Prøv avisen

”Jeg tror ikke, vi mødes i Himlen, men jeg vil gerne, at vores aske skal være samme sted”

Kirstine Andersen og hendes mand, Bent Nielsen, er ved at designe den urne, som de begge skal ligge i, når de skal begraves. - Privatfoto.

Det giver Kirstine Andersen en tryghed at vide, at hun skal være sammen med sin mand, når hun er død

Da 51-årige Kirstine Andersens mor døde for nogle år siden, så hun, hvor meget hendes far sørgede og savnede sin kone. Der fik hun tanken om, hvor smukt det kunne være, hvis forældrene i døden kunne blive genforenet. Var der også, spurgte hun sig selv, en mulighed for, at hun selv og hendes mand kunne være sammen i døden?

Det var der, fandt hun ud af gennem en urneproducent.

”Min mand og jeg er nu i gang med at designe den urne, som vi begge skal ligge i. Forhåbentlig er der dog lang tid til, at det bliver aktuelt. Jeg er 51 år, og min partner er 55 år,” siger Kirstine Andersen fra Farum i Nordsjælland.

”Lige nu giver det mig en tryg følelse at vide, at når jeg dør, skal min mand være sammen med mig. Det kan lyde højtravende, men følelsen af død opleves ikke så ensom, når jeg ved, vi engang igen skal være tæt på hinanden,” siger hun og fortsætter:

”Jeg tror egentlig ikke, at der sker noget, når vi er døde, og jeg er ikke religiøs. Men tanken om døden fylder hos mig, mens jeg er i live. Jeg tror ikke, vi mødes i Himlen, men jeg vil gerne, at vores aske skal være samme sted, og at vi på den måde er tæt på hinanden.”

Hun har i dag ikke besluttet sig for, hvor deres urne skal i jorden. Den skal stå i et såkaldt kolumbarium, en urnevæg på en kirkegård, indtil de begge er døde. Men derefter må familien vælge, hvor den skal være for eftertiden, fortæller Kirstine Andersen.

Hendes mand, Bent Nielsen, deler ifølge hende begrundelserne for valget af en dobbelturne.

”Han mistede sine forældre, da han var meget ung, og jeg ved, at følelsen af tryghed og samhørighed også betyder meget for ham,” siger Kirstine Andersen.

Parret blev gift den 4. april 2004. Hun var 40 år, og han var 44 år. De blev viet på rådhuset 16.04 om eftermiddagen, og den symbolik går igen i deres valg af fælles urne.

”Vi taler meget om tingene, og den måde, man bedst gør det på, er med en flaske champagne eller andre bobler. Så vores urne bliver formet som en smuk flaske, og på etiketten står der 040404. Det skal ikke være alt for teatralsk, vi skal huske humoren også i døden,” siger Kirstine Andersen.

Nogle venner og dele af familien har trukket på smilebåndet, når de har hørt om parrets planer om en dobbelt-urne.

”Mange kan nok ikke helt forholde sig til det, men de fleste synes, det er en kærlig og rar tanke,” siger Kirstine Andersen.

Inden for det næste halve år forventer parret at få deres urne:

”Vi vil gerne have den stående i vores hjem for at se på den. Det er en proces omkring døden, som vi nu har sat gang i, men jeg kunne godt forestille mig, at det, når vi har kigget lidt på urnen, bliver for morbidt, og vi gemmer den væk, til den skal bruges.”