Det er samme ritual hver morgen.
Mens Frank Clifforth lytter til lovsangen ”Mit hjerte som bolig”, beder han en bøn til Gud om at fjerne alle negative tanker og følelser på vejen og sende sine engle til dem, der har brug for dem. Lovsangen rummer i sig selv noget af den historie, Frank Clifforth fortæller om sit eget liv:
”Og jeg ved at Du elsker mig. For mig har Jesus banet vej. Du har givet mig håb og fred. Det er grundet i kærlighed.”
Han tager imod i sin lejlighed i Fredericia. På navneskiltet står også datterens navn, Shine, der bor hos sin far hver anden uge. I stuen er der derfor ikke kun sofaer og andre voksenmøbler, men også et legehus og en kæmpe plystiger.
Den treårige Shine blev næsten lige så kendt som sin far, da hun var med ham på scenen i landsdækkende tv, når duoen Clifforth og Hein flere uger i træk fik dommere og seere til at sende dem videre mod finalen om at blive dette års vindere af ”X Factor”.
Ingen var i tvivl om, at det var to hårdt prøvede mænd, der sang og spillede i konkurrencen med en sjælden nerve og intensitet.
Men hvad tv-seerne ikke så, var, at Frank Clifforth til alle prøver og shows bar et kors i en kæde om halsen. Under t-shirten.
I dag hænger der to. Udenpå. Og hans ryg er udfyldt med én stor tatovering af Jesus på korset. For troen har altid været en fast del af Frank Clifforths liv. Lige fra han var helt lille og lå i sin seng med foldede hænder, mens mor og far blev mere og mere højrøstede inde i stuen, og han frygtede, at de snart ville begynde at slås.
”Jeg er vokset op i en familie, der udadtil var pæn og ordentlig – med masser af pynteting overalt. Men i bryggerset blev der brygget sprit. Masser af sprit. Og da jeg var 12 år, kunne jeg bare snuppe en hel liter hjemmebrændt rom og tage med over til vennerne. Mine forældre var alkoholikere, og det var et utrygt hjem at vokse op i, hvor der også var vold. Jeg vidste aldrig, om de var fulde, og hvad der så ville ske,” fortæller han.
Drengen Frank røg ud og ind af forskellige folkeskoler, fordi han ikke kunne tilpasse sig. Begyndte at ryge cigaretter som niårig, hash et par år senere, og så kom stofferne. Kokain var hans ”hovedstof”, som han beskriver det.
”Men jeg har prøvet alt. Og som stofferne røg ind, forsvandt også selvtilliden, og jeg blev mere og mere indesluttet. Vreden tog også til, og efter to til tre ord var det slut med mine verbale evner, så tog volden over. I virkeligheden var det, jeg frygtede allermest, at blive ensom. Men det skete jo. Jeg var alene i min campingvogn. På grund af min adfærd.”
Frank Clifforth har en kop kaffe og en pakke cigaretter liggende foran sig. Ved siden af en pakke med tarotkort og hans helt nye cd med egne numre på.
”Når jeg kigger tilbage på mig selv dengang, kan jeg jo se, at der var enormt meget attitude og skuespil over den måde, jeg var på. Sådan lidt cool og overlegen i min vrede mod verden. Den verden, jeg mente var skyld i alle mine problemer. Men jeg kan jo også se den lille dreng, der var indeni. Ham, der i virkeligheden bare skreg: ’Hjælp mig! Giv mig kærlighed!’. For det var den, jeg aldrig rigtig havde fået derhjemme.”
Vreden var også rettet mod Gud.
”Jeg mistede troen. Hvorfor er du her ikke, når jeg har brug for dig? I dag kan jeg jo se, at han var der. Det var ham, der bar mig, for ellers havde jeg slet ikke stået her i dag.”
Vendepunktet i Frank Clifforths liv kom for 11 år siden. Lige så længe som han har været clean. Efter at have slugt en masse sovepiller og drukket en halv flaske snaps, tænder han en cigaret – og så går alt i sort. Frank vågner til ild i lejligheden og hans mor, der råber ”Stå op, Frank”. Moderen er død flere år tidligere, men nu redder hun faktisk hans liv. Efter et ophold på Rigshospitalet bliver Frank udskrevet.
”Og det første, en misbruger tænker på, er at få det næste fix. Men på vej i taxaen ud mod den næste dosis begynder jeg pludselig at skrige: ’Nu kan jeg ikke mere’ – jeg bad om hjælp, for første gang. Og behandlingen blev det vendepunkt, som gør, at jeg i dag sidder her, har taget en uddannelse, været med i ’X Factor’, holder foredrag og har fået job som misbrugskonsulent.”
I dag er han overbevist om, at Gud har en plan med det hele. Også hans liv som misbruger. For nu har han noget at sige til andre, så de kan spejle sig i hans historie.
”Når man lever som misbruger, er man totalt ligeglad med andre mennesker. Det hele handler om ens egne behov. Men samtidig fralægger man sig jo ethvert ansvar for ikke kun sit eget liv, men også andres. Jeg har faktisk to store børn, som jeg slet ikke ser i dag, og jeg kan love dig for, at det sværeste i mit liv har været at sige til mig selv, at det er min egen skyld. Det er mit ansvar. Når jeg er ude at holde foredrag for unge misbrugere, kommer jeg derfor heller ikke med løftede pegefingre. Jeg siger til dem, at det er op til hver enkelt af dem at skrive under på den kontrakt, der hedder livet. Det er der ikke andre, der kan gøre for en. Men der er heldigvis noget, der er større end dig, så du kan bære ansvaret – og bede om hjælp, når du har brug for det.”
Med til de daglige ritualer hører også opdateringen på Facebook, hvor Frank Clifforth i dag har 5000 venner, og mange skriver til ham for at fortælle deres egen historie og bede om gode råd.
”Jeg føler et ansvar for at være netop det spejl, der kan vise dem, at de har en mulighed for at leve et andet liv. Og en dyb taknemmelighed. Så når de skriver til mig, svarer jeg altid, at jeg sender dem mine engle for at passe på dem. Men også at de har et valg hver morgen, de står op.”