Jehovas Vidner trodser modgang

RELIGION I FREMGANG: På trods af skandalesager og generel modvilje fra det øvrige samfund er Jehovas Vidner i dag det hurtigstvoksende trossamfund i USA

Jehovas Vidner i USA har sit hovedkvarter i New York-bydelen Brooklyn. Trods hård modgang og kritik er sekten i dag det hurtigst voksende trossamfund i USA. Jehovas Vidner er samtidig en god forretning. For nogle år siden blev sekten placeret på en 34. plads over New Yorks 50 største selskaber, blandt andet foran en international gigant som Pepsi. –
Jehovas Vidner i USA har sit hovedkvarter i New York-bydelen Brooklyn. Trods hård modgang og kritik er sekten i dag det hurtigst voksende trossamfund i USA. Jehovas Vidner er samtidig en god forretning. For nogle år siden blev sekten placeret på en 34. plads over New Yorks 50 største selskaber, blandt andet foran en international gigant som Pepsi. –. Foto: Polfoto.

I december udåndede den 14-årige amerikaner Dennis Lindberg på et børnehospital i Seattle i USA. Det skete blot få timer efter, at en dommer havde afgjort, at den kræftsyge dreng var i sin gode ret til at nægte at modtage en livsnødvendig blodtransfusion.

Som medlem af Jehovas Vidner, der betragter blod som helligt, var Dennis Lindberg overbevist om, at en transfusion ville gøre ham uren. Sagen vakte stor opsigt i USA og forstærkede den modvilje, som mange amerikanere i forvejen har over for Jehovas Vidner og bevægelsens usædvanlige praksis.

Andre dårlige sager om blandt andet systematiske seksuelle overgreb inden for trossamfundets indre mure har yderligere næret den almene skepsis over for Jehovas Vidner. Alligevel er bevægelsen, der har sit globale hovedkvarter i New York, med en årlig vækstrate på 2,25 procent i dag den hurtigst voksende trosretning i USA og Canada. Det fastslår en ny opgørelse fra den amerikanske organisation National Council of Churches, der på baggrund af tal fra 2006 har gransket vækstkurverne i 224 forskellige amerikanske trossamfund.

De nye tal overrasker den amerikanske teolog Rob Bowman, der som forfatter til flere bøger om Jehovas Vidner har fulgt trossamfundet i en årrække. Han vurderer, at Jehovas Vidners rekrutteringsbase i USA er skrumpende.

Jehovas Vidner er ekstremt velkendte og berygtede i USA. Der findes næppe mange amerikanere, der ikke har en forudindtaget mening om Jehovas Vidner, og holdningen er oftest negativ. Desuden har trossamfundet været ramt af skandaler, hvilket har distraheret mange medlemmer og taget luften ud af deres iver efter at forkynde, siger Rob Bowman.

Samtidig har ændringer i doktriner og teologi påvirket Jehovas Vidners gennemslagskraft, påpeger han. I 2000 modererede ledelsen eksempelvis forbuddet mod at modtage blod i forbindelse med kirurgiske indgreb, og i 1995 fandt en endnu større omvæltning sted, da den formelt opgav doktrinen om, at dommedagen harmagedon ville finde sted inden for 1914-årgangens levetid.

Det var en helt fundamental teologisk ændring, og det tog virkelig vinden ud af sejlene for mange Jehovas Vidner, der havde regnet med snart at opleve verdens undergang og derfor havde undladt eksempelvis at uddanne sig og gøre karriere, siger Rob Bowman.

Han påpeger dog, at Jehovas Vidner blomstrer på globalt plan, og at trossamfundet især har succes med at rekruttere nye medlemmer i de tidligere sovjetstater og dele af Den Tredje Verden. Generelt er Jehovas Vidner inden for de seneste 50 år vokset fra under 100.000 medlemmer til mange millioner på verdensplan.

Ifølge religionssociologen Rodney Stark og økonomen Laurence Iannacome, der har analyseret årsagerne til Jehovas Vidners vækst, er en stor del af forklaringen bevægelsens kraftige fokus på forkyndelse.

Til enhver tid vil en stor andel af alle amerikanere kunne svare bekræftende på, at et medlem af Jehovas Vidne inden for de seneste år har banket på deres hoveddør eller standset dem på gaden, og det samme vil formentlig gælde for de fleste læsere af denne artikel. Ifølge en global opgørelse brugte Jehovas Vidner i 2005 mere end 1,2 milliarder timer på at forkynde, og hvert medlem afsætter i gennemsnit 17 timer om måneden til missionsarbejde.

Samtidig dyrker Jehovas Vidner en givtig balance imellem lukkethed og åbenhed, påpeger Rodney Stark og Laurence Iannacome.

Trossamfundet opstiller strikte regler for opførsel og moralitet, men reglerne er ikke så skrappe, at medlemmerne er ude af stand til at leve normale liv. Selvom vidnerne eksempelvis ikke må ryge, modtage blodtransfusioner, spille hasardspil eller dyrke førægteskabelig sex, så er de integrerede i samfundslivet og kan forme sociale bånd med ikke-vidner, hvilket øger muligheden for at rekruttere nye medlemmer. De særlige regler øger desuden det indre sammenhold og den religiøse kulturs troværdighed, altimens de filtrerer useriøse medlemmer fra.

Fortsat vækst afhænger ikke alene om at få folk ind, men også af at give slip på dem, som ikke passer ind, understreger Stark og Iannacome.

Der er dog klare grænser for Jehovas Vidners deltagelse i samfundslivet, påpeger Rob Bowman. Medlemmerne dyrker idéen om, at de tilhører Guds rige, og undgår praksis, der associeres med nationalisme. De fejrer ikke julen og påsken, som de anser for at være gennemsyret af hedenske skikke, ligesom de også undlader at markere fødselsdage.

Jehovas Vidner bandlyser desuden militærtjeneste, og siden 1999 er medlemmer blevet opfordret til at undlade at stemme ved valg. Modviljen mod at bekende sig til en national identitet har ofte udløst konflikter med myndighederne, og i USA har trossamfundet igennem det 20. århundrede været involveret i en lang række principielle højesteretssager relateret til fundamentale frihedsrettigheder. Sagerne har blandt andet slået fast, at det hører til enhver amerikaners ret at prædike på offentlige steder og til at nægte at gøre honnør for flaget eller aflægge troskabsed over for nationen.

Selvom Jehovas Vidner bekender sig til den kristne bibel, nægter mange amerikanske evangelikale at anerkende bevægelsen som del af det bredere kristne trossamfund.

De konservative evangelikale i USA anser Jehovas Vidner for at være en kult eller en sær gruppe, som bekender sig til falske doktriner, forklarer Rob Bowman. Han understreger dog, at Jehovas Vidner i USA betragtes med større velvilje end Mormonkirken, som trossamfundet ofte sammenlignes med.

Selvom Jehovas Vidner i USA skiller sig mere ud fra andre trosretninger, end Mormonkirken gør, så er mormontroen mere kontroversiel. Det skyldes, at mormoner er langt mere engagerede i vores fælles kultur og modsat medlemmerne af Jehovas Vidner ofte indtager prominente positioner i blandt andet politik og i forretningsverdenen, siger Rob Bowman.

Ifølge Jehovas Vidner tæller antallet af aktive medlemmer de såkaldte forkyndere cirka syv millioner på verdensplan, hvoraf cirka 14.000 lever i Danmark. Modsat de fleste andre kirker undlader Jehovas Vidner som regel at tælle børn under 16 år med i statistikkerne, ligesom ikke-forkyndende medlemmer heller ikke inkluderes, og trossamfundets egentlige omfang er derfor formentlig betydeligt større.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk