Jiddisch: Sproget, der nægter at dø

Antallet af jiddisch-talende personer blev halveret under holocaust. Trods det oplever den gamle blanding af tysk, hebraisk og aramæisk nu en renæssance i og uden for Israel

"Jiddisch er sprællevende. Sproget ændrer sig, tager ord til sig og undergår en slags amerikanisering," siger Sarah Bunin Benor fra Hebrew Union College i Los Angeles.
"Jiddisch er sprællevende. Sproget ændrer sig, tager ord til sig og undergår en slags amerikanisering," siger Sarah Bunin Benor fra Hebrew Union College i Los Angeles.

Efter Hitlers holocaust mod Europas jøder var der ikke mange, der spåede sproget jiddisch nogen stor fremtid.

LÆS OGSÅ: Med hvert sprog dør et uerstatteligt kunstværk

Den 1000 år gamle sære blanding af tysk, hebraisk og aramæisk havde på fem år mistet store dele af den befolkningsgruppe, der talte sproget. Og mange europæiske jøders foretrukne sprog var tæt på at lide samme skæbne som de seks millioner jøder, der blev myrdet i nazisternes gaskamre.

Men mere end 60 år efter paralyseringen af de europæiske jøders sprog er der tydelige tegn på, at jiddisch er ved at finde en utraditionel vej tilbage til at blive et aktivt sprog. Den udvikling kan ifølge Sarah Bunin Benor fra Hebrew Union College i Los Angeles ikke sammenlignes med sprogets tidligere storhedstid i Europa. Men på den anden side opfattes jiddisch ikke længere som et døende sprog.

Jiddisch er sprællevende. Sproget ændrer sig, tager ord til sig og undergår en slags amerikanisering, siger Sarah Bunin Benor.

Hvad angår amerikaniseringen af det jødiske sprog hentyder Sarah Bunin Benor til de geografiske ændringer, der nu også er med til at forny det jødiske sprog. Siden Anden Verdenskrig er jiddisch først og fremmest blevet brugt som sprog i jødiske kredse i Israel og USA.

I 2004 skrev jiddisch-eksperten Dovid Katz bogen Words on Fire, hvori han siger, at den religiøse jiddisch vinder frem og måske endda snart vil etablere sig som et stabilt sprog.

Det er den måske væsentligste forskel på nutidens og krigsårenes jiddisch, hvor sproget også blev talt af mange sekulære jøder. I dag tales jiddisch fortrinsvis af ortodokse jøder. Det gælder både i Israel og i USA, til trods for at kulturaktiviteter som jiddisch teater for eksempel også er begyndt at blive populært i Israel.

Den danske forskningsbibliotekar Morten Thing spår, at jiddisch i de ultraortodokse kredse vil vokse hurtigere end i andre.

Ud over at antallet af jiddisch-talende viser sig større i det offentlige rum, så taler de mange ultraortodokse sekter jiddisch hjemme og i deres eget miljø. De ultraortodokse får tre gange så mange børn som andre israelere. Hvis udviklingen fortsætter, vil en fjerdedel af alle israelere under 17 år være ultraortodokse i 2025, skriver Morten Thing på hjemmesiden sprogmuseet.dk.

Jiddish er dog stadig på EUs liste over seriøst truede sprog. Ifølge statistik-leverandøren U.S. Census Bureau taler 178.945 amerikanere jiddish derhjemme, og i hele verden var der omkring to millioner, viste en undersøgelse fra Europarådet i 1996.

allan@k.dk