Efter 200 års forfald: Sådan skal Jesu grav repareres

Tusindvis af daglige pilgrimme har slidt så hårdt på Jesu grav, at eksperter nu er i gang med at skille den faldefærdige helligdom ad. Renoveringen er et nybrud i den ellers forbitrede, kirkelige magtkamp, der præger Gravkirken

Stearinlys har med årene efterladt et tykt lag af sod og voks. Nu bliver væggene renset.
Stearinlys har med årene efterladt et tykt lag af sod og voks. Nu bliver væggene renset. Foto: Nikolaj Krak.

Den summende lyd af bedende pilgrimme bliver for tiden overdøvet af skærende larm fra elektrisk værktøj i Gravkirken i Jerusalems gamle bydel.

Kirken er bygget over stedet, hvor man siger, at Jesus døde og genopstod, og bliver af mange kristne trosretninger betragtet som det helligste sted på jorden. Men det hellige centrum virker profant i disse uger, hvor kirken er ved at blive omdannet til en byggeplads med store stilladser og knokkelstærke arbejdsmænd i gule hjelme.

Det er noget af et særsyn at se håndværkere i Gravkirken. I flere århundreder har de forskellige kirkeretninger, der deles om ejerskabet over kirken, stået i en så forbitret magtkamp med hinanden, at de ikke har kunnet blive enige om selv så banale detaljer som, hvem der gør rent hvor, og slet ikke om at vedligeholde og restaurere kirken.

Men nu har omstændighederne tvunget dem til en midlertidig forsoning. For med årene er selve gravkapellet, der er bygget inde i kirken over selve gravstedet, forfaldet så voldsomt, at det israelske politi sidste år afspærrede bygningen en dag af frygt for, at den ville falde sammen.

Det har fået kirkeretningerne til at nå til en historisk enighed om at få Jesu grav istandsat.

”Bygningen gav klare signaler om fare. Og siden misdannelsen blev stadig værre, var det vores pligt at sige, at det var tid til at få gjort noget. Det var de kristne kirker enige i,” siger Antonia Moropoulou, professor ved Athens tekniske universitet og en af lederne af restaureringsprojektet.

Gravkirken stammer helt tilbage fra 300-tallet, men er blevet ødelagt og genrejst adskillige gange siden. Selve gravkapellet, der står under kirkens 34 meter høje kuppel, blev senest genopbygget i 1810 efter en ødelæggende brand. Siden har kapellet ikke været renoveret, og det til trods for at det fik store skader under et jordskælv i 1927.

De græske eksperters arbejde sker i overensstemmelse med de kirkeretninger, der bestyrer Gravkirken.
De græske eksperters arbejde sker i overensstemmelse med de kirkeretninger, der bestyrer Gravkirken. Foto: Nikolaj Krak

Allerede i 1947 var kapellet i så dårlig stand, at de britiske myndigheder frygtede, at det skulle falde sammen og derfor bandt det sammen med nogle store, svære jern-sveller. De har dog med årene mistet deres evne til at holde sammen på bygningen.

”Det er en mildest talt vanskelig opgave, vi står med,” erkender Antonia Moropoulou.

For ud over de tekniske udfordringer, der er ved at skulle istandsætte en gammel beskadiget bygning, skal de også kunne begå sig i det fintfølende kirkelige diplomati. Og som et yderligere benspænd må arbejdet ikke forhindre pilgrimme og turister i at komme ind i gravkapellet og må heller ikke forstyrre de mange gudstjenester, der dagligt bliver holdt i kirken. Derfor bliver meget af arbejdet nødt til at foregå om natten. Målet er, at kapellet skal stå færdigrenoveret til påske næste år.

Forud for renoveringsarbejdet har eksperterne, der hovedsageligt kommer fra Grækenland, ved hjælp af avanceret laserteknologi og scannere analyseret kapellets opbygning og tilstand grundigt. Her har de kunnet se, at meget af mørtlen og cementen er ved at gå i opløsning, så bygningen mister sin form og bliver stadig mere ustabil. Samtidig er der kommet store revner i klippen, som kapellet er bygget over. Det er denne klippe, der siges at være selve Jesu gravhule og dermed hele Gravkirkens helligste punkt.

”Forfaldet skyldes hovedsageligt det meget aggressive miljø, bygningen står i. Det er især en konsekvens af de tusindvis af daglige pilgrimme,” siger Antonia Moropoulou.

Slitagen fra alle turisterne og pilgrimmene er i sig selv hård kost for den gamle bygning. Men det værste er, at pilgrimme hver eneste dag sætter levende lys hele vejen rundt om kapellet, så flammerne ofte slikker op ad stenene. Med årene har voks og kulstof sat sig som et tykt, tærende tapet på væggene og farvet dem sorte. Det er dog især temperaturforskellene i væggene fra flammerne, der giver problemer for stensætningen, forklarer Antonia Moropoulou.

Hun understreger, at det efter renoveringen er nødvendigt at indføre nye regler i kirken om stearinlys for at skåne gravkapellet.

Fremgangsmåden er, at de græske eksperter vil afmontere flere af stenlagene udefra for at nå ind til de kritiske steder i kapellet. Her vil de kradse den ødelagte mørtel væk og sprøjte nyt ind og forstærke selve bygningens struktur og blandt andet sikre den bedre mod jordskælv. Det indebærer også, at de kommer til at reparere revner i selve den hellige klippe under kapellet.

Herefter vil de samle stenlagene igen og i samme ombæring rette væggene op ved at binde stenene sammen med titaniumbolte. Når det er gjort, kan de gamle britiske jernsveller fjernes. Samtidig bliver de tilsodede mure møjsommeligt renset, så sandstenene og marmoren igen kommer til at fremstå lyse.

Alt sammen sker i overensstemmelse med de kirke- retninger, der bestyrer Gravkirken, siger Antonia Moropoulou:

”Da vi præsenterede vores studier og planer for kirkelederne, havde de ingen indsigelser ud over at de understregede, at de ikke vil ændre ved selve status quo-aftalen (om kirkens magtdeling, red.). Men faktisk går kirkernes samarbejde ud over status quo. Jeg tror, det vil sætte retningslinjerne for samarbejdet fremover. Det er noget af en bedrift.”

Den estimerede pris for hele arbejdet er godt 22 millioner kroner, som kirkeretningerne deler mellem sig. Flere udenlandske donorer har allerede sagt, at de er villige til at bidrage, deriblandt den jordanske konge, Abdullah II.

Renoveringen af det lille kapel inde i Gravkirken har fået kirkeretningerne til at nå til en historisk enighed om at få Jesu grav istandsat.
Renoveringen af det lille kapel inde i Gravkirken har fået kirkeretningerne til at nå til en historisk enighed om at få Jesu grav istandsat.