Jesuitterne tager bestik af tidens udfordringer

Valget af en venezuelaner som ny leder af jesuitterne viser, at væksten i ordenen sker uden for de vestlige lande. Tilbagegangen i Europa har også konsekvenser for den berømte ordens arbejde i Danmark

Den 67-årige Arturo Sosa (på billedet) fra Venezuela, er hermed den berømte ordens 31. general siden oprettelsen i 1540.
Den 67-årige Arturo Sosa (på billedet) fra Venezuela, er hermed den berømte ordens 31. general siden oprettelsen i 1540. . Foto: AP/Polfoto.

Skulle man ønske sig et øjebliksbillede af kristendommens globale tilstand, ville det være godt at sidde som en flue på væggen i jesuitternes hovedkvarter i Rom nu.

I oktober har 215 repræsentanter for ordenens forskellige provinser været samlet til den 36. generalkongregation for at vælge en ny leder, eller ordensgeneral, efter den 80-årige spanier Adolfo Nicolás. Han blev fredag den 14. oktober afløst af den 67-årige Arturo Sosa fra Venezuela, der hermed er den berømte ordens 31. general siden oprettelsen i 1540. Inden længe vil en anden højt placeret latinamerikansk jesuit i form af pave Frans lykønske Sosa med valget.

Gennem de seneste uger har provinsoverhoveder og delegater således hver morgen indfundet sig i jesuitternes hovedkvarter få skridt fra Vatikanet til et omfattende program af konsultationer, rapportering, afstemninger, gudstjenester og bøn

. De regionale ledere træder kun yderst sjældent sammen i plenum, og netop valget af en ny general er en fin anledning til at tage bestik af tidens udfordringer. Jesuitterne er med omkring 17.000 medlemmer den katolske kirkes største mandlige orden, og blandt delegaterne er spektret af hudfarver, etnicitet samt social og kulturel baggrund meget varieret.

Valget af en venezuelaner som leder af jesuitterne er, ligesom den argentinske jesuiterpave Frans, et godt udtryk for, at jesuitterne som så mange andre ordener oplever deres største vækst uden for de vestlige lande.

I 1982 var 16 procent af verdens jesuitter at finde i Afrika og Sydøstasien, mens 63 procent var at finde i Europa og USA. I 2010 var udviklingen vendt, og den afrikanske og asiatiske del af ordenen udgjorde nu 30 procent, mens Europa og USA var faldet til 46 procent.

For den formindskede skare af jesuitter i Europa betyder det, at man samler sig om færre opgaver uden dog at udelukke nye. For udfordringer er der nok af, og formanden for de europæiske jesuiterprovinser, ireren John Dardis, fremhævede for nylig i et interview migrantkrisen, fattigdom og sekulariseringen som nogle af de væsentligste.

Eneste undtagelse fra den stagnerende udvikling i Europa er de polske jesuitter, der fortsat har kræfter til at ekspandere, og som blandt andet har etableret en meget aktiv kirkelig tilstedeværelse i London. Helt dugfrisk er også nyheden om, at polakkerne fra i sommer har overtaget ansvaret for ordenens arbejde i Danmark efter de tyske jesuitter.

På den anden side af kloden er udsigterne lysere. I Afrika virker omkring 1600 jesuitter, og hvert år kommer der godt 10 nye til ifølge formanden for jesuiterprovinserne i Afrika og på Madagaskar, sydafrikaneren Michael Lewis.

I Afrika som alle andre steder, hvor jesuitterne virker, driver ordenen skoler og universiteter, er aktiv i medierne, engageret i flygtninge- og nødhjælpsarbejdet, samt i forholdet til andre kristne og andre religioner. I Afrika gælder det ikke mindst islam.

I Indien med over 4000 jesuitter fordelt på seksten provinser er der også et stærkt fokus på undervisning. Social retfærdighed for de laveste kaster, ”daliterne”, er også en prioritet, og det giver jævnligt vanskeligheder i forhold til den dominerende hinduistiske kultur. Mange jesuitter er også stærkt optaget af pave Frans’ rundskrivelse fra sidste år om klimaforandringer og miljøproblemer, ”Laudato Si’”.

Under møderne i Rom har der også været samtaler mellem provinsoverhovederne fra den ene tyske jesuiterprovins og de to polske om de nylige ændringer i den skandinaviske struktur. Jesuitterne begyndte deres arbejde i Danmark i 1872, hvor de har drevet sogne og grundlagt skoler med Niels Steensens Gymnasium på Østerbro i København som flagskibet.

Administrativt overgår dette arbejde nu fra den tyske provins til de to polske som et konkret udtryk for, hvordan tyngdepunktet i europæisk kristendom forskyder sig mod øst.

Det er usikkert, om den nye latinamerikanske ordensgeneral vil have blik for denne udvikling. Men større polsk selvbevidsthed og ansvarsfølelse er en væsentlig faktor i Europa i denne tid – bare spørg i EU og i NATO. For mange polakker er det kirkelige felt lige så vigtigt.

Andreas Rude er mag.art. i litteraturvidenskab og kommentator af katolske forhold.