Prøv avisen
Tro&tvivl

Salmedigter: Jeg tror, fordi jeg ikke kan andet

”Jeg mener, at den evangelisk-lutherske kristendom er den væsentligste årsag til, at vi i Skandinavien har de bedste og tryggeste samfund i verden,” siger salmedigter og tidligere sognepræst Hans Anker Jørgensen. Foto: Mette Frandsen

Salmedigter Hans Anker Jørgensen ser ikke nogen konflikt mellem videnskab og tro. Til gengæld har han måttet spørge sig selv, om hans opvækst i en indremissionsk præstefamilie var en flugt fra livets smerte og ansvar

Hvordan vil du beskrive din tro?

"Livet og alt, hvad det rummer, er en vidunderlig gave, som jeg siger tak for, og som jeg har ansvar for. Den, som jeg siger tak til og står til ansvar over for, kalder jeg min Gud og skaber."

"Det sker tit, at jeg svigter mit ansvar, at jeg altså synder og må bede om tilgivelse."

"Det centrale i min kristne tro er så, at intet i verden, hverken liv eller død, og heller ikke mine svigt, kan skille mig fra 'Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre', som Paulus siger det."

"For mig er der ikke nogen konflikt mellem troen og det moderne, videnskabelige verdensbillede. De fleste videnskabsfolk mener jo også, at de har et ansvar. Men det er faktisk ikke noget, de ved, men noget, de tror."

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

"Jeg blev født i en indremissionsk præstefamilie i Himmerland i Nordjylland. Der var ingen vuggestue, så vi blev passet af en barnepige hjemme i præstegården, hvor vi var med til den daglige morgenandagt. En morgen, da jeg var tre år og lige havde fået klippet mine proptrækkerkrøller af hos frisøren, sang vi 'Du evige klippe, hos dig er der ly'. Og da så jeg lyset og udbrød: 'Den evige klippe – det er barber Johansen.'"

"Da jeg var fire år, flyttede vi til Vallekilde på Vestsjælland, hvor jeg voksede op. I begyndelsen gik jeg i søndagsskole sammen med mine storesøstre. Men da søndagsskolelæreren var lidt for karismatisk og for eksempel prædikede helbredelse ved bøn, syntes vores far, at vi hellere måtte gå frivilligt i kirke hver søndag og høre ham selv prædike. Så det gjorde vi derefter og fik i tilgift den store, danske salmeskat foræret."

Hvad har udfordret din tro?

"Den freudianske og marxistiske religionskritik, som vi var omgivet af på universitetet i min studietid, betød, at jeg med min baggrund måtte spørge mig selv, om der var noget i min tro, der var en miljøskade. Eller en infantil flugt fra ansvaret. Eller en slags opium over for smerterne i tilværelsen."

"Så det gjorde jeg, og på den måde synes jeg, at jeg er nået frem til en enkel og nogenlunde holdbar tro. I den proces har salmerne betydet meget. Min mors yndlingssalmevers rummer næsten essensen af min tro og kernen i evangelisk og luthersk kristendom. Det er det næstsidste vers i 'Morgenstund har guld i mund', der lyder: 'Gå da frit enhver til sit, og stole på Guds nåde, da får vi lyst og lykke til, at gøre gavn, som Gud det vil, på allerbedste måde!'"

"Jeg er nogle gange blevet spurgt efter konfirmationer, julegudstjenester og bryllupper: Du præst, du lyder da ellers meget fornuftig. Hvordan kan du tro? Og så har jeg svaret: Det kan jeg heller ikke. Tro – det gør man ikke, fordi man kan, men fordi man ikke kan andet!"

"Tro er altså for mig ikke et valg eller et spring ud på dybt vand, men i grunden det mest indlysende og fornuftige af alt. Det handler om taknemmelighed, ansvar, svigt, tilgivelse og om tillid til Guds kærlighed i liv og død."

Hvad har formet din tro i dag?

"Det har i høj grad arven fra min barndom. Jeg husker især gudstjenesten langfredag, hvor min far ikke prædikede, men i stedet læste passionshistorien op afbrudt af, at vi sang Kingos og Grundtvigs salmer."

"Den form har jeg også brugt som præst, så selvom jeg naturligvis gjorde oprør og nærmest var tidehvervsk et par år, så er arven efter min far ganske betragtelig."

"Jeg kunne for eksempel godt lide, at han i stedet for at sige 'regerer' sagde 'råder' i bønnerne fra alteret. For når man som jeg er vokset op i tiden efter Anden Verdenskrig og har hørt om og set billeder og film af krigens og atombombernes gru – og for mit vedkommende som barn også besøgt kz-lejren Bergen-Belsen – ja, så kan Guds almagt ikke betyde, at Gud styrer alt. Men derimod at Gud som skaber er en kraftkilde, en kilde til lys og liv og kærlighed – og til al magt. Men det betyder også, at Guds magt er evig – til forskel fra vores magt – og til forskel fra Djævelens vold og magt."

"Teologistudiet betød naturligvis meget og bestyrelses-arbejdet i Københavns Kristelige Studenterbevægelse, hvor K.E. Løgstrup og Børge Diderichsen var hyppige foredragsholdere. Men også gudstjenesterne i Trinitatis Kirke, når K.E. Skydsgaard prædikede, samt samarbejdet med katolikker, metodister og baptister i den økumeniske bevægelse har spillet en stor rolle, og det samme har samtaler med studerende fra andre fag på Egmontkollegiet og Borchs Kollegium."

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

"Jeg mener, at den evangelisk-lutherske kristendom er den væsentligste årsag til, at vi i Skandinavien har de bedste og tryggeste samfund i verden. Et paradissted på jorden kaldte en polsk flygtning i Tingbjerg det engang omkring 1988. Det, at i hvert fald vi gamle er opdraget til at forstå os selv som tjenere for hinanden og for fællesskabet, tror jeg, er baggrunden for de gode forhold for næsten alle danskere, som vi har nydt godt af det meste af min levetid."

"Det betyder også, at jeg føler en forpligtelse til at bruge mit sangskriver-håndværk til at videregive den livsanskuelse i håb om, at vores børn og børnebørn også kan leve i et samfund, hvor 'få har for meget – og færre for lidt'."

"Det, at jeg med kristne mennesker i alle lande beder 'Vor Far, du som er Himmelen', medfører desuden en bevidsthed om, at alle mennesker på Jorden i grunden er Guds børn, at vi altså er hinandens brødre og søstre og har ansvar for hinanden."

Hvem er forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

"De gode lærere, som jeg havde i folkeskolen, gymnasiet og på universitetet, har været lys i mit liv. Det samme gælder min gode, gamle biskop Ole Bertelsen – og de venner, som har været opmærksom på, når jeg havde det skidt og havde brug for hjælp."

"Jeg er protestant og tror ikke på helgener, men mænd som Mahatma Gandhi, Martin Luther og Martin Luther King er store lys i min verden."

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

"Det er Paulus’ formaning i brevet til menigheden i Filippi (2,5): 'Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus'."

"For det er indledningen til den kristologiske salme, vi kalder Filipperhymnen, som for mig rummer essensen af den kristne tro. Den ligger bag mange af mine salmer, og Brorson har gendigtet den i 'I denne søde juletid', hvor vers 2 lyder: 'En liden søn af Davids rod, som er og Gud tillige, for verdens synders skyld forlod, sit lyse Himmerige; det var ham svart at tænke på, at verden skulle under gå, det skar ham i hans hjerte; i sådan hjertens kærlighed, han kom til os på jorden ned, at lindre al vor smerte.'"

"Et andet godt råd er: 'Lad dig vejlede og fylde af den kærlighed, som vi møder i Jesu liv og død for os.'"

Foto: Mette Frandsen