På Jesu tid betragtede man døde som urene. Derfor sørgede man for at bære den døde ud til gravpladsen hurtigt efter dødsfaldet, så man ikke var i kontakt med liget mere end højst nødvendigt. Det er netop det, forsamlingen var i gang med på det tidspunkt, vi kommer ind i fortællingen i søndagens prædiketekst fra Lukasevangeliet.
Her har man taget hul på en lang række skikke og ritualer, der var knyttet til døden og begravelsen på Jesu tid, forklarer Carsten Vang, lektor i Det Gamle Testamente ved Menighedsfakultetet i Aarhus.
”Dengang var der skik for at begrave de døde allerede samme dag. Derfor må vi gå ud fra, at moderen i fortællingen fra Lukasevangeliet har fulgt traditionen og er begyndt at synge klagesange og højlydt givet udtryk for sin sorg, så snart sønnen var død, sådan at folk fra byen kunne komme og hjælpe med at gøre klar til begravelsen,” siger han.
Havde Jesus ikke udført sit mirakel, ville forsamlingen været fortsat ud af byen til graven, der på den tid bestod af en hule hugget ud i klipperne. Inde i gravhulen blev den døde lagt i en niche, og det var skik, at hver familie havde egen gravhule.
Carsten Vang forklarer, at moderen efter begravelsen ville sidde hjemme i sorg i syv dage og faste, mens venner og naboer ville komme med mad og besøge hende. Dernæst skulle hun igennem en 30 dages periode, hvor hun gradvist kunne vende tilbage til hverdagen og genoptage sit arbejde. I løbet af den tid skulle hun også igennem flere renselsesritualer.
Efter et år ville familien igen vende tilbage til graven. På det tidspunkt ville kødet være rådnet væk fra knoglerne, som nu blev samlet i en fordybning i gravhulen sammen med alle ens forfædres knogler. På Jesu tid begyndte der flere steder, blandt andet i Jerusalem-området, at blive tradition for i stedet at benytte særlige kister af sten til knoglerne.
Ifølge Carsten Vang er der samlet set tale om nogle ældgamle dødsritualer, hvor mange går igen i Det Gamle Testamente.
”Det er svært at sige præcis, hvor alle skikkene kommer fra, men enkelte udspringer af Moseloven. Nogle af dem har overlevet og er også en del af en traditionel jødisk begravelse i dag,” siger han.