Center for Grundtvigforskning ved Aarhus Universitet har indgået et samarbejde med den omdiskuterede kunstner Jim Lyngvild, der skal illustrere en ny udgivelse af Grundtvigs salmer, som efter planen udkommer til næste år.
Det bekræfter forsker Katrine Frøkjær Baunvig, der er leder af centeret.
”Det er simpelthen rigtigt. Projektet går ud på, at vi samler en række salmer og opdeler dem tematisk. Jeg skriver introtekster til hvert af temaerne, og så illustrerer Jim dem,” siger hun og forklarer, hvorfor Jim Lyngvild er en oplagt kunstner til at illustrere Grundtvigs tekster:
”Jeg ser et tydeligt slægtskab mellem Grundtvigs og Lyngvilds glødende kærlighed til Danmark, som de begge formidler ved at trække på gods fra Middelalderen. Ser man på Grundtvig, var han jo også en polemisk, bister og irriterende person i sin samtid. Og så er der en form for naiv parallel mellem Lyngvilds enormt konkrete udtryk og Grundtvigs forsøg på at mase figurer og fortællinger tilbage i et konkret univers, som han mente var blevet for abstrakt i løbet af oplysningstiden,” siger Grundtvig-forskeren.
Hun har fulgt skriverierne om den fotoudstilling, som Jim Lyngvild for tiden er aktuel med i Helligåndskirken i Faaborg. Hun har været forbløffet over, hvor mange der er faret i blækhuset med deres meninger om billederne.
Jim Lyngvild har det med at dele vandene. Er samarbejdet ikke bare for at få opmærksomhed?
”Jo da. Selvfølgelig. Det er det også. Men det er min opgave at sørge for, at der er opmærksomhed på den forskning, vi laver på Grundtvigs værker. De, der kan lide Grundtvig og synes, at hans forfatterskab er interessant, vil måske synes, det er et usmageligt samarbejde. Men så er det sådan, det er. Jeg får mine midler fra staten på den betingelse, at vi gør vores arbejde tilgængeligt for så mange målgrupper som overhovedet muligt. Og faktisk kan jeg ikke komme på nogen kunstner, der giver mere mening at få til at illustrere en Grundtvigsamling end ham,” siger Katrine Frøkjær Baunvig.
Det var centerlederen, der hev fat i Jim Lyngvild for noget tid siden, da hun så hans billeder af vikinger, som hænger på Nationalmuseet i København. Hendes idé var, at den asatroende kunstner skulle illustrere et af Grundtvigs hovedværker ‘Nordisk Mytologi 1832’. Men det ændrede sig siden til en slags salmebog.
Jim Lyngvild ser frem til projektet, der stadig er ved at tage form.
”Det er ikke en salmebog, men et illustreret salmesamlingsværk. Det skal udgives på et af de meget fine forlag, og jeg tror, det bliver 250-300 sider. Jeg må finde ud af, hvad det bliver for noget, og hvor mange illustrationer, der skal til. Det vigtige er Grundtvigs ord, han er geniet, ikke mig,” siger Jim Lyngvild.
Han har tænkt sig, ligesom Grundtvig, at blande nordisk mytologi med det kristne billedsprog, dog ikke for enhver pris. Han håber for eksempel, at bogen kan komme til at hedde ”natten, hun er nu omme,” en reference til salmen ”Den signede dag med fryd vi ser”, hvor Grundtvig altså kalder natten for hun. Hvilket hun også er i nordisk mytologi.
”De sproglige billeder er da fuldstændig hjerteskærende. Om jeg kan leve op til det, ved jeg ikke, men jeg kan forsøge,” siger Jim Lyngvild og understreger, at det i hvert fald bliver folkeligt:
”Grundtvig skrev sine salmer, fordi folket skulle oplyses. ’Dejlig er den himmel blå’ er skrevet som en børnesang, som skulle hjælpe børn til at forstå, at Jesus blev født, og stjernerne glimtede og alt det. Han satte forståelsesbarrieren lavt, men ikke barnagtigt. Og det gør jeg også. Jeg viser ikke en klat på et stykke papir, som man så kan fortolke. Det, jeg laver, er der mange, der vil synes er stavepladekunst, at det er for let tilgængeligt. Det må de gerne. For det er ikke dem, jeg henvender mig til,” siger Jim Lyngvild.
At kirkelige aktører er begyndt at ville samarbejde med Jim Lyngvild til trods for, at han bekender sig til en helt anden tro, kan skyldes, at Jim Lyngvild tilfører noget, som mange mener ikke hører hjemme i en kirke eller en salmebog. Blandt andet nøgenhed. Og så er Jim Lyngvilds stil umiddelbart flot, vurderer lektor emeritus i kunsthistorie Hans Jørgen Frederiksen.
Han kan godt se idéen i at bruge meget konkret kunst til at illustrere en salmesamling. Men mener, at kunstneren bør passe på ikke at skygge for kunsten med sin egen person.
”Jeg er enig i, at en stor del af kunsten, der er lavet i kirkelig sammenhæng de sidste 50 år, er på et lidt abstrakt og avanceret erkendelsesniveau. Og det kan man godt kritisere, fordi den bliver for de meget få,” siger han og fortsætter:
”For at komme væk fra forståelseskløften mellem værk og beskuer skal man tilstræbe en kunst, som ikke så meget er bærer af en kunstners ideologi eller filosofi eller idérigdom, men mere en kunst, der har som ideal at spørge til virkeligheden og give naturen i den bredest tænkelige forstand et talerør.”
Den intention vil Hans Jørgen Frederiksen til hver en tid kunne gå ind for helhjertet.
”Jeg synes så ikke, at Jim Lyngvild er den, der i højeste potens imødekommer intentionen. Den gode kunst løfter det konkrete ind i erkendelsen af det universelle. Det er forskellen på kunst og propaganda. Og på kunst og reklame.”
Så du synes ikke, at Jim Lyngvilds kunst er udgangspunkt for erkendelse af det universelle?
”Det bliver i hvert fald ad omveje.”