”Kan noget godt komme fra Nazaret?”.
Sådan lyder, hvad man vist godt kan kalde et småprovokerende spørgsmål i søndagens prædiketekst. Evangelieteksten uddyber ikke nærmere, hvorfor spørgeren, disciplen Nathanel, forholder sig så skeptisk til byen i Galilæa, hvor Jesus siges at være vokset op. Men forklaringen er måske, at stedet på den tid så helt anderledes ud, end Nazaret gør i dag.
Det moderne Nazaret er Israels største arabiske by med omkring 80.000 fortrinsvis muslimske og kristne indbyggere. Bebyggelserne strækker sig op ad skråningen på bjerget Mount Precipice, og byen er et yndet kristent pilgrimsmål på grund af sine mange kirker og klostre og selvfølgelig sin status som Jesu hjemby.
Mest kendt er nok den store romersk-katolske Bebudelseskirke, som siges at være bygget oven på resterne af det hus, hvor ærkeenglen Gabriel kom til Jomfru Maria og fortalte hende, at hun skulle føde Guds søn.
Men alle de bygninger, man kan se i Nazaret i dag, er altså først kommet til lang tid efter, at Jesus gik rundt i området. Det fortæller Kasper Bro Larsen, der er professor i Det Nye Testamente ved Aarhus Universitet, og som blandt andet har forsket i den historiske Jesus.
”Nazaret er ikke nævnt andre steder end i evangelierne, så det kan næppe have været mere end en ubetydelig flække i Galilæa på Jesu tid. Jesus kom altså fra Udkantspalæstina – en lille plet på det, man kunne kalde ’den rådne falafel’,” siger Kasper Bro Larsen.
Netop det, at Nazaret så vidt vides ikke er nævnt i andre kilder end evangelierne, har gennem tiden sået tvivl om, hvorvidt byen overhovedet eksisterede på Jesu tid.
”Josefus (jødisk historiker fra antikken, red.), som er en af vores bedste kilder fra den tid, nævner for eksempel slet ikke Nazaret, mens han til gengæld beskriver andre byer i nærheden, blandt andet byerne Tiberias og Sepforis, som kun ligger få kilometer fra Nazaret,” fortæller Kasper Bro Larsen, men tilføjer, at der i dag er bred enighed om, at Nazaret også eksisterede, da Jesus levede.
”Arkæologer har fundet levn fra beskedne boliger i området fra den tid, så det er vi ret sikre på,” siger Kasper Bro Larsen.
I evangelierne er der som bekendt også bred enighed om, at det var her, Jesus voksede op. I Markusevangeliet, som regnes for det ældste evangelium, omtales Jesus konsekvent som ”Jesus fra Nazaret”. Også i både Lukas- og Matthæusevangeliet beskrives det, at det var her, han boede, selvom begge disse evangelier også fortæller den kendte historie om, at Jesus blev født i Betlehem. For selvom det nok også er mest sandsynligt, at det var i Nazaret, Jesus blev født, kunne Guds søn og jødernes konge ikke komme fra så ubetydeligt og beskedent et sted som Nazaret, forklarer Kasper Bro Larsen.
”Messiasforventningerne fra Det Gamle Testamente var knyttet til kong Davids by – Betlehem – så Jesus skulle helst komme herfra for at være troværdig som Messias,” siger han.
Søndagens tekst optræder i Johannesevangeliet, og selvom det altså også nævnes her, at Jesus kommer fra Nazaret, spiller det alligevel ikke nogen stor rolle. For Johannes er det væsentlige ikke, om Jesus kommer fra Betlehem eller Nazaret, men at han kommer oppefra, forklarer Kasper Bro Larsen.
”Det vigtige – også i denne tekst – er, at Jesus viser sig som Messias. Han ser disciplene, og når de ser sig set af ham, ved de, at han er Guds søn.”