Prøv avisen

Per Clausen: Jeg ved faktisk ikke, om jeg har en tro

Per Clausen fra Enhedslisten har ikke fundet en grund til at melde sig ud af folkekirken Foto: Sofie Amalie Klougart

Enhedslistens kirkeordfører, 56-årige Per Clausen, skal have en god grund til at melde sig ud af folkekirken, og den har han ikke fundet endnu

Selvom Enhedslisten er et religionskritisk parti, har kirkeordfører Per Clausen ikke meget tilovers for ateister.

Han har altid været medlem af folkekirken og har endnu ikke fundet en god grund til at melde sig ud.

Nogle præster agerer på en måde, så jeg tænker, at dem vil jeg sgu ikke være i forening med som for eksempel Krarup og Langballe. Men jeg synes, at det kræver en grundig afklaring i forhold til, hvordan jeg ser på spørgsmål om tro, siger Per Clausen, som mener, at kristendommen helt klart har spillet en kulturel og dannende rolle i hans liv.

LÆS OGSÅ: "Jeg tager spørgsmålet om tro alvorligt."

Men om der er en kerne af sandhed i troen, er jeg ikke afklaret omkring. Jeg ved faktisk ikke, om jeg har en tro. Det har jeg ikke taget stilling til. Men jeg har ingen overbevisning om det modsatte. Derfor er jeg ikke kommet frem til en beslutning om at melde mig ud af kirken.

Folkekirken betyder dog meget lidt for ham.

Og det lidt er, at kirken har påvirket min kulturelle baggrund og mine holdninger. At vi skulle være et særligt sekulært land, er det rene vrøvl. Ned i hver detalje er vi præget af kristendom. Det ser jeg i lovgivningen og i vores moralbegreber. Det, vi opfatter som god opførsel, kommer fra kristendommen. Jeg er ikke del af en kamp mod kirken, som præger mange socialister.

Per Clausen forstår heller ikke det ifølge ham antireligiøse standpunkt om ikke at blande religion og poli-tik.

Det er galt, hvis man argumenterer ud fra religiøse skrifter i politik. Men jeg mener ikke, det er forkert, hvis religion spiller ind på ens politiske standpunkter.

Han langer hårdt ud efter den nye ateistiske bølge med superateister som Sam Harris og Richard Dawkins i spidsen. Ateisme handler nemlig i lige så høj grad om at tro, som kristendom og andre religioner gør, mener Per Clausen.

For mig er det ikke rationelt at tænke, at logik og fornuft skulle føre til ateisme. Det er lige så meget et trosspørgsmål at være ateist, som det er at vælge at sige, at der er noget, der ikke kan ses eller forklares. Det overser ateisterne.

Hvordan forener du medlemskab af kirken og medlemskab af et religionskritisk parti?

Det kan man sagtens, mener jeg. Nogle synes måske, at det er mærkeligt. Men der er også folk i partiet, der er regulært troende, men samtidig kritiske over for troen, fordi den kan have undertrykkende konsekvenser for eksempel i forhold til seksuel orientering.

Det bedste ved kirken er ifølge Per Clausen kristendommens budskaber om lighed og næstekærlighed.

Lighedsidealet fortæller noget om, hvordan vi mennesker skal leve med hinanden. Og sammenlignet med andre religioner, som bygger på lov, er der gode ting ved kristendom.

Hans største problem med den evangelisk-lutherske folkekirke er, at samfundets magthavere altid har ret.

Luther opgav kirkens magt ret entydigt. Ifølge kirken skal man tilpasse sig samfundets magtstruktur og vente til evigheden med at få ændret noget. Det, synes jeg, er et problem for kirken. Det kan kun ændres, hvis kirken bliver uafhængig af staten, siger han og tilføjer, at han ønsker stat og kirke adskilt.

Folketinget skal ikke lede folkekirken.Vi politikere diskuterer, hvilke ritualer der skal være i folkekirken og siger til kirken, hvad kirken skal gøre. Men jeg mener, at det må kirken selv om.