Prøv avisen
Før søndagen

Jesus rejser os op igen, når vi falder

Lone Lisborg læser altid mere i Bibelen og beder oftere, når hun faster. – Foto: Jesper Thomsen

At faste fra mad og drikke er også en træningssag i at opøve tillid til Gud, siger Lone Lisborg, centerleder på Frivilligcenter Sorø. Hun hæfter sig ved, at Jesus i søndagens tekst kan modstå alle de fristelser, vi selv ville falde for

I denne uge begyndte Lone Lisborg sin årlige faste. Det skete på askeonsdag, som traditionen siger. Den er en stor og vigtig del af hendes liv i de næste 40 dage, indtil hun kan fejre påske.

En del af inspirationen til sin personlige faste får Lone Lisborg, der er centerleder på Frivilligcenter Sorø på Midtsjælland, fra søndagens tekst, som fortæller om Jesu 40 dages faste i ørkenen og Djævelens forsøg på at friste ham.

”Jeg betragter faste i forbindelse med min kristentro som noget, der går dybere end dagligdagen. Vi har beskæftiget os meget med faste i min sognekirke, hvor det er noget, vi i fællesskab taler stille og roligt om. Jeg mødte fasten første gang i Betlehemskirken i København, hvor man holder gudstjeneste askeonsdag som indledning til fasten frem til påske. Der var stor interesse for den gamle tradition i min nye sognekirke, og det har givet os mange dybe samtaler, hvor der altid dukker noget fra vores private liv op,” siger Lone Lisborg, som har løst sognebånd til Ugerløse Kirke på Sjælland, hvor hun sidder i menighedsrådet.

”Efter at have fået øjnene op for fasten, er den blevet noget, der betyder meget for mig som en årligt tilbagevendende begivenhed. Ved at holde sig fra nogle praktiske gøremål som at drikke og spise opnår jeg en fordybelse i min relation til Gud, som jeg har lyst til at fortsætte med, når fasten er slut. På den måde lærer man hele tiden nye sider af sig selv og forholdet til Gud at kende gennem en tilstand, der går dybere, end vi umiddelbart tror,” siger Lone Lisborg, som er vokset op i et almindeligt, kristent hjem, hvor det var naturligt for hende at gå i kirke fra ungdommen af.

”Jeg har været med til en del gudstjenester askeonsdag, og det opleves som en meget vigtig indgang og en besindelse på det, man skal i gang med. Det er nemt at sige, at i de næste mange dage vil jeg holde mig fra at drikke for eksempel kaffe eller fra at spise noget bestemt, men det er nødvendigt at tænke dybere over, hvad det betyder, ellers er det svært at gennemføre. For når man faster sammen med Gud, er det mere end bare en handling. Det er en helt ny oplevelse af, at den virkelige kærlighed er en relation med Gud. Derfor læser jeg altid mere i Bibelen og beder oftere, når jeg faster. Det falder helt naturligt,” siger Lone Lisborg.

Fra gammel tid, helt tilbage fra den tidlige kristendom, var faste kendetegnet ved, at man holdt sig fra at spise kød. Men i fasten har der også altid været en åndelig dimension, som det måske tager noget tid for mange at komme ind i.

”Fasten sætter noget på spil, som ellers ikke er der. Jeg tror, at faste fra mad var så vigtigt, fordi det at indtage et måltid i virkeligheden bygger på de relationer, vi kan have med hinanden. Derfor var der på samme tid et andet indhold i fasten, som satte fokus på menneskelige relationer og det at holde sig fra noget, man virkelig sætter pris på, for at give plads til, at troen kan få mere plads. Det har så ført til, at der er mennesker i dag, som vælger at faste fra deres fjernsyn,” siger Lone Lisborg og fortsætter:

”Da jeg selv begyndte at faste, forstod jeg ikke så meget af de mange andre sammenhænge, der opstår, og som man skal være opmærksom på. Ellers har fasten ikke anden betydning end det, man faster fra, og det kan gøre det virkelig svært at gennemføre. Men det er lige så stille kommet til mig. Når man faster sammen med Gud, får man også en anden mulighed for at henvende sig til Ham. Det har lært mig glæden ved at bruge Bibelen mere, både om morgenen og om aftenen, ved at afsætte den nødvendige tid til dette i stedet for andre ting,” siger Lone Lisborg, som helt lavpraktisk sammen med en vis afholdenhed fra at spise og drikke også har været opmærksom på at lade være med at bande eller hele tiden at skulle være kritisk over andre menneskers udsagn og generelt altid brokke sig.

”Jeg har for eksempel også fastet fra unødige bekymringer. Det handler ikke om at lægge ansvaret fra sig. Men man kan spørge sig selv, om de bekymringer, man hele tiden går og gør sig over alt muligt, virkelig er nødvendige, eller om man ikke godt på nogle punkter kan lægge dem over til Gud og lade Ham tage ansvaret. Jeg oplevede, at når man ikke længere hænger fast i unødvendige og måske egoistiske bekymringer, kan det give en helt ny energi i ens liv og en tryghed i ens gudsforhold. Det var i øvrigt også det, Jesus lærte sine tilhørere. På den måde er faste ikke bare noget, man holder sig fra, men en øvelse og en træning i at indse, at vi ikke er perfekte. En træning i at opøve tilliden til Gud. I søndagens tekst kan Jesus modstå en overmenneskelig fristelse fra Djævelen. Det havde vi aldrig kunnet som mennesker. Jesus modstod fristelser, vi aldrig havde kunnet modstå. For mig giver det en vished om, at når vi som mennesker fejler, så har Jesus på forhånd tilgivet os. Jesus rejser os op igen, når vi falder,” siger Lone Lisborg.

Hvad ville du sige i din prædiken, hvis du skulle prædike i morgen?

Mit hovedtema ville være, at Gud elsker dig.

Hvad er for dig det vigtigste af De Ti Bud?

Det vigtigste bud for mig er ikke et af De Ti Bud, men det dobbelte kærlighedsbud: Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv. Og du skal også elske dig selv for at blive i stand til det.

Hvordan er din ønskegudstjeneste?

Meget stilhed og megen tak til Gud.

Hvordan er dit gudsbillede?

Jesus er absolut min bedste ven. Jeg oplever, at Gud har taget bolig i mig og at jeg har indre lemmer, som jeg kan bruge i mit liv med Gud. På den måde kan jeg gribe efter Guds hånd i mit indre.