til den aktuelle debat om migranter og flygtninge,” siger han.

Mens James Martin i nogen grad repræsenterer den kristne venstrefløj, så er det højrefløjen, som siden 1980’erne har udøvet størst indflydelse på amerikansk politik ved at danne en alliance med Det Republikanske Parti i de forbitrede værdipolitiske kulturkrige om emner som abort, homoseksuelle ægteskaber og seksualmoral. Dette har gjort stor skade på amerikansk kristendom, mener James Martin.

”I de sidste par præsidentvalg har mange ledere på den religiøse højrefløj stillet sig på række med ét parti og én kandidat og er således blevet næsten uløseligt forbundet med Det Republikanske Parti. Dette dræner en god del af den moralske lederskab, som kristendommen har i USA, fordi den ender med at blive betragtet som en politisk og ikke en religiøs bevægelse. I særlig grad får den krig, som nogle på den religiøse højrefløj fører mod migranter og flygtninge, mange almindelige mennesker til at sætte spørgsmålstegn ved, hvilken bibel disse ledere læser,” siger han.

Den store opbakning, som præsident Trump nyder blandt USA’s evangelikale, er også problematisk for den amerikanske kristendom, siger James Martin. Han betegner det som ”ren og skær afgudsdyrkelse”, når evangelikale taler om præsidenten som en ”frelser”.

”Jeg er forbløffet og endda krænket, når kristne ledere taler om præsidenten på denne måde. For det første handler en person, der taler så ondsindet om dem, der befinder sig på samfundets margener, næppe kristent. For det andet bør ingen blive omtalt som ’Messias’. Der er kun én Messias, og det er ikke præsident Trump,” siger James Martin.

Han begræder også den generelle forråelse af den amerikanske offentlige debat, som er fundet sted i løbet af de seneste år.

”Generelt er kulturen i USA blevet grovere siden det seneste præsidentvalg. Det synes at være blevet i orden at forpeste det offentlige rum med had. Så der er et endnu større behov for det kristne budskab om kærlighed, barmhjertighed, medfølelse og, i særlig grad, tilgivelse,” siger han.

James Martin opvoksede i en efter eget udsagn ”ikke særligt religiøs” katolsk familie i Philadelphia i delstaten Pennsylvania. Religion blev først en vigtig del af hans liv, da han med en universitetsgrad i økonomi og finans i hånden fik et velbetalt, men eksistentielt meningsløst job i det private erhvervsliv.

”Jeg var miserabel og følte mig, takket være en bog af trappistmunken Thomas Merton, stærkt draget af livet i en religiøs orden. Og dette er, naturligvis, den måde, som Gud oftest arbejder i vores hjerter – gennem disse dybe længsler,” siger han.

I 1988 fortalte den dengang 28-årige James Martin sin familie og sine venner, at han ville opgive sin lukrative karriere for at blive jesuit og aflægge de tre ordensløfter om fattigdom, kyskhed og lydighed. Hans familie græd og protesterede. Hans venner var forbløffede. Men han holdt stand, og efter 11 års forberedelse, der inkluderede filosofiske studier og oversøiske missioner, blev han præsteviet i 1999.

James Martin har skrevet bøger, der kombinerede hans egne erindringer med kirkehistorie og åndelige emner. Bøger som ”The Jesuit Guide to (Almost) Everything” (Den jesuitiske vejviser til (næsten) alt) og ”My Life With The Saints” (Mit liv med helgenerne) gjorde ham kendt i og uden for katolske kredse som en vittig og velskrivende intellektuel med talent for at gøre tunge religiøse emner letforståelige for et lægpublikum.

I dag er James Martin en af de bedst kendte katolikker i den amerikanske populærkultur. Han erkender, at hans berømthed og indflydelse er et tveægget sværd, men han har fundet fred med sin status som en kontroversiel figur. Han finder trøst og inspiration i bibelhistorien om Jesus, der rejser til sin hjemby, Nazaret, for i al væsentlighed at fortælle bysbørnene, at han er den Messias, de har længtes efter. I stedet for at glæde sig afviser de imidlertid manden, som de kender som søn af en simpel tømrer, og smider ham på porten.

”For et par år siden gik jeg i bøn over denne passage og søgte svar på, hvad der gav Jesus modet til at sige disse ting til Nazarets indbyggere, når han kendte sin hjemby og udmærket vidste, at han ville blive afvist. Mens jeg bad, gik det op for mig, at Jesus var fri for behovet for at blive elsket, holdt af eller påskønnet. Den form for frihed er blevet meget vigtig for mig. Det gælder særligt i forbindelse med den nye mission, som jeg er begyndt på,” siger han.