En fredag morgen i september 2017 hørte Jeppe Giørtz Müllers kone et indslag i radioen om et alternativt dåbsarrangement i København. Her kunne enhver, der havde lyst, komme forbi om eftermiddagen og få klaret det kirkelige ritual på få minutter.
”Så er det nu,” råbte hun til sin mand, ”så er der drop in-dåb”.
På det tidspunkt havde Jeppe Giørtz Müller ved flere lejligheder talt med sin bror om, at det i grunden var for åndssvagt, at de ikke var blevet døbt.
Men lige så meget som de gerne ville døbes, lige så lidt orkede de at skulle igennem en traditionel dåb.
”Min kones forslag om, at jeg kunne tage til drop in-dåb, var egentlig sagt i sjov, men jeg tænkte, at det faktisk var en god idé. Så jeg ringede til min storebror og spurgte, om vi ikke skulle få det gjort og så drikke en øl bagefter. Og den var han med på,” siger den i dag 53-årige københavner.
Jeppe Giørtz Müller og hans bror Martin var dermed blandt de 34 danskere, der blev døbt ved det første drop in-dåbsarrangement i Kristkirken på Vesterbro i København. Siden har mange sognekirker prøvet kræfter med tilbuddet, og en opgørelse, Kristeligt Dagblad har lavet, viser, at der sidste år var 521 personer, der blev døbt ved drop in-dåb.
Jeppe Giørtz Müller ved ikke, hvorfor han og hans bror ikke blev døbt som børn, men gætter på, at det ikke var noget, forældrene vægtede særlig højt.
”Vi er ikke voldsomt kristne, men holder alligevel fast i de kristne traditioner. Og min bror og jeg har flere gange talt om, at vi burde blive døbt, da det blandt andet kan blive mere omstændeligt at blive begravet, hvis man dør og ikke er medlem af folkekirken. Men den konventionelle dåb har altid været rimelig uoverskuelig, og når man så samtidig er begyndt at være oppe i årene, virker det som en stor ting at sætte i værk,” siger han og tilføjer, at drop in-dåb dermed var et perfekt alternativ.
”Det tiltalte os, at det ikke var så stort et spring. Vi kunne komme ind fra gaden og få det gjort på en god og ordentlig måde alligevel,” siger han.
Den 53-årige københavner husker præsterne i kirken som meget imødekommende og dåben som en god oplevelse. Bagefter fejrede de to brødre som aftalt ritualet med en øl. Men mere skulle det ikke gøres til.
”Det skulle bare være helt stille og roligt og ikke noget med fest eller andet. Så det blev lige, som det skulle være,” siger Jeppe Giørtz Müller.8