"Jeg er verdens lys," siger Jesus i evangelieteksten til helligtrekongers søndag, og derved knyttes en forbindelse til Johannesevangeliets prolog om det sande lys, som skal oplyse ethvert menneske.
"Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys," tilføjer Jesus, og det lys, han taler om, får derved en helt anden dimension og afgørende betydning end lys i al almindelighed og da ikke mindst i forhold til det lys, vi tænder og slukker på en kontakt.
Men i efterårskataloget fra Danmarks største kæde af belysningsbutikker, Lysmesteren, blev "verdens lys" sat i selskab med designerlamper og sparepærer. I æstetisk smukke og stemningsfulde fotos – i stil med vækkelsens fromme, gudelige farvetryk – blev der her fortalt bibelhistorie blandet med reklamer for klassiske og dyre designede lamper og moderne livsstil.
Flere af billederne er med et let humoristisk twist, som billedet af englen Gabriel, der har babytøj med til Maria, da han bebuder, at hun skal føde verdens frelser – livets og verdens lys. Det stemningsfulde sceneri belyses af en smuk, moderne pendel fra lampefabrikken Louis Poulsen. Eller billedet fra fødeafdelingen, hvor Maria har fået besøg af de tre, der har lagt navn til helligtrekongers søndag. Men i stedet for guld, røgelse og myrra er kongernes traditionelle gaver her skiftet ud med tre klassiske bordlamper.
"Der skal være lys," siger Gud i nogle af de allerførste linjer i den autoriserede 1992-udgave af Bibelen. Eller "Lad der blive lys!", som det formuleres i "Bibelen på hverdagsdansk" – og som overskrift for Lysmesterens katalog. Ord, der i Bibelen sætter gang i hele skaberværket, mens intentionen i Lysmesterens katalog er den mere beskedne at få optimeret omsætningen.
De to medarbejdere hos reklamebureauet envision, der har stået for Lysmester-kataloget, opfatter Bibelen som et overflødighedshorn af gode historier og fælles værdier, der aldrig kan fortælles for tit. Og samtidig lige til at anvende også i en kommerciel sammenhæng i et gammelt, kulturkristent land som Danmark, fordi det er historier, de fleste danskere umiddelbart kan referere til.
"I hvert fald den mere modne målgruppe, vi henvender os til med denne kampagne", præciserer tekstforfatter Peter Boe.
At de bibelske historier er umiddelbart genkendelige, og at reklamefolkene derfor ikke har skønnet det nødvendigt at forsyne de bibelsk-inspirerede billeder med tekst, er hele den grundlæggende forudsætning.
"En af vores kritikere har påpeget, at det var en fejl, vi kun har brugt kristendommen, og at vi også skulle have brugt billeder fra islam, men det ville ikke have givet mening, fordi vi her ikke ville have haft det forudsatte kendskab til historierne, som danskerne har til kristendommen", forklarer senior art director Lars Simonsen.
De to stod også for Lysmesterens 2008-katalog, hvor temaet var fremtiden – tilsat lamper.
"Denne gang flyttede vi så fortiden frem til nutiden, men netop det, at vi valgte at bruge de bibelske historier, har taget hele opmærksomheden", tilføjer Lars Simonsen.
Peter Boe:
"Først da vi var et stykke inde i processen, var der nogle, der begyndte at rejse de første advarselsflag: Har I tænkt på, at det her måske kan virke provokerende og stødende på nogle mennesker?"
Det havde de ikke, siger de to, og understreger, at idéen aldrig har været at provokere. Derfor har man også været skønsom i udvalget af billeder. Således blev et foto af Jesus på korset af samme grund valgt fra.
Hos envision er man vant til at få reaktioner på sine reklamer. De fleste af dem er negative og brokkende, og sammensætningen af "verdens lys" med lamper og sparepærer har affødt et par skarpe reaktioner: "Det kan I ikke være bekendt" og "blasfemi". Men der er også de positive: "Kataloget er fantastisk", og en mailskriver, der påpeger, at Lysmester-katalogets brug af de bibelske historier er "mere respektfuldt over for religionen end at gemme den væk".
Og det er lige præcis, hvad Lars Simonsen og Peter Boe også mener.
"Man kan måske godt synes, at der her er tale om en profanering af det religiøse, men kun hvis man mener, at de religiøse værdier skal gemmes væk i en glasmontre, siger Peter Boe. For mig er der ikke lighedstegn mellem gudsfrygt og berøringsangst. Jeg synes ikke, det religiøse skal puttes af vejen, og det er for mig påfaldende, at de roser, vi har fået, er kommet fra mennesker, der selv betegner sig som kristne og troende. De er afklaret omkring deres tro og kan se, at der her ikke er nogen grund til at blive forarget".
"Faktisk mener jeg, at vi med billederne gør kirken en tjeneste, fordi vi er med til at gøre opmærksom på kristendommen og sætter den ind i en moderne ramme".
Som det visuelle menneske, Lars Simonsen er, dukker der mange billeder frem i hovedet på ham, når han læser i Bibelen.
"Her møder vi et fantastisk univers. Hele Bibelen er fortalt så billedligt, og kirkens og den kristne tros betydning i Danmark er ikke til at komme udenom. I vores kampagne har vi netop forsøgt at respektere, at kristendommen har stor betydning for en stor del af den danske befolkning, og at mange mennesker har brug for troen".
Peter Boe kalder sig selv en "håbets kristen":
"Jeg håber virkelig, at Gud findes, og nogle gange tror jeg også, han gør det, siger han og smiler".
"For jeg synes, vi har brug for ham i de mange situationer i livet, hvor vi må erkende vores egen magtesløshed: i alle de svære situationer, hvor der sker ting, som man frygter og ikke kan afværge, og hvor jeg derfor har brug for en god kraft i universet at læne mit hoved op ad".
"Det ville klæde universet gevaldigt, hvis der er en Gud", tilføjer Peter Boe.
Så det håber han.