Jehovas Vidner går målrettet efter at få medlemmer på landets asylcentre. Ofte har asylsøgerne oplevet krig og tab af familiemedlemmer, venner og naboer, og en del har siddet i centrene i mange år. Ensomheden og uvisheden om, hvad fremtiden byder, gør dem til skrøbelige sjæle, der derfor også er interessante for Jehovas Vidner, lyder meldingen fra flere asylcentre.
På Brovst Asylcenter i Nordjylland har Jehovas Vidner i perioder lagt vejen forbi flere af asylsøgerne op til tre gange om ugen. Det fortæller Taban Lupai fra Sydsudan, der har boet der siden januar.
Menneskerne her er meget skrøbelige og psykisk ustabile. Det prøver Jehovas Vidner at udnytte. De leger med vores tanker, og det er ikke fair, siger han.
Personalet deler derfor brochuren "Jehovas Vidner Nej Tak" ud til asylsøgerne. Den skal oplyse flygtningene om, at de er i deres fulde ret til ikke at åbne døren for dem, forklarer Lene Rauff, der er kontaktperson på centeret. Ifølge hende kan besøgene både være positive og negative. For asylsøgerne er ofte meget alene, og derfor er det en kontakt og medmenneskelighed, de sjældent oplever.
Men samtidig bør man ikke udnytte folk, der sidder i en svag situation, hvor de er i krise. For nogen har lidt store tab af deres kære. De har mistet alt. Det er et problem, hvis de udnytter en svag person, siger hun.
På Jelling asylcenter kommer Jehovas Vidner cirka en gang om ugen. Og også Center Kongelunden på Amager kender til besøgene, der tidligere har været så udbredte, at personalet har bedt Jehovas Vidner om at forlade centeret. Det fortæller afdelingsleder Peter Engholm Jensen.
De er udmærket klar over, at der er mange sårbare mennesker her, som søger efter en mening med det hele. Asylsøgerne sidder i et vakuum, for de ved ikke, om de bliver sendt hjem igen. De er per definition mennesker i krise og har derfor en sårbarhed, der gør dem modtagelige for at blive hvervet som Jehovas Vidner, siger Peter Engholm Jensen.
Ifølge Birthe Munk-Fairwood, leder af Tværkulturelt Center i København, går der tit al for lang tid, før asylsøgerne finder ud af, at det ikke er folk fra folkekirken, men Jehovas Vidner, de taler med.
Det er et problem. De skal selvfølgelig vide, hvad det er for en bevægelse. Mange giver udtryk for, at det er en bevægelse, der er vanskelig at forlade igen. De præmisser skal asylsøgerne også kende, siger Birthe Munk-Fairwood.
Hun påpeger, at Jehovas Vidner som regel er de første danskere, asylsøgerne får besøg af. Og det er et problem, at de opsøger flygtningene så ofte.
For man skal ikke lægge pres på mennesker i krise. De er ikke i stand til at sorterere ud fra de kriterier, de normalt ville bruge, siger hun.
Erik Jørgensen, talsmand for Jehovas Vidner, siger, at de som udgangspunkt altid med det samme viser deres blade og deres bibel, så asylsøgerne er klar over, hvem de er. Han afviser, at Jehovas Vidner udnytter svage sjæle til at blive medlemmer.
Jeg mener rent faktisk, at det arbejde, Jehovas Vidner gør her, er af meget stor samfundsmæssig værdi. For vi viser dem interesse og taler med dem, siger Erik Jørgensen.
Han ved ikke, hvor mange asylsøgere, der ender med at blive medlem.