Prøv avisen

Jesus havde ikke søskende

Selvom de nytestamentlige tekster taler om, at Jesus havde brødre og søstre, betyder det ikke, at Maria var mor til dem, skriver Søster Abraham i et svar i denne uges uddrag fra religionsdebatten på Kristeligt Dagblads hjemmeside

Jesu brødre

Spørgsmål: I dagspressen nævntes for nylig et fund af en gravtavle, ifølge hvilken det kunne dreje sig om Josefs søn Jakob, en bror til Jesus. Hvilket belæg er der i henholdsvis Bibelen og i den historiske forskning for, at Jesus skal have haft brødre - og i givet fald: Antages de at være børn af Maria?

Det drejede sig om en gravsten, der skulle være sat over Jakob, og af teksten fremgik, at Jakob var søn af Josef og broder til Jesus. Uanset, om fundet måtte være ægte eller ej, kunne det være af interesse, om der set i historisk eller religionshistorisk kontekst kan siges noget om, hvorvidt der overhovedet er belæg for at mene, at Jesus har haft en broder med navnet Jakob. (Forkortet af red.)

Med venlig hilsen

Jørgen Wahl

Søster Abraham svarer: Fra nytestamentlige tekster ved vi, at Jesus havde brødre og søstre. Spørgsmålet er bare: I hvilken mening af de betegnelser?

Det kunne være, at Josef havde sønner og døtre fra et tidligere, normalt ægteskab. Jakob, Jerusalems første biskop, kaldes i evangelierne (Mt.13:55; Mk.6:3) »Jesu broder«, og på byzantinske ikoner bærer han titlen »Guds broder«. Den almene opfattelse blandt kirkefædrene var dog (med undtagelse af Helvidius, ca. 380), at det ikke drejede sig om børn af Josef og Maria.

Hvis Maria havde haft andre børn, hvorfor betror Jesus hende så i apostelen Johannes' varetægt umiddelbart før sin død? Hvordan slægtskabet mellem Jesus og hans »brødre« skal opfattes, forbliver uklart, medmindre vi skal betragte det for nyligt fundne ossuarium som ægte, hvor Jakob betegnes som Josefs søn.

Vi må nemlig have klart for os, at semitter i almenhed omgås meget letsindigt med slægtskabsbetegnelser. Fra 1. Mosebog 11:26 ved vi f.eks., at Abraham er Lots onkel. Men dette hindrer ham ikke i at kalde Lot sin broder i 1. Moseb.14:14. Jakob er Labans nevø (1. Moseb. 29:13), men kalder ham sin Broder (1. Moseb. 29: 15). »Broder« kan således betegne en nær slægtning.

Endnu værre er det, at der f.eks. på etiopisk slet ikke behøver at være tale om slægtskab - en »broder« kan være en nær ven. Selv har jeg adskillige gange befundet mig i den pinlige situation at måtte prøve at få storøjede europæere til at tro på, at jeg faktisk sådan rent fysisk slet ikke er mor til en begejstret elev, der lige har præsenteret mig som sådan! Etiopiere behøver jeg ikke at forklare noget - de ved nøjagtigt, hvad meningen er. Ligesom de for øvrigt aldrig ville komme på den tanke, at Maria kunne have andre børn end Jesus.

Venlig hilsen

Søster Abraham / Kirsten Stoffregen Pedersen,

Jerusalem

Forestillinger om dommedag

Spørgsmål: Dommedag forekommer mig at være et ikke-brugt begreb i buddhismen. Er dette korrekt? Hvorfor forholder det sig sådan? Hvis du omvendt mener, at buddhismen indeholder forlydender om dommedag, hvad er så disse? Og hvorfor har de den rolle, de har?

sn

Ph.d. Tarab Tulku svarer: I buddhismen generelt findes der ikke noget, der svarer til den kristne forestilling om dommedag, forstået som en dag, hvor alle vil blive dømt - både de levende og de døde. Ifølge buddhismen fungerer universet efter karmaloven, som er loven om årsag og virkning, der gælder for de groveste til de mest subtile aspekter af tilværelsen.

Ifølge karmaloven kommer der et godt resultat af gode handlinger, mens dårlige handlinger giver et dårligt resultat. Vi har vores frie vilje, så vi selv kan vælge, hvordan vi vil handle.

I den tibetanske buddhisme kommer det enkelte menneske ved sin død til at stå til regnskab for sine handlinger over for Dødens Herre ... Det foregår på den måde, at alle mennesker livet igennem bliver overvåget af to ånder, Lha og Dre. Hver gang mennesket udfører en god gerning, lægger Lha en hvid sten i en pose. Hver gang mennesket gør noget dårligt, lægger Dre en sort sten i en anden pose.

Ved døden mødes mennesket med Dødens Herre, som tæller stenene i de to poser, og her bliver det afgjort, hvilken genfødsel, den pågældende kan få, om den bliver gunstig eller en ugunstig.

Med venlig hilsen

Tarab Tulku

Pubertet og andre overgange

Spørgsmål: Jeg har fået et emne om jødedommen, så jeg vil lige høre, om du kunne hjælpe mig. Hvad gør de med puberteten? Er der meget forskel fra den kristne tradition?

Mange hilsner fra Camilla

Over- rabbiner Bent Lexner svarer: Du skal vide, at mange jødiske familier lever et helt almindeligt liv, hvor jødedommen ikke spiller en særlig stor rolle. Ligesom de fleste kristne dansk- ere.

De jødiske familier, som overholder de jødiske regler, adskiller sig sådan set kun på disse regler fra andre. Men reglerne betyder, at deres liv i det daglige vil være præget af at følge den jødiske tradition. Når vi bliver født, skal drengene omskæres. Det er et påbud fra Biblen og gælder for jøder siden Abrahams tid. Det er en lille »operation«, men den har en stor værdi. Drengen får navn ved denne lejlighed, medens pigerne som oftest får navn i synagogen ved først givne lejlighed, hvor bar-nets mor kan være til stede.

Ungdomsfesterne foregår for drengenes vedkommende, når han fylder 13 år, for pigernes vedkommende som regel ved 12-års-alderen. Drengene læser et stykke op på hebraisk i synagogen, medens pigen som regel forbereder en lille personlig stil om et emne, som hun har interesseret sig for. Begge får gaver.

Alt i alt er der nok ikke den store forskel på dig og jødiske drenge og piger. Jødiske forældre forsøger at påvirke deres børn og at opdrage dem til at blive ordentlige mennesker. For mange lykkes det. (Forkortet af red.)

Hilsen

Bent