Jeg var ikke parat til at møde Jesus på den måde

Som teenager forlangte Eva Høffding, leder af Ignatius Healing Center, et bevis på det guddommeliges eksistens, hvad hun fik i så stor grad, at hun måtte bede Jesus gå igen

Eva Høffding foran væggen med både Kristus-figuren og den sorte madonna på Ignatius Healing Center. – Privatfoto.
Eva Høffding foran væggen med både Kristus-figuren og den sorte madonna på Ignatius Healing Center. – Privatfoto.

Jeg er vokset op med kirkegang, med en optagethed af at få det gode ind i verden og derfor også en tro på Gud. Men som teenager sidst i 1960’erne blev jeg en del af en gruppe, hvor normen var ikke at tro på Gud, så da min veninde og jeg en aften mødte en mand, der spurgte os, om vi troede, svarede jeg nej.

Men det passede jo ikke helt, så da jeg senere på aftenen var alene igen, blev jeg så overmandet af min dårlige samvittighed, at jeg var nødt til at smøre mig en kartoffelmad med rigelige mængder mayonnaise og ristede løg for at dulme min store skyldfølelse over at have løjet om min tro på Gud.

Jeg gik op på mit værelse med min mad, satte mig på min seng og begyndte at spise, samtidig med at jeg tænkte, at nu ville jeg have en afklaring, så jeg satte alt på ét bræt, og sagde med høj stemme ud i rummet: Jesus, hvis du eksisterer, så vis dig for mig. Jeg havde forventet at se enten ingenting eller en mand med kjortel, skæg og glorie, men i stedet skete der noget helt andet og uventet.

Alt blev levende og begyndte at vibrere, loftet, væggene, bordet, sengen, ja selv min hud og mine knogler. Det var en altomfattende og voldsom energi, og jeg tænkte, at hvis dét fortsatte, så ville jeg blive splintret. For den kraft var så stærk, at intet kunne modstå den. Det var Guds kraft, hvad jeg vidste med hver en fiber i min krop, så jeg bad ydmygt Jesus om venligst at gå igen, for jeg var ikke parat, og så blev der også stille.

Jeg sad rystet tilbage, men jeg havde fået mit bevis, og jeg havde lært en lektie omkring sjælelig og guddommelig energi, som fik afgørende betydning for mit liv. Et liv, der har været helliget healing baseret på netop Jesus-energien, og hvor jeg har lært meget af især den nu afdøde, spirituelle lærer Bob Moore.

Jeg mødte Jesus igen for cirka 20 år siden, men denne gang viste han sig som et menneske. Pudsigt nok uden glorie, men i en brun kjortel og med en stav, der pegede frem og væk fra den ørken, som han stod i – og som jeg på en måde også befandt mig i på det tidspunkt. For jeg ville så meget, men følte ikke rigtig, at jeg kunne overskue det hele. Men jeg så ind i Jesu øjne og oplevede den grænseløse kærlighed, forståelse og medfølelse, som strømmede ud til mig, og jeg forstod, at han elsker mig, som jeg er, og så kunne jeg for anden gang i mit liv gå videre.

Det blev en vej, hvor de to møder med Jesus sammen med andre oplevelser kom til at præge hele mit virke, som blandt andet omfatter det Ignatius-center, som jeg grundlagde og stadig driver, og som er et sted, hvor mennesker kan lære at klare de fysiske, følelsesmæssige, mentale og spirituelle udfordringer, som tilværelsen giver, så de i stedet kan åbne sig og overgive sig til kærlighedens kraft, som jeg gjorde og gør det.