I morgen lejes Himmelfartskapellet på Oliebjerget i Jerusalem i bogstavelig forstand ud til kristne. Som så mange andre steder i Mellemøsten, hvor kirker med tiden er blevet forvandlet til moskéer, er Himmelfartskapellet i dag under de muslimske wakf-myndigheders opsyn. Det betyder, at de ortodokse kirker i Jerusalem må leje Himmelfartskapellet af de muslimske myndigheder for at få lov til at fejre Jesu himmelfart på en ekstraordinær måde, ligesom kristne besøgende betaler for entré til daglig, mens muslimer kommer gratis ind i det, der også kaldes for Himmelfartsmoskéen.
LÆS OGSÅ: 10 religiøse steder i Jerusalem
Denne – set med kristne øjne – ulige deling af det hellige sted har eksisteret længe. Men sagen skaber så godt som ingen debat, da Himmelfartskapellet ikke anses for at være blandt de største hellige trækplastre i Jerusalem sammenlignet med Gravkirken eller Getsemane Have. Jesu himmelfart er nævnt flere steder i Det Nye Testamente, mens der ingen referencer findes i Koranen. Det er islams accept af Jesus som profet, der gør stedet helligt for muslimer.
TEMA: Kristi Himmelfart
På toppen af Oliebjerget lige syd for den lille arabiske landsby At-Tur ligger kapellet, hvorfra Jesus ifølge kristen tradition steg til himmels. Et gult skilt ved vejen viser i retning af kapellet, der ligger omkranset af en mur ved siden af en moské. Inde i selve kapellet ses et fodaftryk på noget, der ligner en klippe. For nogle er det et fysisk argument for den kristne traditions beretning om, at himmelfarten fandt sted netop her.
Oprindelig blev Jesu himmelfart markeret i en hule længere nede ad det stejle Oliebjerg. Men efter at kristendom blev gjort til statsreligion af romerne, lod man kapellet og en kirke opføre på toppen af Oliebjerget omkring 390 e.Kr.
LÆS OGSÅ: "Kristi Himmelfart trækker en streg i sandet"
Den kirke blev ødelagt under den persiske besættelse af Jerusalem i 614, men kort tid herefter blev en ny kirke opført på stedet. Denne kirke blev udbygget og restaureret af korsridderne i det 12. århundrede, men i år 1198 lod den muslimske krigsherre Saladin kirken falde under muslimsk herredømme, hvilket betød, at stedet forvandledes til en moské. I løbet af de næste 300 år blev stedet ikke vedligeholdt, og rejsende i det 15. århundrede beskriver moskéen som en ruin. Men i 1620 blev en ny moské opført ved siden af Himmelfartskapellet, og siden da har både moské og kapel været under muslimsk kontrol.
LÆS OGSÅ: Hvad er Kristi Himmelfart?
kronik side 11