Prøv avisen

Jehovas Vidner er tilbage i rollen som skurk

De seneste dages fokus på den sociale kontrol og behandling af frafaldne har ført til politisk bevågenhed om bevægelsen. Der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, at Jehovas Vidner er et statsanerkendt trossamfund. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Over de senere år er kritikken af Jehovas Vidner blevet gradvist mindre. Men den seneste uges mediesager viser, at den udvikling hurtigt kan vende. Tidens øgede fokus på personlig frihed gør livet svært for Jehovas Vidner, siger sociolog

De nægter at være i militæret, de stemmer ikke ved valg og vil ikke modtage blod ved operationer.

Det har ikke skortet på sager over årene, hvor Jehovas Vidners radikale religiøse liv har været på kant med det omgivende samfunds værdier. Derfor er der på den ene side også noget velkendt ved den forargelse, trossamfundet har været genstand for den forgangne uge i de danske medier. Her har det især været Jehovas Vidners praksis med at afskære kontakten til afhoppere på tværs af familiebånd, der har vakt kritik.

På den anden side er der noget overraskende ved, at forargelsen igen kan rejse sig i offentligheden, forstår man på religionssociolog ved Københavns Universitet Annika Hvithamar, der har forsket i Jehovas Vidner i en årrække. For der er over årene sket en gradvis større samfundsaccept af trossamfundet i Danmark.

”De har over de seneste 40 til 50 år bevæget sig fra at ligge helt ude i periferien af en dansk religionsmodel til skridt for skridt at bevæge sig længere inden for. Og de seneste få år har der været bemærkelsesværdigt stille om dem i offentligheden,” siger hun.

Derfor er det også interessant, at forargelsen nu igen rejser sig, ikke mindst fordi det lader til, at det er nogle andre værdier end tidligere, der skabe friktioner mellem samfundet og Jehovas Vidner.

”Tidligere har der blandt andet været meget fokus på spørgsmålet, om Jehovas Vidner er kristne. Men det argument har vi slet ikke hørt i den verserende debat,” siger hun og forklarer, at der er flere grunde til, at der i hvert fald indtil for nylig har været en større accept af Jehovas Vidner.

Ikke mindst har tiden spillet en rolle. Over årene har samfundet ganske enkelt vænnet sig til Jehovas Vidner. Derudover har det gjort en forskel, at nogle af de store anstødssten med afvisning af militærtjeneste og blod ikke længere er store praktiske problemer. I dag kan man lovligt være militærnægter, og der findes ofte alternativer til blodtransfusion.

Det nye ved den seneste uges debat er, at den viser, at anstødssten mellem Jehovas Vidner og det omkringliggende samfund nu går på den personlige frihed.

”Deres praksis med udstødelse bryder med vores forståelse af, at man skal have frihed til selv at vælge i sit liv. Og jo højere de individuelle frihedsrettigheder bliver vægtet i forhold til religionsfriheden i samfundet, jo længere vil Jehovas Vidner rykke ud i periferien igen,” siger hun.

Religionssociolog Morten Warmind fra Københavns Universitet bemærker også, at Jehovas Vidner har levet under offentlighedens radar i nogle år.

”Bekymringen om islam har taget en masse opmærksomhed væk fra de små religioner. Tidligere har der ellers været meget fokus på, hvor farlige de små religioner var,” siger han.

Det er dog ved at vende, især efter at spørgsmålet om social kontrol er blevet et stort emne i forhold til religiøse bevægelser.

”Det er i grunden en meget vanskelig størrelse at tale om, for der foregår jo social kontrol overalt. Men ikke desto mindre har det været brugbart for ateister til at beskrive, hvad de mener problemet er i de religiøse bevægelser, de gør oprør imod. Og i og med social kontrol er kommet i spil i forbindelse med de religiøse bevægelser, er nogle af de mindre trossamfund såsom Jehovas Vidner kommet tilbage i offentlighedens fokus,” siger Morten Warmind.

Mens samfundets syn på Jehovas Vidner ser ud til at have flyttet sig med tiden, er der ikke meget, der tyder på, at Jehovas Vidners syn på samfundet ændrer sig stort. I hvert fald ikke ifølge Poul Dal, der var medlem af trossamfundet i 30 år, men meldte sig ud og i dag er formand for Støtteforeningen for tidligere Jehovas Vidner.

”Jeg vil sige, at de i det store hele står, hvor de altid har gjort. De er på nogle punkter blevet mere moderne ved for eksempel at have taget internet og lignende til sig. Men ellers taler de stadig mest om verdens snarlige undergang,” siger han.

Poul Dal mener også, at det største problem ved Jehovas Vidner er deres behandling af tidligere medlemmer. Han forsøgte selv at anlægge en racismesag mod bevægelsen for godt fem år siden ud fra en tale imod tidligere medlemmer, der blev holdt på Jehovas Vidners sommerstævne. Sagen strandede dog ved, at Rigsadvokaten ikke mente, der ville kunne falde dom mod Jehovas Vidner.

De seneste dages fokus på den sociale kontrol og behandling af frafaldne har også ført til politisk bevågenhed om bevægelsen. Der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, at Jehovas Vidner er et statsanerkendt trossamfund. Blandt andet vil Socialdemokratiet indkalde både kirkeminister Mette Bock (LA) og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i samråd om spørgsmålet.

Politisk set er det dog en meget vanskelig sag, mener Mette Bock.

”Vi kan kræve af et trossamfund, at man frit skal kunne melde sig ind og ud, og at det skal overholde dansk lov. Men vi kan ikke lovgive om, hvordan trossamfund reagerer på en udmeldelse. Det er dybt tragisk og hjerteskærende at høre om tidligere medlemmer af Jehovas Vidner, der bliver afskåret kontakten til deres familier. Det er bare ikke decideret ulovligt,” siger hun.