Tingbjerg. Sandheden om bydelen blæser i regndisen, der sådan en sen torsdag vintereftermiddag lægger sig gråt og klamt om de gule boligblokke og den orange kirke. Det gjorde debatten også for kort tid siden, da der blev rejst spørgsmål om, hvor kriminel den socialt belastede bydel er.
Det fik Maja Rydskov til at skrive et debatindlæg med titlen ”Vi skal have Tingbjerg op at stå”. Maja Rydskov er daglig leder af bydelens Diakoniens Hus, hvor hun holder døren og den sunde fornuft åben for alle uanset religion og social status. Huset skal være et mødested, hvor alle bliver set og respekteret i en åben samtale. Ligesom Jesus bliver set og respekteret i samtalen i søndagens tekst, som den kun 12-årige dreng fører med lærerne i templet. De undrer sig godt nok over drengens opsigtsvækkende indsigt, men de lytter til hans udlægning af de jødiske skrifter.
”Teksten handler om flere ting, men det, der slog mig allerførst, var, at Jesus er ung, så alle undrer sig over hans indsigt og de svar, han giver. Jeg ser den situation for mig, at de rent faktisk hører, hvad han siger, samtidig med at de overvejer, om de skal have tillid til det, som bliver sagt. Det er interessant at se historien fra den anden side. Det er jo uden tvivl ret banebrydende, det Jesus kommer med. Men de har faktisk en åben dialog,” siger 40-årige Maja Rydskov.
”Hvis man ser på det i dag, så skal vi hele tiden vurdere, hvad vi tror på, og hvad vi ikke tror på. For mig kommer teksten til at gå i en retning af nogle overvejelser vedrørende den sunde fornuft eller den indre stemme, som i kristen sammenhæng kan være Helligånden, som hjælper os til at skille det sande og gode fra det falske og nedbrydende. Begrebet sund fornuft optager mig rigtig meget, både i forhold til, hvad der foregår i huset her, og til det, som foregår ude i Tingbjerg på alle planer, også på politisk plan,” siger Maja Rydskov.
Hun mener, at alt langtfra er, som det skal være i Tingbjerg, og myndighederne kunne sagtens gøre en bedre indsats. Men frem for at vente på, at andre løser problemerne, er hendes opfordring, at man som ansvarlig borger må begynde selv.
”De grundlæggende ting i livet kan vi alle som almindelige mennesker forstå. Som enkeltperson har man evnen til at finde vejledning i sig selv, en indre stemme eller den sunde fornuft. Men selvom det lyder skørt for os moderne mennesker, så er det med fornuften ikke noget, der altid har været selvfølgeligt. Det normale har helt klart været at følge autoriteterne og traditionen, at gøre som ens forældre og bedsteforældre gjorde. Op igennem historien har der desuden været meget diskussion i kirken om forholdet mellem tro og fornuft, hvad man kan begribe med fornuften, og hvad man kun kan begribe med troen. En åben samtale, som den Jesus er med til at føre, har efter min mening meget at gøre med sund fornuft. Jesus er ikke bare som de skriftkloge, og hans forældre siger, at han skal lytte til stemmen i sit indre,” siger Maja Rydskov, som altid har været interesseret i vores eksistens og kristendommen som udgangspunkt for den kultur, vi er født ind i.
”Men alt for ofte har jeg som barn og siden som ung oplevet samtaler, som ikke var åbne, hvor jeg mødte en stilhed eller en afvisning fra de voksne, fordi de ikke lige vidste, hvad de skulle svare, selvom spørgsmålene var af stor betydning for vores liv. Også i kirken, hvis man prøver at tage en samtale om nogle større emner, så er det ofte følsomt, hvor det kan være svært at have den åbne snak,” siger Maja Rydskov.
”Jeg tænker på, at Jesus må have været ret irriterende, for han har jo været helt igennem sand. Han har sagt det, han har tænkt, der har ikke været følelser i vejen. Han har spurgt der, hvor det gjorde ondt. Ud fra teksten tyder det imidlertid også på, at han har gjort det med respekt, sådan som jeg mener, man skal gøre det,” siger Maja Rydskov.
”Der er også den detalje ved teksten, at hans mor og fra prøver at finde ham, og det gør de i templet. Og så står der til sidst, at han var lydig over for dem og viste respekt for deres bekymrede følelser. Derefter gik han frem i vækst og yndest, der beskriver en utrolig menneskelig side af Jesus - at folk simpelthen har syntes om ham. Han har haft en tiltrækningskraft,” siger Maja Rydskov.
Hun understreger, at fællesskabet i Diakoniens Hus foregår i en atmosfære af gensidig respekt, men at det er en væsentlig pointe, at nok er døren åben, men der sættes også grænser i forhold til folks opførsel.
”På den måde er teksten også interessant i forhold til vores hus. Hvis man skal skabe liv et sted, så skal man være til at holde ud. Hvis mennesker kommer til et sted og oplever, at man er velkommen, og at man er rummet som den, man nu er, også på en dårlig dag, så har man lyst til at komme igen. Derfor kan jeg godt lide ordet yndest.”
Princippet om at føle sig velkommen gælder også folkekirken som sådan, mener Maja Rydskov.
”Somme tider bliver det alt for forkromet i kirken. For hvis man ud over gudstjenesterne og de kirkelige handlinger ønsker et fællesskab i kirken, så må man være til at holde ud. Mennesker bliver tiltrukket af et godt fælleskab. Præsten og menigheden skal være til at holde ud, også for mennesker, som ikke kommer i kirken jævnligt og på den måde er kendt. Jeg oplever, at folk utrolig gerne vil have et fællesskab, faktisk mere end jeg egentlig havde forventet. Derfor er det også rart at holde jul her i Tingbjerg, for jeg nyder at være sammen med alle de positive mennesker, som kommer her,” siger hun.
På årsbasis har Diakoniens Hus omkring 4.000 besøg på de fire åbningsdage, og for cirka 30-40 procents vedkommende er det mennesker med en anden religiøs eller etnisk baggrund. Det store verdenskort i husets stue fortæller, at nok er der mange danskere her, men resten af verden, og ikke mindst Mellemøsten, er også stærkt repræsenteret. Hver nye besøgende får mulighed for at plante en farvet nål der, hvor de er født. Efterhånden er verdenskortet blevet udvidet med et danmarkskort og et københavnskort, men der kommer ikke et tingbjergkort, forsikrer Maja Rydskov.
Maja Rydskov har en bachelor i historie fra RUC, så det er i høj grad hendes egen drivkraft, der har skaffet hende arbejde for eksempel i Kirkefondet med sognestatistikker, og hun har produceret, redigeret og oversat tegneserier og børnebøger primært til Forlaget Carlsen. Da hun for fire år siden så en stillingsannonce til en stilling som sognemedhjælper i Diakoniens Hus, var hun straks interesseret.
”Det har været meget interessant at være med til at opbygge Diakoniens Hus og mærke, at alle vores idéer, som en masse frivillige også er med til at føre ud i livet, bare virker. Den måde, huset tager imod folk på, er med til at skabe den gode atmosfære, som det er lykkedes at opbygge på tværs af religion og social status. Jeg har da hørt folk sige, at man er begyndt at hilse på hinanden ude på gaderne på en anden måde, og at det godt kan tage lidt længere tid at handle ind, fordi man falder i snak,” siger Maja Rydskov.
Der er 16 procent medlemmer af folkekirken i Tingbjerg Sogn, og andelen af borgere i befolkningen med udenlandsk baggrund er cirka 70 procent. Men selvom folkekirken er under pres, er ingen i tvivl om, at Diakoniens Hus er kirkens. De to bygninger er bygget sammen, og meget symbolsk er der netop slået hul i muren, så der gennem en dør er direkte forbindelse.
”Diakoniens Hus er sit eget mødested, og kirken er kirkens, men der er hele tiden en forbindelse. Det er dog ret vigtigt, at man kan komme, uanset hvad man tror på. Alle er hjerteligt velkomne, står der på vores skilt foran hoveddøren, og det tager vi meget bogstaveligt. Alle uanset deres baggrund er klar over, at vores hus hører til kirken, men de ved også, at vi ikke har nogen skjult dagsorden. Men alle ansatte og frivillige i huset er med deres væremåde repræsentanter for kirken og kristendommens budskab,” siger Maja Rydskov.
”Hos os kommer der mennesker med forskellig etnisk og religiøs baggrund, og vi vil selvfølgelig som så mange andre utrolig gerne hjælpe med integrationen. Jeg synes, vi yder et fint bidrag, og tingene vokser fortsat, nu hvor huset har fejret fireårsfødselsdag. Vi prøver at åbne os, og det er hårdt arbejde, men vi er meget opmærksomme på, at hver gang vi sætter nye initiativer i værk, så må det ikke udvikle sig til en særlig kristen klub. Diakoni er for alle mennesker,” siger Maja Rydskov.