De tankeløse brudepiger bliver holdt uden for bryllups-festen, mens de kloge bliver lukket ind. Og de kloge vil ikke engang hjælpe de mindre kloge.
Sådan kan man i korte vendinger ridse evangelieteksten op om de ti brudepiger, der skal prædikes over i landets kirker i morgen. Og skal man tage pointerne i Jesu lignelse for pålydende, er det noget af en provokation, man skal gabe over, siger Christoffer Emil Bruun, radiovært på P1-programmet ”Tidsånd”.
”For at sige det mildt er det ikke ligefrem en tekst, der egner sig godt til moderne skolepædagogik,” siger han.
Men netop på grund af de umiddelbart provokerende pointer er teksten god at diskutere med, mener Christoffer Emil Bruun. Ikke mindst fordi den handler om et så stort spørgsmål som, hvem der får del i nåden.
”Lignelsen siger, at der er grænser for, hvem der får del i nåden, og hvem der ikke gør. Og dermed siger den også, at der er grænser for et fællesskab. Ethvert fællesskab er defineret af grænser, ellers ville det ikke være et fællesskab. Men hvor går de grænser? Det er en vigtig del af evangelierne at diskutere disse grænser. Samtidig er det en ret vild og politisk ukorrekt pointe at komme med i vores tid, der er så fokuseret på inklusion,” siger han.
Hvis lignelsen er så provokerende, er det så muligt for dig personligt at få noget brugbart ud af den?
”Umiddelbar er teksten meget hård, men jeg synes, at den sætter tanker i gang om fællesskabets grænser. Det er en problemstilling, vi hele tiden skal forholde os til. I det nære ser vi det for eksempel i skoleklasser, hvor det er til forhandling, om alle er med, eller om nogen skal over i specialklasser. Eller på nationalt plan kan det handle om, hvorvidt man kan være en del af fællesskabet, hvis man ikke følger traditionerne i kulturen,” siger han og tilføjer, at han snarere kan relatere til de spørgsmål, teksten rejser, end de umiddelbare svar den giver.
Christoffer Emil Bruun siger, at teksten for ham får et ekstra perspektiv ved, at den på søndag i kirkerne suppleres af en gammeltestamentlig tekst fra Esajas’ Bog, der handler om, at ulven og lammet skal bo sammen, og at en kalv og løve skal græsse side om side, mens en lille dreng vogter dem.
”Det er en utopisk freds-tekst, og når de to tekster kommer til at stå over for hinanden, viser de nogle af de paradokser, der er ved fællesskaber. Noget af det fantastiske ved store dele af evangelierne er, at de sjældent har en enkelt morale. Derimod er de fyldt med paradokser, fordi livet i sig selv ofte er fyldt med paradokser og modsatrettede bevægelser, der går hånd i hånd. Sådan er det også i denne lignelse, og derfor er den så god at diskutere med,” siger han.