Jeg tror ikke på mirakler, men har måske alligevel oplevet nogle stykker

Komponist Bodil Heister har det svært med at tro på noget overnaturligt, men hun har det godt med kirken og går altid ”opfyldt” fra gudstjenesten

Bodil Heister bruger megen tid ved flyglet og advarer mod, at vi glemmer den danske sangskat fra Salmebogen og Højskolesangbogen. –
Bodil Heister bruger megen tid ved flyglet og advarer mod, at vi glemmer den danske sangskat fra Salmebogen og Højskolesangbogen. – . Foto: Leif Tuxen.

Hvordan vil du beskrive din tro?

Jeg tror ikke på Gud som en god, gammel mand med langt, hvidt skæg, der sidder på en sky og overvåger det hele. Min tro er mere en daglig påskønnelse af mit privilegerede liv, der rummer en dejlig lejlighed, gode venner og et spændende arbejde som komponist og musiker, hvor jeg både kan glæde andre og samtidig nyde den anerkendelse, som strømmer mig i møde, både på grund af de ting, som jeg laver nu, og også på grund af tidligere værker som for eksempel musikken til DR-julekalenderen ”Jul på Slottet”. Jeg er derfor også ydmyg, og føler en stor forpligtelse til ikke at sjuske med mig selv, mine evner og det liv, som jeg har fået.

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

Min far var modstandsmand og leder af Københavnsledelsen under Anden Verdenskrig, og han sad i Shellhuset, da det blev bombet. Det skulle blive hans held, for han ventede i virkeligheden kun på, at tyskerne skulle henrette ham. Mange døde, men min far overlevede på utrolig vis.

Under opholdet i Shellhuset blev min far tortureret af Gestapo, men han stod alle prøvelser igennem, måske fordi han ikke havde andet i sin celle at beskæftige sig med end en bibel, så han blev stærk i sin tro. Det var derfor også naturligt, at jeg blev opdraget i den kristne tro. Vi gik i Hellerup Kirke, sang salmer og andre sange derhjemme, hvor min mor også lærte os at bede aftenbøn.

Hvad har udfordret din tro?

Som barn var jeg lidt tyk og stammede, så jeg bad i min aftenbøn, om Gud dog ikke ville hjælpe mig, for jeg blev mobbet i skolen af de andre, der kaldte mig øgenavne som Bolle og Borilla. Men drillerierne fortsatte trods mine bønner, så jeg konkluderede, at da Gud ikke kunne hjælpe mig med mine problemer, så kunne jeg heller ikke tro på ham mere.

Den dag i dag finder jeg det også underligt, at Gud lader små børn og unge mennesker dø af sygdomme eller i ulykker, mens sådan en som mig, der har rundet de 65 år, kan få lov til at gå rundt sund og glad. For hvad er meningen med det? Det forstår jeg ikke, så livets og verdens tilfældighed og uretfærdighed udfordrer stadig min tro.

Hvad har formet den tro, du har i dag?

Mine forældres trang til at gå i kirke og synge salmer har præget mig, men jeg tager også gerne selv på kirkerundtur. For nok kommer jeg mest i min lokale sognekirke Frihavnskirken i København, men jeg kan godt lide at besøge både hovedstadens kirker og små landsbykirker, når jeg er på turné.

Jeg holder også af de kirkelige traditioner, som jeg synes, at man skal tage alvorligt, hvad det kniber med især juleaften, når kirkerne fyldes med useriøse mennesker, der sidder med deres mobiler fremme og tænker mere på flæskestegen derhjemme end på at lytte og være til stede. Men hvis man kommer til en gudstjeneste, skal man gå helhjertet ind i både den og kirken, for i det, som præsten prædiker, ligger altid en form for filosofisk og åndelig opladning og input, som er lige til at bruge. Jeg går i hvert fald altid opfyldt fra kirke.

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

Livets mening er at få det allerbedste ud af alting hver eneste dag, men også at være taknemmelig for de gaver, som er givet os. Og det er jeg, for det er en permanent lykketilstand at kunne skabe ny musik, som gør folk glade. Min far sagde altid, at man kun skulle blive kendt for én ting, men det gælder måske ikke for mig. For jeg er også kapelmester, spiller koncerter, underviser på Den Kgl. Balletskole, skriver børnebøger og meget andet. Men omvendt kan man sige, at alle mine gøremål er under den samme kulturelle kasket, og det vigtigste er også at hjælpe, for vi er i livet og i verden for at gøre godt for hinanden. Når først vi er døde, er det for sent.

Jeg er ret jordnær og tror derfor heller ikke på noget efter døden, på engle eller skytsånder. Tværtimod kan jeg slet ikke tage det alvorligt, hvis folk snakker om engle og andre overnaturlige væsener. Jeg kommer nærmest til at grine, også hvis nogen siger: ”Det var ikke tilfældigt, at det skete netop sådan og sådan.” Den slags snak kan jeg slet ikke have.

Men når det er sagt, så kan jeg alligevel godt undre mig over, hvorfor jeg mindst 100 gange i mit liv har været et splitsekund fra at blive dræbt i et færdselsuheld eller drukne, som da jeg i en lille motorbåd var på vej i fuld fart til Myggenæs på Færøerne, men var ved at glide ud over det glatte gelænder flere gange. Eller da jeg sammen med operasanger Ulrik Cold var på turné i Grønland og ude på havet var et splitsekund fra at falde over bord i 20 graders kulde. Så måske findes miraklerne alligevel?

Hvem er forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

Jeg er nok mere til ord og budskaber, og så betyder personen, der sagde eller skrev de kloge ord, mindre.

Men jeg holder alligevel meget af de gamle forfattere, som jeg glæder mig til at få tid til at læse mere af, for der er så meget livsfilosofi at hente hos blandt andet Herman Bang og Johannes V. Jensen, og deres værker står i min bogreol, endda i de læderudgaver, som jeg har arvet fra min far. Men nu er jeg et kulturmenneske, der primært beskæftiger mig med musik, og både Salmebogen og Højskolesangbogen rummer skatte, som vi ikke må glemme. For nok skal der være plads til nye sange, men vi skal også i dén grad synge Grundtvig og alle de andre grundstene i vores kultur, som jeg gør det, når jeg tager ud i de danske sogne og optræder.

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

Det er den beslutning, jeg tog som ung, da jeg bestemte mig for, at jeg kun ville arbejde sammen med de bedste. Det kan måske lyde krukket, men jeg vidste, at jeg kunne noget som musiker og komponist, og jeg vidste også, at hvis jeg skulle leve mit potentiale ud, så skulle jeg ikke lade mig nøje.

Det holdt stik, for jeg har livet igennem haft den ene spændende opgave efter den anden, hvor jeg har arbejdet sammen med alle de store som Ulrik Cold, Bodil Udsen, Edith Guillaume, Holger Juul Hansen, Jørgen Buckhøj og Kurt Ravn. Det tilskriver jeg udelukkende, at jeg bevidst gik efter kvalitet fra start af og heller aldrig har været bange for at bestille noget.