Prøv avisen
Den historiske Jesus

Forsker: Det er meget usandsynligt, at Jesus kaldte sig Guds søn

"Det kunne tyde på, at Jesus som Gud er en idé, der er opstået blandt hans disciple efter hans død, mens den historiske Jesus slet ikke har opfattet sig som sådan,” siger Kasper Bro Larsen, lektor i Det Nye Testamente på Aarhus Universitet og forfatter til bogen "Jesus", som er en del af universitetets tænkepause-serie. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Mange af evangeliernes beretninger er sandsynligvis digtning, siger bogaktuel teologilektor. Det kan være nedslående læsning for troende mennesker, men det behøver det ikke være, mener forfatteren, der også i forgårs medvirkede ved en teateropsætning om bogen "Jesus"

En nyere tendens i litteraturens verden er den såkaldte fanfiktion. Her videredigter læsere ud fra originale værker og skaber deres egne historier fra det samme univers med de samme figurer.

Men faktisk er det ikke en ny, men en ældgammel tendens. Det mener lektor i Det Nye Testamente på Aarhus Universitet Kasper Bro Larsen, der har skrevet en bog om forskningen i den historiske Jesus i udgivelsesrækken ”Tænkepauser”.

”På mange måder minder evangelierne om det fænomen, hvor fans af et fortælleunivers bygger videre på en eksisterende fortælling. Det kan være Harry Potter eller Ringenes Herre, hvor en læser beslutter sig for at lave en fortsættelse eller en forgænger. Det har formentlig også været tilfældet med evangelisterne, der har digtet videre ud fra fortællingen om Jesus – ligesom det i jødedommen var gængs praksis at fortælle videre på Det Gamle Testamente,” siger han.

Et eksempel på dette er ifølge Kasper Bro Larsen historien om Jesu fødsel. Efter at Markusevangeliet var blevet udgivet i cirka år 70, har læserne måske savnet historien om, hvordan Jesus kom til verden. Derfor skrev evangelisterne Matthæus og Lukas dette ind i de efterfølgende evangelier – sikkert med en blanding af historie og fanfiktion. Det samme gjorde Johannes.

Et andet eksempel er, hvordan Jesus i evangeliet omtaler sig selv og sin guddommelige status, mener forfatteren.

”Jesus var jøde. Og som jøde må han have ment, at jødernes Gud var den eneste Gud. Derfor er det meget usandsynligt, at han har gået rundt og kaldt sig Guds søn sendt fra himlen. Det kommer til udtryk i det ældste evangelium, Markusevangeliet, hvor Jesus ikke kalder sig dette, mens han i det yngste evangelium, Johannesevangeliet, tilskriver sig guddommelig status i hver anden sætning nærmest. Det kunne tyde på, at Jesus som Gud er en idé, der er opstået blandt hans disciple efter hans død, mens den historiske Jesus slet ikke har opfattet sig som sådan,” siger han.

Rent faktisk er der slet ikke så meget i evangelierne, man med sikkerhed kan fastslå som historisk eller afvise som uhistorisk. Kasper Bro Larsen mener, at der maksimalt kan være tale om fem-seks forhold vedrørende den historiske Jesus, der ikke kan betvivles.

”Vi ved med ret stor sikkerhed, at Jesus blev korsfæstet af romerne. Og det er også temmelig sikkert, at Jesus har gjort brug af lignelser vurderet ud fra det store antal af dem i Bibelen. Men for det meste er beretningerne i evangelierne næsten umulige at få verificeret eller afkræftet på grund af kildernes afstand fra begivenhederne og deres kristne tendens.”

Evangelierne blev skrevet på en tid, hvor der stadig levede øjenvidner til Jesus. Hvordan kunne forfatterne så slippe af sted med at opdigte historier om ham?

”Jeg tror, at evangelierne er blevet skrevet omkring den tid, hvor de sidste øjenvidner var ved at dø bort. Derfor kom behovet for at nedskrive for at bevare erindringen om Jesus. At der stadig har været øjenvidner, har selvfølgelig betydet, at der var begrænsninger for, hvad der kunne opdigtes. For eksempel kunne man ikke påstå, at han ikke blev korsfæstet.”

Det er vel temmelig nedslående læsning for et troende menneske, at meget skulle være opdigtet?

”Jeg mener ikke, at den historiske tilgang til Jesus rummer sandheden med stort s. Den historiske tilgang vil altid være afsakraliserende på en måde, og derfor er det vigtigt også at have den eksistentielle tilgang. Jesus er for vigtig og interessant til at være en person, vi bare parkerer i fortiden. Ikke mindst fordi han er så betydningsfuld for kristendommen og den vestlige kultur. Jeg skriver i min bog, at Jesus er en pinkode til den vestlige civilisation, og jeg har forsøgt at gøre denne bog til en pinkode-husker.”