Når Jesus i søndagens tekst fra Matthæusevangeliet forklarer sine disciple, at de ikke skal bekymre sig, fremhæver han markens lilje. Den er så smuk, siger han, at end ikke den mægtige kong Salomos klæder overgår dens pragt. Når Jesus bruger naturen til at sige noget om Gud, er det et udtryk for, at han har et natursyn, som er meget anderledes, end hvad der er mainstream i dag, forklarer Jakob Wolf, der er lektor i systematisk teologi ved Københavns Universitet.
”Jesus har implicit det natursyn, at naturen er skabt af Gud, poetisk udtrykt ved, at Gud klæder markens liljer. Jesus siger som sådan ikke, at liljen er skabt af Gud, men at enhver kan se, at den er smuk. Og at den endda er smukkere end alle de klæder, som intelligente, kreative mennesker kan skabe. Dermed gør han Gud til en skrædder, der overgår alle menneskelige skræddere. Man kan sige, at Jesu natursyn er at se naturen som et kunstværk, for så vidt en dragt er et kunstværk,” siger Jakob Wolf.
Det adskiller sig radikalt fra naturvidenskabens syn på naturen, forklarer han:
“Ifølge naturvidenskaben skyldes liljens udseende på ingen måde en skaber, men er resultatet af en upersonlig, uintelligent, død mekanik. Den er nemlig et resultat af samspil mellem en naturlig udvælgelse og tilfældige mutationer, som darwinismen siger.”
Det er en væsentlig sondring. For netop i skabelsesteologien findes et særligt motiv til at tage sig af planeten.
“Man kan konkludere, at Jesus præsenterer et alternativ til det naturvidenskabelige natursyn, som vi har hårdt brug for, fordi der i det naturvidenskabelige natursyn ikke ligger nogen etisk fordring om at tage vare på naturen,” siger Jakob Wolf.
“Det gør der derimod, hvis vi ser naturen som et kunstværk. Det ligger i et kunstværk, at det skal vi passe på. Hvis det går tabt, går noget uerstatteligt tabt. Det overbevisende, også i dag, ved Jesu natursyn er, at det er baseret på, hvad enhver kan se: At liljen er pragtfuldt smuk. Det gør det nærliggende at se den som en kunstners værk og ikke som et tilfældigt resultat af en mekanisme. Et kunstværk forudsætter en kunster. Denne kunstner kunne vi kalde Gud, da han eller hun ikke er et menneske,” siger Jakob Wolf.