Prøv avisen

Jeg var fuldt bevidst om, at det skulle være en kvindelig bedemand

Både Lena Nørlem og Preben Riis Jørgensen har benyttet sig af en kvindelige bedemand, men af forskellige årsager. Foto: Michael Bothager Denmark

Da Lena Nørlems mor døde, var hun ikke i tvivl om, at en kvinde skulle planlægge begravelsen. For Preben Riis Jørgensen var det snarere empati frem for køn, han lagde vægt på i valget af bedemand

Lena Nørlem var ikke i tvivl, da hun i oktober måned fik beskeden om sin mors død. Hun besluttede hurtigt, at bisættelsen skulle arrangeres af en kvindelig bedemand.

Den 61-årige Lena Nørlem havde tidligere oplevet bedemænd med en kølig og fabriksagtig tilgang til døden. Derfor var tålmodighed og omsorg vigtige kvalifikationer hos den bedemand, der skulle hjælpe med hendes mors bisættelse. De kvalifikationer forventede hun netop af en kvinde.

LÆS OGSÅ: Otte ud af ti nye bedemænd er kvinder

Det var lettere for mig at tale med en kvinde om de vigtige ting i forbindelse med min mors bisættelse, og det er nok den kvindelige omsorg, der har tiltrukket mig. Hun var meget venlig og imødekommende i besvarelsen af mine spørgsmål og blev aldrig irriteret eller ærgerlig over, at vi skulle flytte vores aftaler flere gange. Det var utrolig vigtigt for mig i den situation, fortæller hun.

Som Kristeligt Dagblad beskrev i weekenden, er otte ud af 10 nye bedemænd i dag en kvinde, og mængden af kvinder er snart ved at overstige antallet af mænd i bedemandsbranchen.

Det var bedemand Connie Langvad fra Grejsdalens Begravelsesforretning i Vejle, der hjalp Lena Nørlem med begravelsen. Lena Nørlem fortæller, at Connie Langvad nu er blevet et positivt symbol på morens bisættelse blandt hendes børn og børnebørn, hvilket var resultatet af bedemandens første møde med familien:

Vi (familien red.) havde på forhånd taget nogle beslutninger om, hvad vi ville og ikke ville være med til i forbindelse med begravelsen og det fik hun rykket ved på en naturlig måde. Til vores første møde inddrog hun blandt andet mine børnebørn, som hjalp med at skrue låget på kisten. Connie er blevet en positiv reference, og fordi hun inddragede børnene i situationen, medvirkede det til at afmystificere min mors død, siger Lena Nørlem.

LÆS OGSÅ: Politikere kritiserer øget brugerbetaling i folkekirken

Hun mener, det er et spørgsmål om kvindelig intuition, når det kommer til inddragelse af børn i en følsom situation og siger:

Når børn deltager i begravelsen, tror jeg det er vigtigt, at det er en kvindelig bedemand. Der har vi som kvinder en bedre fornemmelse for, hvad man skal gøre. Da Connie kom og hilste på os inden bisættelsen, løb mit yngste barnebarn for eksempel begejstret hen til hende for at sige hej. For mig betyder det, at hun har formået at nå ind til børnene.

En bedemand skal kunne læse mennesker
Preben Riis Jørgensens mistede sin far i slutningen af september og kontaktede i den forbindelse også Connie Langvad. Han havde gode erfaringer med hende, da hun to år tidligere havde stået for morens bisættelse. Connie Langvad er ifølge Preben Riis Jørgensen en kompetent bedemand, men han mener dog ikke, at det er den kvindelige intuition, der forudsætter en opmærksom og empatisk bedemand.

LÆS OGSÅ: Bedemænd vil gøre op med blakket ry

Det er vigtigt, at en bedemand kan læse mennesker og kan sætte sig ind i andres situation.
Men jeg tror ikke, at de kvalifikationer udelukkende kan findes hos en kvindelig bedemand, men hos dygtige bedemænd i det hele taget. Vi fik kontakt til en person, som var i stand til at sætte sig ind i, hvordan vi tænker, hvilket var vigtigt for os, siger han.
I modsætning til Lena Nørlem havde Preben Riis Jørgensen prøvet at planlægge en begravelse før. Hans familie var derfor mere afklaret og trygge ved processen med behov for en mere neutral bedemand.

Da min far døde satte vi selv dagsordenen og havde selv lagt ham i tøjet og puttet ham i kisten. Connie havde lært, at vores familie gerne vil gøre tingene selv. Hun vidste både, hvornår hun skulle træde til side, og hvornår hun skulle overtage arbejdsopgaverne. Det gjorde hende god til sit arbejde, fortæller 61-årige Preben Riis Jørgensen og tilføjer:

Hun kunne læse os og forstå, at vores behov for omsorg var rettet mod, at vi gerne ville tage en pæn afsked, og at vi gerne ville deltage i begravelsen på vores måde. I det spil var hun håndværkeren, der kom og gav os en ydelse. Den intuition har hun, men det er ikke noget, der er forudsat, at hun er kvinde.