Jesus i Jerusalem

Blandet med de nutidige politiske spændinger gør de mange arkæologiske udgravninger i Jerusalems gamle bydel det let for den besøgende at fornemme byen, som den var på Jesu tid

Den hellige by Jerusalem er i dag ramme om intense stridigheder mellem jøder og muslimer. Men også for kristne er Jerusalem et vigtigt sted, der minder om nogle af de væsentligste begivenheder i Jesu liv og den kristne tro.
Den hellige by Jerusalem er i dag ramme om intense stridigheder mellem jøder og muslimer. Men også for kristne er Jerusalem et vigtigt sted, der minder om nogle af de væsentligste begivenheder i Jesu liv og den kristne tro. . Foto: Pixabay.

Da den palæstinensiske befrielsesorganisation, PLO, bad afdøde jordanske kong Hussein om at afholde et af sine første møder i Jerusalem i 1960erne, gav kongen ordre til, at mødet kunne finde sted på Oliebjergets højderyg.

Pointen er, at kongen på den ene side ønskede at lade PLO-medlemmerne se det Jerusalem, de drømte om at befri, mens de fra bjergets anden side kunne se Det Døde Hav, der skulle minde dem om den skæbne, de ville lide, hvis de skabte oprør i det jordanske kongedømme.

Da Jesus forberedte sit indtog i Jerusalem fra Betania på Oliebjerget, var det også med liv og død i tankerne. Fra Oliebjerget tog Jesus hul på sin sidste skæbnesvangre uge, der endte med korsfæstelsen på Golgata. Og ifølge traditionen steg han atter til himmels fra en klippe på Oliebjergets højderyg.

Jerusalem i Jesu fodspor

Meget har ændret sig i Jerusalem, siden Jesus holdt sit indtog fra Oliebjerget.

Det jødiske tempel på Tempelbjerget er blevet udskiftet med Klippemoskéen og al Aksa Moskéen og et stort muslimsk kvarter inden for den gamle bys mure. Prægtige kirker tårner sig op i det kristne kvarter, og det jødiske kvarter er rigt på religiøse yeshiva-skoler. De snævre handelsgader er indrettet til at betjene turister med kitschede souvenirs og tingel-tangel i overflod. Men bag den moderne og kommercielle facade gemmer den gamle by på et autentisk univers af udgravninger og bygningsværker, der er med til at konkretisere de scener fra Jesu tid i Jerusalem, som evangelierne beskriver.

Jerusalem bliver mere autentisk med tiden, siger Hans Ole Bækgård, der er den danske kirkes præst i Jerusalem. Han er taget med Kristeligt Dagblad på en kort vandretur i Jerusalems gamle bydel for at tale om de steder i den daværende temmelig lille landsby, som Jesus besøgte.

Hans Ole Bækgårds fornemmelse for Jerusalems autenticitet er både forankret i de seneste 20-30 intensive udgravninger og i den gamle bydels størrelse. Hvis man ser bort fra det moderne vestlige Jerusalem, er området omkring den gamle bydel mere eller mindre det område, Jerusalem udgjorde på Jesu tid.

Golgata, hvor Jesus blev korsfæstet, er ikke nogen fjern bakke, som mange forestiller sig. Og i kraft af, at der de seneste 20-30 år er blevet foretaget så mange arkæologiske udgravninger, peger mere og mere på, at evangelisterne har haft øjenvidneberetninger og derfor er meget præcise i deres lokalisering af stederne, hvor Jesus befandt sig her i byen, siger Hans Ole Bækgård.

Gravkirken er bygget over det sted, hvor kristne har ment, Jesus lå begravet fra langfredag til opstandelsen påskesøndag. –
Gravkirken er bygget over det sted, hvor kristne har ment, Jesus lå begravet fra langfredag til opstandelsen påskesøndag. – Foto: Hans Christian Jacobsen.

Med en kop sort arabisk kaffe på bordet foran sig i en af gyderne bag ved Omar Moskéen og Gravkirken taler Hans Ole Bækgård om den udfordring, Jerusalem stadig er for den kristne besøgende i kraft af byens helligdom.

Vi befinder os på steder, hvor vi rent faktisk med stor sikkerhed kan fastslå, at her skete det. Teksterne kommer frem, og spørgsmål begynder at melde sig. Det er uundgåeligt her i den gamle bydel. Scenerne for budskabet er med til at livliggøre selve budskabet, siger Hans Ole Bækgård.

Men ofte forholder det sig også anderledes i nutidens Jerusalem. Nogle gange skygger de store bygningsværker og institutioner for det egentlige budskab. Salvelsesstenen i Gravkirken bliver kysset og tilbedt i stedet for, at budskabet forkyndes. Oliventræerne i Getsemane Have er flotte og gamle, men de omkringliggende veje og bygninger kan godt spolere oplevelsen for dem, der har forestillet sig en hel olivenlund, hvor man kan søge tilflugt lige som på Jesu tid.

Andre gange er det nuværende Jerusalem netop med til at give en fornemmelse af stemningen i byen på Jesu tid. Forholdet mellem ortodokse jøder og kristne er stadig anspændt, som da de jødiske ypperstepræster var med til at anholde Jesus og overlevere ham til romerne. Jesus bliver i daglig tale omtalt som Yeshu, der ikke blot er en forkortelse af hans hebraiske navn, Yeshua, men også et temmelig grimt øgenavn. Yeshu er initialerne for Yimah Shemo, der ordret betyder: Må hans navn blive tværet ud.

Men ifølge Hans Ole Bækgård er der nu alligevel mere fordragelighed i byen i dag end på Jesu tid. En del af den fordragelighed gør, at det i dag er muligt at vandre lige ind i synagogen på Zions-bjerget, hvor kong Davids grav står, og stille den religiøse jødiske dørvagt spørgsmålet, hvorfor synagogens niche med Torah-rullerne peger mod Golgata og ikke mod Tempelbjerget, som i de andre synagoger.

En nylig kristen teori, der er et resultat af de seneste udgravninger på stedet, er nemlig, at den lille synagoges niche vender mod Golgata, fordi den er blevet bygget af nogle af de første kristne i byen.

Dørvagten smiler og ser ud, som om han kender teorien, men vælger at trække på skuldrene og bevare smilet i stedet for at kaste sig ud i en teologisk debat om, hvem der oprindelig brugte stedet til at bede, og hvem de bad til.

I dag er stedet en religiøs jødisk yeshiva-skole, men alle er velkomne til at kigge inden for i stedets daglige åbningstimer. Men for de kristne besøgende, og ikke mindst for den danske præst Hans Ole Bækgård, er den lille niche og Nadversalen, der ligger umiddelbart oven for kong Davids gravkammer, intet mindre end kristendommens arnested.

Vue over Jerusalems gamle bydel

Bare at være her på stedet, hvor Jesus viste barmhjertighed for Judas, er en fantastisk oplevelse, siger Hans Ole Bækgård, inden han går op på taget af bygningen for at kigge ud over hele det Jerusalem, Jesus nåede at kende under sit korte ophold i byen.

Herfra er det muligt at se i retning af Hanegalskirken, hvor Jesus sad fængslet hos ypperstepræsterne.

Kirken har navnet fra beretningen om Jesus, der under den sidste nadver siger til Peter, at han vil fornægte ham tre gange, inden hanen galer to gange.

Længere nede i dalen, neden for Tempelbjerget, i Davids by, ligger Siloams dam, hvor Jesus helbredte en blind mand. Omkring hjørnet mod øst ligger Kidron-dalen for foden af Oliebjerget. Det var her i Getsem

ane Have, Jesus blev pågrebet af ypperstepræsternes soldater og bragt til afhøring og fængsling, efter at Judas havde forrådt ham. Og endelig er det muligt at se kuplen på Gravkirken, der er bygget oven på Golgata, hvortil Jesus selv måtte slæbe sit kors efter at have modtaget sin dom.

Mange kristne fra Vesten bliver skuffede, når de ser, hvor lille Jerusalem egentlig er. Alting ligger lige rundt om hjørnet, og på den måde er Jerusalems gamle bydel stadig en slags landsby, siger Hans Ole Bækgård.

Alting ligger lige rundt om hjørnet, og på den måde er Jerusalems gamle bydel stadig en slags landsby, siger Hans Ole Bækgård.
Alting ligger lige rundt om hjørnet, og på den måde er Jerusalems gamle bydel stadig en slags landsby, siger Hans Ole Bækgård. Foto: Thomas Borberg/ritzau.
Via Dolorosa i Jerusalem er vejen, som Jesus efter sigende gik med korset efter at være blevet dømt til døden. Der er i dag 14 korsvejsstationer på ruten, som man kan følge, og de markerer hver især en begivenhed på Jesus' "Smertens Vej". Dette er femte station, som skulle være der, Jesus støttede sig til muren for at hvile under vægten af det tunge kors.
Via Dolorosa i Jerusalem er vejen, som Jesus efter sigende gik med korset efter at være blevet dømt til døden. Der er i dag 14 korsvejsstationer på ruten, som man kan følge, og de markerer hver især en begivenhed på Jesus' "Smertens Vej". Dette er femte station, som skulle være der, Jesus støttede sig til muren for at hvile under vægten af det tunge kors. Foto: Jørgen Knudsen/ritzau.